Introduktion
Så er der godt nyt til folk med et begrænset PC budget. Et bundkort med integreret ATI grafik der understøtter AVIVO og med HDMI udgang direkte på bagpladen. AMD/ATI har sendt et nyt chipset på gaden med navnet Radeon Xpress 1250. Bundkortet er rettet mod brugere der ikke har det store behov for high-end grafik,men stadig gerne vil spille Counterstrike, WC3, Sims og den slags. Der er naturligvis en PCIe x16 port på boardet så grafikken kan opgraderes hvis det skulle blive nødvendigt.
Vi har tidligere bragt en længere artikel om AMD's 690 chipset her på HWT.dk, og Xpress 1250 kan ses som Intel varianten, med samme sydbro som de AMD baserede chipset nemlig SB600. Abit har fået dette chipset ind i stalden og udsender derfor bundkortet med navnet Fatal1ty F-I90HD.
Grafikdelen bygger på ATI's X700 grafikchip, der dog er blevet modificeret lidt. Tilstedeværelsen af AVIVO teknologi er et stort plus når der skal afvikles film i HD kvalitet. AVIVO indeholder hardware acceleration til de video codecs der skal bruges til at afkode Blu-Ray og HD-DVD formaterne, og komprimerede formater som H.264 er også understøttet.
Først et nærmere kig på chipsettet.