Test: MSI Theater 550 Pro

Tilbehør d.  01. februar. 2007, skrevet af Ex-con 0 Kommentarer.  Vist: 15227 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: n/a
MSI Theater 550 Pro kommer med et stykke software kaldet PowerCinema 3 fra Cyberlink. Det er et stykke HTPC software, der minder meget om Windows MCE. Altså endnu en "kopi".
Man har dog også mulighed for at anvende andet software. Bl.a. kan Windows MCE bruges, men jeg har også testet kortet med MediaPortal, der er et anerkendt stykke software til HTPC og så er det gratis!

Design:
Det er lidt spændende at stå med et TV kort i hænderne, der er til PCI express. Det er det første af slagsen jeg har rørt ved. Jeg har tidligere set dem på CeBIT messen i Tyskland, men det her er noget helt andet.
Kortet minder dog om et standard PCI kort, men indstiksprintet er noget mindre grundet PCI-e x1 og foruden det er kortet lidt længere end normalt. Men ellers er der ikke noget interessant over layoutet.





MSI har vedlagt en fjernbetjening i perlemor hvid, hvilket rent faktisk gør den ret spændende at se på.
De vigtige genveje er holdt i toppen, kryds navigationen lige under og herefter mediatasterne.
I bunden finder man det numeriske tastatur. Denne opbygning er efter min mening den bedste. Jeg bruger nemlig zappetasterne mere end jeg brugere det numeriske tastatur.
Som en sidste bonus ligger fjernbetjeningen utrolig godt i hånden og kryds navigationen er lige ud for tommeltotten. Det kan simpelthen ikke være bedre.





Generelt minder fjernbetjeningen dog meget om den originale Microsoft MCE remote. En test af denne kan findes her:
http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=5228
Forskellen er blot at denne fjernbetjening har de savnede genvejstaster, som Microsoft ikke selv har tænkt på. Nemlig direkte genveje til:
  • My TV
  • My Music
  • My Pictures
  • My Videos
  • My Radio
  • DVD Menu





    Farverne er funktionerne er de samme på begge fjernbetjeninger. Knapperne er tilpas bløde og nemme at trykke ned og det sker på en behagelig måde uden 'klik' eller 'knæk'.
    Modtageren er også en lidt anden sag. Microsoft har lavet en der er helt sort og MSI har valgt at lave deres i perlemor hvid plastik. Hvilken der er pænest er op til en selv at bedømme.





    PowerCinema 3:
    Programmet er som før nævnt en "kopi" af Windows MCE. Dvs. at opbygningen, ideen og funktionerne er de samme. Selv farverne er utrolig nok næsten ens. Kedeligt og entydigt, hvornår bliver producenterne mere kreative?
    Funktionaliteten i programmet er dog god nok. Der er rige muligheder for at bevæge sig rundt som i Windows MCE og skal jeg nævne en oversigt over handlinger bliver det som følger:
  • Movies
  • Tv
  • Music
  • Pictures
  • Videos
  • Radio
  • Web
  • Settings





    Under TV har man de normale muligheder for afspilning af TV, optagning og planlægge sine optagelser. Desuden kan man få et TV preview. En billedoversigt over sine kanaler. Man har mulighed for at anvende den elektroniske programguide, finde et program og foretage diverse opsætninger.

    Movies er generelt bare en DVD-afspiller og jeg mener at menuen skulle have heddet det i stedet.
    Videos er en oversigt over de filmklip der ligger på computeren.
    Music er en oversigt over det musik der ligger på computeren.
    Pictures er en oversigt over de billeder der ligger på computeren. Tilbyder desuden slideshow.
    Radio har en oversigt over kanaler. Der er naturligvis mulighed for at afspille, men ikke at optage.
    Extras indeholder funktioner fra programmet Cyberlink Power2Go, der også følger med på CD'en. Der er tale om brænding af CD'er og lignende funktioner.
    Settings er naturligvis stedet, hvor opsætning af programmet finder sted.
    Funktionerne er fine, programmet er fint. Designet er okay, men bare entydigt - jeg har ikke haft problemer af nogen slags under hele forløbet.

    Windows Media Center Edition:
    TV kortet er kompatibel med denne platform og fungere også fint. Både TV kort og fjernbetjening kan håndtere styresystemet.





    Kortet klare nemt afspilning af TV, optagning af TV, FM radio, tekst-TV, elektronisk programguide.

    MediaPortal:
    Det samme gør sig gældende her. Der er afspilning uden problemer så snart man har sat kortet op i 'setup'en der høre til MediaPortal. Kortet virker dog en smule hurtigere i MediaPortal end under Windows MCE. Ventetiderne er knap så lange. Dette har jeg aldrig oplevet før, men det er bestemt heller ikke ventetider der er værd at snakke om.





    MSI Theater 550 Pro sammenlignet med andre tunere:
    Jeg må indrømme at mine forventninger til kortet var skruet helt vildt op da kortet bare lå på bordet. Med 3D Comb filter og hardware MPEG encoder burde der være fart over feltet og i en rigtig god kvalitet.

    Sammenligner vi MSI kortet med Hauppauge WinTV-PVR500, som vi tidligere har testet kan det siges at generelt følges de to kort side om side. Jeg vil ikke sige at der er nogen af kortene der "rykker" mere end det andet på noget tidspunkt. Jeg havde dog lidt problemer med at der ligesom manglede et frame eller to engang imellem ved Hauppauge kortet. Dette er ikke tilfældet ved MSI kortet. Så på det område vinder dette MSI kort selvfølgelig.
    Under alle omstændigheder er det et spændende kort fra MSI med ganske interessant features.