Design
Mio C230 Digiwalker måler ca. 90*80mm hvilket gør, at den ikke blot er anvendelig i bilen, men også snildt kan tages i lommen og bruges til at finde rundt når man er med fruen på indkøb. Farverne er holdt i to grå nuancer og designet er hold meget enkelt. Der er kun én synlig knap på og det er til at tænde den med.
På fronten ses skærmen, som er overdækket af et lille plastickort for beskyttelse mod ridser.
På undersiden finder vi en slot til indstik af et SD eller et MMC memory kort, hvis man skulle få lyst til at smide flere og større kort ind, end de allerede medfølgende. Her ses også en tilslutning for USB. Sidstnævne er både for tilslutning til PC og også til strøm fra bilen.
På bagsiden ses en Master Power knap, som jeg umiddlebart har haft lidt svært ved at se funktionen af, da man kan slukke den på den orange knap. Det viser sig dog at hvis Mio C230 "kun" er slukket på den orange knap, så vil den bruge en smule strøm, hvilket nok betyder, at den orange knap er en Stand-by knap. Der er også mulighed for at man i siden, under den lille støvhætte kan montere en udvendig GPS antenne, såfremt man skulle have lyst til det.
På oversiden ses Stand-by knappen, som er udført i en skrigende orange farve og Mio C230 aktiveres hurtigt med et let tryk på denne.
Software
På den medfølgende CD-ROM ligger selvfølgelig en komplet manual, som er en del mere brugbar end den Quick start manual, som ligger i kassen.
Og som billedet viser ligger alle kortene også på CD-ROM'en.
Forskellen på de tre valgmuligheder er blot om Skandinavien tages med og/eller om Spanien og Portugal er med. Der er dog ingen grund til at udelade nogen af dem, da pladsforskellen kun er ca. 50MB og da der stadig er ca. 100MB fri ved overførsel af det store kort, kan man lige så godt ligge det over. Man ved jo aldrig om man skulle befinde sig i Madrid lige pludselig.
Det var lidt om design og software, så lad os få sat noget strøm på dyret og se hvordan den klarer sig.