Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: DCS
DK distributør: DCS

Bemærkninger



802.11n er endnu ikke færdigt, men draft-N udstyret skulle ligge meget tæt på de endelige specifikationer. Nu skal man huske på at 300Mbit/s er et teoretisk maks og hastigheden i praksis vil - i hvert fald i de første produktgenerationer - ligge noget under dette. Vores Trendnet-udstyr vil vi om et øjeblik få testet igennem for at se hvor megen mere hastighed vi finder en 802.11g, men først lige lidt bemærkninger.

Én af de ting, som vi lagde mærke til var at den teoretiske hastighed holdes i hævd selvom signalkvaliteten falder. Især den aldrende 802.11a standard havde store problemer med at holde hastigheden, hvis signalets kvalitet faldt bare en smule. 802.11b og 802.11g har været klart bedre og det ser ud som om at pre-N produkterne også løser opgaven fint. Nedenstående er eksempler, hvor vi har taget screenshots fra Trendnets Wireless Client Utility.



Præcis som man ønsker det. 300Mbit hastighed ved 75% signalkvalitet.



Ved 48% signalkvalitet holdes det teoretiske maks på hele 243Mbit.

Men dette er trods alt teoretiske værdier - i vores test vil vi naturligvis efterprøve den reelle hastighed afhængig af afstanden og signalets kvalitet.

En anden ting, som vi lige må tilføje, er en ganske positiv oplevelse. For meget "enhanced" 802.11g udstyr har det været reglen at man ikke skulle kunne forvente øget hastighed, hvs man blandede netværksudstyr fra flere forskellige producenter. Dette har også været hovedreglen for MIMO-produkter. Derfor kunne man sagtens frygte at det samme gjaldt for 802.11 pre-N udstyr, der som bekendt endnu bygger på udkastet på 802.11n. Vi vovede dog pelsen alligevel og blandede Trendnets udstyr med pre-N udstyr fra Linksys og resultatet var bestemt værd at skrive om. Ingen kompatibilitetsproblemer og fine hastigheder. Dette skyldes dog at begge producenter bruger samme chipsæt, så man skal absolut være opmærksom på pre-N junglen. Samme chipsæts burde ikke give problemer, hvis man blander udstyr fra flere producenter, men det kræver altså at man undersøger, hvem der har produceret chips til de forskellige komponenter.

Vi har desværre ikke haft mulighed for at teste med andet pre-N udstyr, som havde chipset fra en anden producent, men vil naturligvis gøre dette, hvis muligheden byder sig. Det er dog vigtigt for at understrege at pre-N og det endelige 802.11n udstyr er forskelligt og at man ikke kan være sikker på at pre-N udstyr vil være fuldstændig kompatibelt med færdige 802.11n produkter, når disse kommer. Om der bliver en ydelsesnedgang og hvor stor den bliver, vil kun fremtiden vise.

En sidste - og meget positiv bemærkning - skal gå til distributøren DCS, der udviste suveræn service undervejs i testen. Vi var desværre uheldige og modtog et defekt netværkskort. Vi gjorde straks opmærksomme herpå og mindre end 24 timer efter bankede postbudet på døren med et nyt netværkskort og en æske, så vi kunne sende det defekte retur til DCS. Rigtig fin service, der bestemt er værd at bemærke.
Illgor
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2007 10:11:21
Svar/Indlæg:
512/68
dejligt endeligt med lidt test af n standarten 😎
men måske I lige kunne teste lidt større afstande? Altså hvis det skulle kunne klare 12x g!
Må nok sige at jeg håber der er fejl i den router hvad angår kablet netværk. 23mbit er dog virkelig skuffende og ville nok have trukket en del ned for mit vedkommende!

Må dog nok alligevel sige at være lidt skuffet over resultaterne for n, men sådan må det vel bare være...og måske man kan håbe på bedre resultater når det endelige produkt er på gaden 😳


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
22-05-2007 11:52:09
Svar/Indlæg:
4033/364
bare til orientering - det er DraftN , da 802.11n ikke er godkendt som standard endnu..


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-05-2007 02:23:47
Svar/Indlæg:
262/26
"Trendnets udstyr er nu næsten dobbelt så hurtigt som 802.11g og måske endnu vigtigere - hurtigere end vores 100Mbit kablede netværk."

Der må helt klart være noget galt, hvis i over 20 meter kun opnår en hastighed på 23Mbit/s via kabel.

De 20 meter er simpelthen ikke nok, til at nå så voldsom en ydelsesnedgang...
Kunne være interessant at se tilsvarende tal for 2-meter testen, og eventuelt også se en test med Iperf, så harddiskene ikke har nogen indflydelse på ydelsen...


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-05-2007 10:25:11
Svar/Indlæg:
437/341
#3

Vi er helt enige - testresultaterne er dog kørt flere gange og resultaterne på selv et kort kabel giver samme ydelse. Vi snakker i øjeblikket med producenten og håber at vi kan finde det problem, som begrænser ydelsen så voldsomt på det kablede netværk.


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-05-2007 19:02:07
Svar/Indlæg:
262/26
#4:
Oki - i kunne måske godt have nævnt i testen, at det ikke var normalt med så lave hastigheder på et kablet 100Mbit netværk (for de uindviede udi i netværk) 😉

Bliver spændende at høre hvad producenten har at sige...


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2007 10:57:12
Svar/Indlæg:
262/26
Det er rigtig fedt at i har fået opdateret testen, men mon ikke i skulle overveje at fixe billederne, så man kan klikke på dem, og rent faktisk *se* grafen? 😉


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2007 11:30:17
Svar/Indlæg:
437/341
Hmm - jo. 🙂 Der er vidst lige noget kode, som skal fixes. 🙂


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2007 19:00:09
Svar/Indlæg:
262/26
#7:
Og det lader åbenbart vente på sig... 😉
Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se den graf...


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2007 20:35:46
Svar/Indlæg:
437/341
#8

Det må man sige - jeg rykker vores programmør igen.


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-06-2007 18:41:44
Svar/Indlæg:
262/26
Det var vist ikke hårdt nok - nu kan man ikke klikke på billedet... Riv han lige rundt en gang, det kan være det hjælper 😉


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-08-2007 10:54:05
Svar/Indlæg:
437/341
#10

Så skulle det være fixet (det tog mig lidt tid)...