Test: NorthQ-12001

Strømforsyninger d.  06. marts. 2007, skrevet af TeamdB 0 Kommentarer.  Vist: 11650 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: North-Q
DK distributør: North-Q

Teori


Der er 3 hovedelementer for at få omdannet de 12V DC til 230V AC. Den første del er at danne det oscillerende signal. Dette skal herefter omdannes til AC. Til sidst skal det transformeres op til 230V.



Det oscillerende signal dannes ved hjælp af 2 logiske invertere, en capacitor C og en modstand R. Frekvensen, f, er givet ved f=1/(2.2CR). Denne skal ligge på omkring 50Hz for at passe til danske stik. Selve oscillationen kommer fra Capacitorens op og afladning, der danner en oscillering med eksponentielle haler. Inverteren giver enten fuldt signal eller intet signal hvis signalet er over eller under Vth. Dette gør signalet firkantet.



Det oscillerende signal på 0-5V bruges til at drive 12V signalet fra stikket via en FET.
Herefter kommer signal ned i et MOS FET(Metal Oxide on Silicon Field Effect Transistor) skifte kredsløbet. Det er her signalet bliver omdannet til AC.



Det består af 2x2 MOS FET, der er parret således at de parvis henholdsvis lukker når der er signal eller lukker når der ikke er signal. Derved bliver strømmen ledt hver sin vej rundt i kredsløbet og dermed også hver sin vej forbi spolen. Dette er dette der giver AC signalet.
Det sidste der sker er transformationen fra 12 til 230V, hvilket sker ved at inducere strømmen fra en spole til en anden med ca 19 gange så mange vindinger(n1*U1=n2*U2).

Test


Det var lidt svært at lave en ordenlig test, da jeg ikke havde noget der kunne lægge en bestemt belastning på. I stedet måtte jeg sætte alle mulige ting til den på samme tid i en stikdåse for at få at få en højere belastning. Det resulterede i bl.a 2 bærbare, diverse ladere til mobil telefoner og andre ting og usb proten blev fyldt ud af et usb juletræ.



Da jeg ikke selv kunne vælge belastningen, så blev den højeste belastning jeg kunne måle hvor det stadig virkede på 137watt. Jeg prøvede med 172watt, men der genstartede den bare og blinkede, hvilket viser at den virker som den skal.
Når usikkerheden i strømmåleren tages i betrægtning, så ligger resultatet godt i forhold til de lovede 150watt, hvilket også er meget fint til de fleste anvendelser. Ikke mindst kunne det nemt trække de to HP nc6000 bærbare.



Selve USB porten havde jeg personligt ikke så meget at bruge til, da man til de fleste ting bare sætter en stikdåse til og bruger 230v i stedet, men den kunne dog give strøm til mit usb juletræ.