Design
Design er en uhyggelig ting at kommentere. Specielt i en prisklasse der ofte bliver betegnet som "konfirmand". Derfor er det mig en glæde at kunne sige, at dette kabinet er stilrent. Man kan ane lidt Lian-Li V1xxx/SilverStone Temjin 07-serie i designet, og det er bestemt ikke en dårlig ting. Fronten og toppen er lavet af et honeycomb mesh, som giver bedst mulig udnyttelse af metallet. Samtidig er det meget oppe i tiden, og man kan jo ikke sige andet, end det ser godt ud. Pga. prisen skulle være i bund, er kabinettet dog desværre ikke lavet af letvægtsmetallet aluminium, men derimod stål.
Det eneste der bryder designet er 2 chrom-striber, der giver en skarp kant til kabinettet. Striberne bryder samtidig det lidt anonyme design, så det ikke virker "kedeligt"; og det uden at komme i "konfirmand-kategorien". Godt tænkt og fint udført. Bag hver front dæksel gemmer der sig et lille filter i et syntetisk materiale, der dog næppe hjælper det store på støv og des lige, men ikke desto mindre, er det meget rart imod større nullermænd.
Modsat I/O panelet sidder Power- og Resetknapperne lidt ubelejligt langt nede, specielt hvis kabinettet står på gulvet. Derudover er disse knapper monteret således, at de skal trykkes fra højre mod venstre, i en slags drejebevægelse. Det virker lidt irriterende og ikke særlig gennemtænkt.
I/O Panelet er let tilgængeligt og ikke gemt bag et dæksel. Cooler Master har klaret implementeringen flot, så det ikke ser ikke fremtræddent ud. Man kunne dog måske have sat lige mange porte i hver side, for at afbalancere designet lidt. Man kan sikkert spotte, at der bliver "gennemsigtigt" øverst oppe, hvilket skyldes at der kan være 2 x 120 eller 140mm blæsere i toppen. En casemodder med selv de ringeste evner, burde altså snildt kunne sætte en dual 120mm radiator ind her.
Her på sidepanelet bliver det interressant. Her er nemlig præmonteret 1 x 120mm blæser over grafikkortet/bundkortet. Derudover er der plads til én lige over processoren, men men men... Hvorfor skal det være så simpelt ? Istedet for at nøjes med at kunne montere en 120mm blæser, kan man også montere en 80mm, en 92mm eller endda en 140mm. Systemet som ses på billedet er simpelt, men kan gå hen og virke rigtig godt. Selvom der næppe er plads til en ekstra blæser hvis man, som mig, har en Ninja stående bagved.
Bag i kabinettet ser vi, at der er plads til en 80-, 92- eller 120mm blæser (120mm som standard); og at strømforsyningen er placeret i bunden. Derudover er der gjort plads til at folk med vandkøling kan hive slangerne ud, uden at skulle skære i kabinettet.
Vender vi bunden i vejret på kabinettet, ser vi luftindtag til PSU og så endnu et blæsergitter. Udover det er der fornuftige gummifødder, som burde forhindre at svingninger fra kabinettet forplanter sig i gulvet.
På bagsiden af bundkortet, lige bag ved CPU, er der plads til en 80mm blæser. På billedet kan man også se hvordan man har prøvet at undgå alt for meget kabelrod, ved at trække HDD kabler ind på den anden side.
Her ses PCI Brackets og deres toolless installationsmetode. Man trykker ned fra oven og ned mod PCI Bracket, samtidig med at man hiver op og drejer enheden ud igennem kabinettet bagtil. Det føles lidt ubehageligt første gang, men efter lidt tilvænning finder man ud af, at det faktisk virker ret godt. Desværre sidder kortene ikke vildt godt fast, så de kan give sig 3 - 5mm. Det giver ikke en følelse af kvalitet og kom faktisk lidt bag på mig.
Her ser vi CM 690's bud på at begrænse kabelrodet. Smarte klips holder kablerne samlet og virker let, elegant og simpelt. Jeg er dog lidt bange for, at de kan komme i karambolage med bundkort, ata kabler etc. På billedet ses også hvor skruer gemmes henne. Det samme med 5.25'' drevs montering, som klares ved at vippe en bjælke ud, stikke drevet ind - og derefter lukke bjælken ned og låse den. Det er set før, men det virker.
Montering
Så blev det tid til at smide noget hardware i banditten. De mange features havde givet mig blod på tanden, så jeg kastede mig ud i det.
Sådan. Det ses, at der hurtigt kommer en masse rod bag ved strømforsyningen. Det kan godt blive lidt problematisk, hvis man gerne vil have en blæser i bunden. Derudover bremser det luften der kommer fra harddiskskufferne. Heldigvis er harddiskkablerne, som førnævnt, gemt bagved. Der er plads til en stor køler som min, såfremt man ikke smider en blæser til, i siden af kabinettet. Placeringen af strømforsyningen kan være både smart og irriterende. Det kræver nogen gange nogle lidt længere kabler med denne slags opsætning. Imens vi er ved PSUen, kan jeg desværre sige at den nægtede at passe. Hvilket betød at blæseren sugede luft nedefra og ud bag til kabinettet. Så den lavede faktisk ravage i luftgennemstrømningen. Derudover blev min mistanke, hvad angår kabel holderne, bekræftet . De virker faktisk ret godt i praksis, men kan desværre give lidt problemer, når man sænker bundkortet ned på pladen; og de kan blokere for evt. p-ata/floppy kabler. Det kan nævnes at jeg lige testede om det var muligt at afmontere blæseren på min Scythe Ninja og derefter montere den igen uden at tage bundkortet ud igen. Det var det - hvis man er tålmodig nok.
For at montere harddiskene, bøjer man simpelthen bare rammen rundt om harddisken, indtil de små hvide gummiophæng sidder rigtigt. Det er lidt barbarisk, men det er simpelt og det virker. Desværre er harddisken i direkte kontakt med plastik rammen, som så er i direkte kontakt med kabinettet. Det overflødiggører lidt brugen af gummiindlæg, desværre. Når disken er i rammen, glider den uforstyrret ind i kabinettet, og det er super simpelt. Skal man hive den ud igen trykker man lidt på de to trykflader længst til venstre.
Desværre var blæser kablerne ikke særlig lange. De medfølgende 3-pin -> molex gjorde ikke sagen bedre. De var af så dårlig kvalitet af pindene næsten sejlede rundt. Det var meget besværligt at bruge dem med et normalt molex hun stik.
Test
Test setup:
- Intel Core 2 Duo – E4300 @ 3150MHz (9 x 334) uden speedstep
- Adata Vitesta PC6400 2 x 1 Gb Ram
- Abit QuadGT
- Corsair 520HX PSU
- Asus 8600GT @ 600Mhz/750Mhz
- Western Digital Raptor 74 GB 16mb Cache
- Samsung SpinPoint T166 HD501LJ 500 GB
- Scythe Ninja Rev. B
Temperaturer |
Lian-Li PC A16b |
CM 690 |
Raptor |
29 |
32 |
Samsung |
23 |
25 |
Cpu |
71 |
69 |
Dertil skal siges at Lian-Li blev testet ved 21 grader og CM 690 ved knapt 20. Alt i alt et ret godt resultat alligevel.
Fra 1 til 5 larmer kabinettet en rum 3 ud fra min vurdering.