Test: Logitech® Harmony® 1000

Tilbehør d.  12. juli. 2007, skrevet af Ex-con 3 Kommentarer.  Vist: 21638 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech.com
DK distributør: Logitech.dk

Installation


Logitech har valgt at gøre meget opmærksom på at man ikke skal tilslutte fjernbetjeningen før man har installeret driver og software, de har smidt et par klistermærker på både kabel og fjernbetjening så man ikke kan overse det.
Så som sædvanlig, så er det bare i med den medfølgende CD og følge guiden.

Når software og driver er installeret er det bare at tilslutte sin fjernbetjening og så bliver man bedt om at oprette en brugerprofil .



Grunden til at man skal have sig en profil er fordi al indkodning af fjernbetjeningen kører via internettet.
Hvis man som jeg i forvejen har en tidligere model af Harmony fjernbetjeningen kan man vælge at bruge sin profil eller oprette en ny, jeg valgte så at bruge min egen profil da jeg så ville slippe for at indkode alt igen. Jeg skulle bare ændre hvilken model fjernbetjening jeg havde og så fandt den lige en nyere firmware og efter den firmware opgradering var alt indstillet med de samme indstillinger som jeg hele tiden har haft på den gamle Harmony. Nemt hurtigt og meget praktisk.



Har man derimod ikke en Harmony i forvejen eller hvis man har lyst til at oprette en ny profil, så skal man efter firmware opgraderingen, bare vælge hvilket apparat man ønsker at indkode og indtaste modelnummeret på dette apparat og til sidst trykke på opdater fjernbetjening, så kører det af sig selv. Nemmere kan det vel ikke blive?



Så er der aktiviteter også kendt som macro funktioner der skal indkodes, her vælger man så eventuelt "Se film" i mit tilfælde skal den så vække mit Mediacenter fra standby, tænde tv'et og slå det over på AV kanalen, tænde min forstærker og indstille det til DVD indgangen, og sidst skal den så slukke alle andre apparater, som måske er tændt.
Disse kan man så indstille som man nu ønsker, og igen når dette er gjort så er det bare at trykke på opdatér på fjernbetjeningen og ganske få sekunder efter, er alt indkodet som man ønsker.



Sidst er der indstillinger, og som det ses på billedet kan man ændre indstillinger for hvor længe baggrundslyset skal være tændt, tilføje signalomformere, ændre baggrundsbillede og så videre.
En ny funktion jeg opdagede er at man nu har mulighed for at tilføje sine mest brugte kanaler til en liste, så man let kan få adgang ved at trykke på det lille fine hjerte der kommer i displayet, når man har tilføjet sine kanaler, skal man så tilføje et billede/logo ved hver eneste kanal.



Man har også muligheden for at ændre indstillinger for hvert eneste apparat under komponenter, og her kan man virkelig ændre alt, og det er lige fra tilføjelse af infrarøde kommandoer til hastighedsindstillinger hvor man kan ændre på hvor hurtigt fjernbetjeningen skal sende kommandoer til apparatet og om der skal være pause imellem kommandoerne, eller om den samme kommando skal sendes måske 3 gange i streg. Kort fortalt så kan man altså skræddersy denne fjernbetjening til hvert enkelt apparat der skal betjenes.



Hjælpe funktionen fortjener bestemt også at blive nævnt, har man det mindste problem med at et apparat ikke reagerer som man ønsker, så er der alle tiders hjælpe guide. Jeg kan huske tilbage til opsætningen af min 525'er hvor jeg havde nogle problemer med mit tv, fordi det skal have det samme signal sendt 4 gange for at tænde, og med den hjælpeguide var der ingen problemer mere. Jeg prøvede så lige igen efter at have skiftet til Harmony 1000 og igen, var hjælpeguiden som man kunne ønske.
Vi har altså med en rigtig lækker og simpel indkodning at gøre her, og skulle der gå noget galt i fjernbetjeningen, så er det bare at tilslutte den USB kablet og opdatere fjernbetjeningen og vupti, så har du alle dine indstillinger igen. Det kan da umuligt laves mere simpelt.
bodyman
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-07-2007 09:26:53
Svar/Indlæg:
2333/391
Hvorfor skal man købe produktet hos PC-Netto.dk ?? lyder som en billig reklame ??

Hvis jeg skulle købe den, ville jeg købe den andet sted, da det fåes billiger :)

Vil give dig ret i at man får ikke en bedre universal remote når den første er sat op!

Jeg er lidt uenig med dig ang. opsætning og programering af disse harmony produkter! Ja hvis man er IT nørd som os, ja så kan man måske finde ud af at sætte den op! skal siges jeg har Logitech Harmony 775, super lækker remote :)

Den tog mig godt 3 timer hvis ik mere at sætte perfekt op, med aktiviteter og få det til at passe helt perfekt med delay osv... synes ikke deres software er noget af det nemmeste! og jeg vil gå så langt at sige, gå ned i byen og find en fyr / kvinde på 20 - 25 år. som ikke har nogen IT viden. sæt dem til at installeret software, tilslut remote og programere den til et TV, AV Forstærker og evt en DVD afspiller, få dem derefter til at lave aktivitet på de forskellige enheder.

Jeg vil væde 500 kr. på at det vil de ikke kunne gør... Så min erfaring siger at denne remote er ikke for alle, eller lad mig sige det sådan hvis man har en der kan sætte den op for sig, hvis man ikke selv kan! så er det en rigtig fed remote når den først er sat op :)


Fiddoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-07-2007 11:49:04
Svar/Indlæg:
1293/104
Har en 885 som jeg er meget glad for. Vil godt give #1 ret i at opsætningen kan være langhåret. Men når først det er færdigt, kører det bare. Mulighederne er enorme med disse Logitech. Bl.a. er det lykkedes mig at overføre volume op/ned til til min cd og dvd. Så behøver jeg ikke at skifte over på forstærker, for at skrue op og ned for lyden, mens jeg høre cd 😀 Tror ikke jeg hopper på en 1000. Den kræver 2 hænder for at betjenes, hvilket ikke er smartest, når man ligger på fifaen og feder den mens man Zapper 😛


Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-07-2007 21:56:01
Svar/Indlæg:
2353/24
Udmærket test 🙂

Der er nu engang noget pral over at have 3-4 fjernbetjeninger til at ligge rad og række på sofabordet... Det er en lille smule nørdet 🙂