Det er svært at komme udenom Logitech hvis man skal købe ny computer i dag. De sidder hårdt på styre-enheder som mus og tastaturer, samt fjernbetjeninger og webcams. Selv på højttalermarkedet klarer Logitech sig rigtig godt. Logitech har igennem tiden fundet firmaer som er super gode til at lave et specifikt produkt, for at opkøbe dem, og bruge dem til produktion af Logitech enheder. Senest kan nævnes "Harmony" som er røget ind under denne kategori, og som endelig er ved at blive kendt på markedet.
Stort set alt hvad vi rører ved som der står Logitech på, ved vi på forhånd er kvalitet. Det forklarer også hvorfor Logitech igen og igen kan score awards på Hardware-TEST. De lytter simpelthen til forbrugernes krav, for derefter at udvikle og gennemteste et produkt inden det ryger på markedet. Det lyder måske som for meget arbejde, men det virker tilsyneladende.
At Logitech lytter til kravene, vil det næste produkt faktisk bevise. I logitechs nye serie, er der kun ét produkt som er blevet groft kritiseret, for at have en eneste, men også en katastrofal fejl (eller mangel). Det handler naturligvis om deres G5 mus, som skulle tage over efter de succesfulde MX510 og MX518. G5 musen blev desværre lanceret uden en "frem" knap på siden, og havde kun en tommelfingerknap, hvilket er katastrofalt for gamere, da disse knapper kan bruges til mange ting, som f.eks. våbenskift eller lign.
Men Logitech har lyttet, godt nok i lang tid, men her er den så; Den nye Logitech G5 med nyt design og en
frem knap!