Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: DCS
DK distributør: DCS

Testen



Vores testsetup består af to computere. Den ene er en ASUS A3N med:

Intel Pentium M 1.6GHz (Dothan)
512MB DDR-RAM
60GB Harddisk (5400rpm)
802.11g Intel netværkskort

Vores anden PC er følgende:
Intel Core 2 Duo E6300
ASUS P5B-E Plus
2x 1Gb DDR2-RAM (PC8000)
250GB Harddisk (Hitachi T7K250)
Onboard netværkskort
GeForce 7900GS grafikkort

Den øverste PC er den, der står for at teste Trendnet netværkskortet (udover referencetests med det indbyggede netværksudstyr). Den nederste PC er hele tiden koblet op til Trendnet routeren via et RJ-45 kabel.

Vores første test foregår med at flytte en stribe små filer fra den ene PC til den anden. Det drejer sig om 173 filer fordelt på 851MB. Resultaterne er herunder:



Trendnets draft 802.11n udstyr lægger solidt fra land og slår effektivt vores 802.11g setup. Lidt pudsigt, så er begge setups hurtigere når der sendes krypteret data end uden kryptering. Vi gentestede dette flere gange, men fik konsekvent resultater, som talte til fordel for kryptering. Om ikke andet, så kan det da betyde at nedsat hastighed ikke længere kan bruges, som argument for at køre med et ukrypteret netværk. Trendnets udstyr flytter data med 4.71MB/s i snit - svarende til næsten 38Mbit/s.

I den næste situation flytter vi en større fil. Der er tale om 1.07GB og kun en enkelt fil.



802.11g udstyret henter mere hastighed, når der kun skal sendes en enkelt fil. Trendnets udstyr derimod taber lidt hastighed her, men er klart hurtigere end 802.11g. En forklaring på dette kan være at der udnyttes header-compression, når der sendes filer og med mange filer, så er der mange headers at komprimere, hvor en enkelt fil betyder at der kun er en enkelt header. Vi opnår i testen 3.35MB/s svarende til små 27Mbit/s.

Trådløst udstyr skal dog gerne kunne holde hastigheden over en større distance og netop her skulle 802.11n standarden have en fordel over 802.11g. Vi tester samme igen med samme filtyper - startende med de 173 små filer. Afstanden er 20m og vi har tre vægge imellem modtageren og basestationen. Til sammenligning har vi desuden trukket 20m Ethernet-kabel til at sammenligne hastigheden via kabel på PC'ens 100Mbit netværkskort.



Resultaterne klarer lidt op her. Det ukrypterede netværk er hurtigst - præcis som man kunne forvente. Trendnets udstyr er nu næsten dobbelt så hurtigt som 802.11g. Bemærk at vores 100Mbit kablede netværk dog stadigvæk er klart hurtigst og beviser at Trendnets router bestemt ikke halter efter, hvis man benytter den til sit kablede netværk også.

 Videre til test med den ene store fil.



Når vi tester med en enkelt fil, så dykker ydelsen igen på Trendnets udstyr, der lige akkurat holder sig over vores 802.11g setup. Det kablede netværk er efter vores gentest klart hurtigst og viser fin ydelse for en router i denne klasse.
Illgor
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2007 10:11:21
Svar/Indlæg:
512/68
dejligt endeligt med lidt test af n standarten 😎
men måske I lige kunne teste lidt større afstande? Altså hvis det skulle kunne klare 12x g!
Må nok sige at jeg håber der er fejl i den router hvad angår kablet netværk. 23mbit er dog virkelig skuffende og ville nok have trukket en del ned for mit vedkommende!

Må dog nok alligevel sige at være lidt skuffet over resultaterne for n, men sådan må det vel bare være...og måske man kan håbe på bedre resultater når det endelige produkt er på gaden 😳


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
22-05-2007 11:52:09
Svar/Indlæg:
4033/364
bare til orientering - det er DraftN , da 802.11n ikke er godkendt som standard endnu..


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-05-2007 02:23:47
Svar/Indlæg:
262/26
"Trendnets udstyr er nu næsten dobbelt så hurtigt som 802.11g og måske endnu vigtigere - hurtigere end vores 100Mbit kablede netværk."

Der må helt klart være noget galt, hvis i over 20 meter kun opnår en hastighed på 23Mbit/s via kabel.

De 20 meter er simpelthen ikke nok, til at nå så voldsom en ydelsesnedgang...
Kunne være interessant at se tilsvarende tal for 2-meter testen, og eventuelt også se en test med Iperf, så harddiskene ikke har nogen indflydelse på ydelsen...


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-05-2007 10:25:11
Svar/Indlæg:
437/341
#3

Vi er helt enige - testresultaterne er dog kørt flere gange og resultaterne på selv et kort kabel giver samme ydelse. Vi snakker i øjeblikket med producenten og håber at vi kan finde det problem, som begrænser ydelsen så voldsomt på det kablede netværk.


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-05-2007 19:02:07
Svar/Indlæg:
262/26
#4:
Oki - i kunne måske godt have nævnt i testen, at det ikke var normalt med så lave hastigheder på et kablet 100Mbit netværk (for de uindviede udi i netværk) 😉

Bliver spændende at høre hvad producenten har at sige...


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2007 10:57:12
Svar/Indlæg:
262/26
Det er rigtig fedt at i har fået opdateret testen, men mon ikke i skulle overveje at fixe billederne, så man kan klikke på dem, og rent faktisk *se* grafen? 😉


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2007 11:30:17
Svar/Indlæg:
437/341
Hmm - jo. 🙂 Der er vidst lige noget kode, som skal fixes. 🙂


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2007 19:00:09
Svar/Indlæg:
262/26
#7:
Og det lader åbenbart vente på sig... 😉
Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se den graf...


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2007 20:35:46
Svar/Indlæg:
437/341
#8

Det må man sige - jeg rykker vores programmør igen.


ncdesign
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-06-2007 18:41:44
Svar/Indlæg:
262/26
Det var vist ikke hårdt nok - nu kan man ikke klikke på billedet... Riv han lige rundt en gang, det kan være det hjælper 😉


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-08-2007 10:54:05
Svar/Indlæg:
437/341
#10

Så skulle det være fixet (det tog mig lidt tid)...