Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ABIT
DK distributør: n/a

nForce 6 chipset





Imens nForce 5 har været en stor succes på AMD-fronten, så viste det sig hurtigt at være knap så nemt for NVIDIA på Intel-platformen. NVIDIA havde ellers gjort klar til også at invadere Intel-platformen og samme dag som AMD-baserede nForce 5 bundkort kunne købes, så fortalte NVIDIA også at man inden for kort tid ville kunne købe nForce 5 til Intel.

Det viste sig bare ikke at holde stik. Bundkortproducenterne satte en stopper for nForce 5 til Intel for chipsettet viste sig at have en stor mangel. Manglen handlede om overclocking. NVIDIA havde valgt at genbruge Northbridgen fra nForce 4 Intel Edition chipsettet og det gav problemer. For siden det chipset blev lanceret har Intel skiftet Netburst ud med Core 2 arkitekturen. Det har betydet at FSB-overclocking igen er blevet et emne på Intels platform, og så nytter det ikke meget at lancere en række entusiast-chipsets, der ikke lader sig overclocke mere end få procent.

NVIDIA fik hurtigt øjnene op for dette og produktionen af nForce 590 SLI chipsets til Intel-platformen blev yderst begrænset. I stedet blev der brugt kræfter på en ny [C55] Northbridge, der har langt mere potentiale. Den lancerer NVIDIA nu og sætter den sammen med den glimrende Southbridge, som man havde lanceret som en vigtig del af nForce 5. Dette giver os nForce 6 i form af chipsettet nForce 680i.



NVIDIA har nemlig endelig valgt at droppe Intel Edition tilføjelsen. Navneskiftet er uden tvivl sket som en følge af AMD's større samarbejde med ATI, hvilket har gjort det nødvendigt for NVIDIA at flytte fokus mere på Intel. Intel Edition kan lyde påklistret og derfor har man valgt at tilføje et i til navnet i stedet. Fra næste udgave af AMD-baserede chipsets skulle NVIDIA tilføje et lille a - det er endelig en produktbetegnelse, der giver mening for den almindelige forbruger - ros til NVIDIA for den detalje.

nForce 6 lyder godt, men man skal være klar over at der ikke er tale om nogen revolution fra det nForce 590 SLI chipset, som NVIDIA havde lovet. Navnebetegnelsen lyder som om Intel-platformen er en generation foran og det er uden tvivl med vilje. NVIDIA føler sig næppe godt behandlet af AMD, efter AMD's indkøb af ærkekonkurrenten ATI. Især ikke efter at NVIDIA har supporteret AMD med chipsets siden 2001.

Med nForce 6 slanker NVIDIA udbuddet af chipsets lidt. nForce 5 introducerede fire varianter, men den billigste variant har der ikke været meget salg i. Derfor kommer kun de tre bedste varianter til Intel-platformen. Det drejer sig om topmodellen nForce 680i SLI, derefter performance-segmentets nForce 650i SLI og endelig nForce 650i Ultra. En komplet liste af features kan ses herunder.

Opbygningen af chipsettet følger den klassiske NVIDIA-opbygning, hvor man ud fra Northbridgen har forbindelsen til CPU'en, forbindelsen til RAM, den ene PCI Express x16 forbindelse og endelig har man 2x PCI Express x1 forbindelser.

Det andet PCI Express x16 slot er sat til Southbridgen og det giver således en del trafik imellem North- og Southbridgen. Det løser NVIDIA ved brug af HyperTransport imellem de to bridges, hvilket altså bringer AMD's HyperTransport over på Intel-platformen.



Andre producenter - her tænkes især på VIA - har valgt at lade Northbridgen håndtere begge PCI Express slots til grafik i deres Multi-GPU løsning (MultiChrome), men NVIDIA holder altså fast i sin opdeling.

Southbridgen har udover PCI Express x16 forbindelsen en ekstra PCI Express x8 forbindelse, som NVIDIA siger er til fremtidig ekspansion af grafiksystemet. Hvordan denne ekspansion bliver er dog stadigvæk en godt holdt hemmelighed.

Resten af Southbridgen byder ikke på de store overraskeler, men rummer mange af NVIDIA's spændende teknologier sådom DualNet LAN, FirstPacket, support for RAID 5 med 6 harddiske og meget andet. Vi rundede disse teknologier da vi kiggede på nForce 5 chipsettet tidligere på året og vil derfor referere til nedenstående artikler for en dybere gennemgang af Southbridgen, som altså er identisk med den som NVIDIA præsenterede med nForce 5.

http://hardware-test.dk/test_show.asp?id=5564
http://hardware-test.dk/test_show.asp?id=5568
http://hardware-test.dk/test_show.asp?id=5571
http://hardware-test.dk/test_show.asp?id=5580

Så stort set er nForce 680 SLI og de mindre udgaver identiske med dem NVIDIA tidligere præsenterede som nForce 590 SLI og nedefter. Blot er der bedre overclockingpotentiale i de nye udgaver. En anden kedelig ting, som er fuldt med er således også et heftigt strømforbrug. Sammenligner man med Intel's egne Core 2 chipsets - 975X og P965 - er der fra 15W til 30W forskel i strømforbruget til Intel's fordel. Vi håber meget på at dette tal mindskes efterhånden som der kommer nye drivere og nyere BIOS-udgaver til nForce 6 bundkort, men lige nu virker det som største anke mod nForce 6.

En stor fordel er til gengæld at alle nForce 6 chipsets fuldt understøtter samtlige Core 2 processorer. Det betyder både Core 2 Duo, Core 2 Extreme og endelig nævner NVIDIA også Core 2 Quad, hvilket må være et vink med en vognstang om, at det blot er et spørgsmål om tid før vi ser en billigere quad-core processor fra Intel, end QX6700.

nForce 680 SLI, 650 SLI og 650 Ultra er bestemt spændende chipsets og ydelsesmæssigt er de godt med mod Intels egne chipsets. På featurefronten kan Intel ikke være med og her trækker NVIDIA fra. Der er få minusser at få øje på og kun strømforbruget virker som et lille ét af slagsen. Det er mere end godkendt og NVIDIA ser ud til at have en rigtig god udfordrer til Intel's egne chipsets.


Tak til Klaus S for disse ord
FoxmanDK
 
Overclocker
Tilføjet:
03-07-2007 11:40:51
Svar/Indlæg:
6/0
Hej Polarfar

jeg kunne godt bruge en how to do ang OC af ABIT Fatal1ty FP-IN9 SLI.
da jeg godt kunne tænke mig at oc den 10-20%

evt noget du kunne hjælpe med???