Test og overclocking
Vores testsystem består af følgende:
Hardware
• ASUS P5K3 Deluxe/WiFi-AP
• Intel Core 2 Duo E6300
• Kingston DDR3 PC-11000 CL8
• 40GB/7200rpm WD SATA150 harddisk
• BFG 8800GTS 320MB
• OCZ Powerstream 600watt PSU
Køling
• CPU : XSPC X2O Extreme 12mm, Eheim 1250 pumpe, Dual Heatercore.
• GFX: Standard HSF
• Øvrigt : 120mm blæser over motherboard
Software
• Windows XP Pro med SP2
• 3Dmark03
• PCmark05
• SuperPI mod.1.5 XS
• Avi.NET
• PREY Timedemo
• Far Cry Regulator demo
• Aquamark3
SiSoft Sandra memory bandwith
Jeg lægger ud med denne test for at se om der mon skulle være sket afgørende forandringer i forhold til båndbredden på ram, nu hvor det hedder DDR3.
Ydelsen er god, men uden at imponere voldsomt. Det er svarende til et par gode DDR2 ram. Som jeg nævnte under specifikationerne, så er det faktisk kun fsb på cpu'en der bestemmer båndbredden på ram, da memory-kontrolleren stadig ligger i nordbroen.
PCmark05
Første test er PCmark05, der giver et billede af systemets ydeevne i en lang række typiske kontoropgaver som udpakning af filer, kodning af video, virusscanning, opstart af windows og meget andet.
Score ligger lige under 5500, og dermed side om side med tilsvarende systemer med DDR2 ram. Det var faktisk også forventet, da DDR3 ram som tidligere nævnt ikke giver større båndbredde end DDR2.
SuperPI 1M
Så skal der knuses tal i stor stil. SuperPI 1M beregner 1 mio. decimaler på tallet PI og viser tiden. Jo hurtigere jo bedre. Denne test kan godt lide lave latencies på ram, og hurtige cpu'er.
Selv om vores DDR3 ram kører med latencies der hedder 7-7-7-24 lader det ikke til at trække ned, og vi får en fin tid under 29sek. Lektien må være at man ikke umiddelbart kan sammenligne latencies på DDR2 og DDR3, eller rettere betydningen når det gælder hastighed. Lad os se på om der er noget at hente i 3D applikationer.
3Dmark03
En tur med den syntetiske test 3Dmark03 giver et fint samlet billede af maskinens samlede ydelse i 3D spil.
Her lægger P5K3 sig i front med et mulehår ned til næste konkurrent. Det andet P35 board vi har testet, MSI P35 Platinum, ligger et godt stykke bagefter.
Far Cry Regulator
I Far Cry Regulator demoen sker der pludselig ting og sager. Der er tydelig forskel på ydeevnen mellem DDR2 og DDR3 systemerne.
Et gennemsnit der er 12fps over det jeg plejer at måle på denne type systemer kan ikke være tilfældigt. Og for at bekræfte det, tager vi også lige en tur med Prey demoen, der er baseret på DOOM3 motoren.
Prey demo
Og igen trækker ASUS kortet ret kraftigt fra land. Udlæsningen detekterer grafikkortet som et 7900 type, men det er altså et 8800GTS der er brugt.
Aquamark03
Jeg slutter 3D testen af med Aquamark03, der trods sin alder stadig giver et fint billede af maskinens samlede 3D ydelse.
Og også her ligger P5K3 helt fremme med en score på næsten 112.000.
Det tegner rigtig godt for Intels P35 chipset, men ingen mester kan kåres uden at vi tester boardets overclocking egenskaber også.
Overclocking
Det er suverent den nemmeste OC test jeg har lavet, men det skyldes nok også at jeg efterhånden kender det hardware der sidder på bundkortet, og ved hvad det kan tåle. Det var således en formsag at få boardet op på de 500fsb hvor min E6300 kan køre stabilt. Jeg kunne boote ved 520, men systemet frøs inden jeg kunne gemme et screenshot. Jeg er dog helt sikker på at det er min E6300 der er begrænsningen.
En anden begrænsning er givetvis at drivere og BIOS ikke er optimeret endnu. Dertil kommer at det er første generation af DDR3 ram vi har at gøre med, så de bench-resultater man får lever ikke helt op til P965 med et tilsvarende overclock. SuperPI ligger på 16.3sek, og den bør kunne køres på under 16sek. Abit AB9 Quad GT gør det på 15.8sek ved 500fsb alt andet lige.