Test: AMD Athlon 64 X2 5000+ Black Edition

CPU, AMD d.  29. november. 2007, skrevet af Klavs S 20 Kommentarer.  Vist: 15740 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: Tech Data

Testen

Test setup:

  • CPU: AMD Athlon 64 X2 5000+ Black Edition (AM2)
  • Bundkort: Sapphire Pure Innovation PI-AM2RS690MHD
  • RAM: 2x1024MB CellShock OCZ PC8000 @ 400 MHz (DDR800), CL5.0-5-5-15-2T.
  • Grafikkort: Inno3D Geforce 7900GS, PCI-E, 256 MB, NVIDIA ForceWare v169.04
  • HDD: Samsung SpinPoint SP2504C 250GB, SATA300, 250 GB, 7200 RPM, 8 MB Cache.
  • OS: Windows XP Professional med SP2. 

    Processorer til sammenligning:
  • AMD Athlon 64 X2 5000+ (AM2)
  • AMD Athlon 64 X2 6000+ (AM2)

    Testprogrammer:
  • Cinebench 2003 
  • WinRAR 3.71
  • PCMark2005 build 120
  • 3DMark2006 build 110
  • Crysis (demo)
  • Unreal Tournament 3 (demo) med UTBench-tool

     Cinebench 2003

    Vi lægger ud i Cinebench, der ikke overraskende viser meget lille forskel imellem en 5000+ på 90nm og 65nm. Den lidt nyere G2 stepping har ingen officielle ydelsesforbedrende egenskaber, så resultater er ganske som forventet. Vores testbundkort valgte desuden at køre med en marginalt højere FSB med (0.4MHz) med 5000+ processoren på 90nm end med 5000+ Black Edition. En lille forskel, der dog forklarer, hvorfor den sorte udgave er lidt bagefter - det er dog marginalt.

    WinRAR 3.71

    I WinRAR 3.71 pakker vi 991MB data fordelt på 422 filer. De 991MB pakkes til bedste komprimering. Ingen forskel på de to 5000+ processorer og de ekstra 400MHz, som X2 6000+ leverer henter omkring 50 sekunder. Det fortæller en del om processorens evne til at skalere og lover godt, hvis en 65nm Black Edition er en god overclocker.

    PCMark05

    PCMark 05 kan godt lide clockfrekvens og derfor får 90nm udgaven af X2 5000+ en relativt stor fordel af den lille forbedring i FSB'en på testbundkortet.

    3DMark06

    3DMark06 derimod er meget ligeglad med den lille FSB-forskel. Dette ses tydeligst på slutresultatet, hvor en X2 6000+ kun får 120 point mere samlet end en X2 5000+. 3DMark06 er meget lidt afhængig af CPU'en - lad os se om det også gør sig gældende i spil.

    Crysis

    Samme billede i Crysis demoen. Den indbyggede CPU Benchmark ligger meget fast omkring 30 fps uanset processor. Crysis er måske det flotteste PC spil til dato og viser om noget af det er grafikkortet, som sætter begrænsningerne her.

    Unreal Tournament 3

    Unreal Tournament 3 er bygget over en helt ny grafisk engine og også her er der små forskelle i CPU'ens indflydelse. Vi tester i 1024x768x32 og får en lille forskel frem i botmatch timedemo'en. Den er dog til Black Edition processorens ulempe - vi gentog denne test, men fik meget ens resultater. Forskellen er minimal, men ikke specielt logisk.

    Strømforbrug

    Ét af de rigtig gode argumenter for at vælge en 65nm processor kan være strømforbruget. Vi tester derfor dette ved udtaget til strømforsyningen til vores testplatformen. Det angivede strømforbrug er målt med Orthos stress-test på begge CPU cores. Målingen er foretaget på Windows XP's desktop og viser effektforbruget efter fem minutters stresstest.

    Strømforbrug

    20 Watt er der til forskel på 65nm SOI og 90nm SOI teknologi. Man skal dog bemærke at vi ved X2 6000+ processoren ser et noget voldsommere strømforbrug, hvilket også fortæller at strømforbruget begynder at stige voldsomt for 90nm processorerne omkring 3GHz og opefter. Noget, der taler for at 65nm var ved at være på tide for AMD.

    Det er dog også værd at bemærke at dette tal er for hele platformen med harddisk, RAM, DVD-drev, bundkort, køler og grafikkort, samt strømforsyning, der i sig selv har et tab. Når man tænker over dette, så er 155W imponerende for en samlet platform og viser at strømeffektivitet bestemt er et område, hvor AMD kan være med.

    Overclocking

    Med et så lavt strømforbrug, så virker det umiddelbart, som om at der er basis for at opnå gode højder indenfor overclocking, men der er ingen tvivl om at K8-generationen generelt er ved at møde loftet. Tidligere testede vi AMD's Athlon 64 X2 6000+, der fra sin standard clockfrekvens på 3GHz nåede 3.13GHz før den måtte melde fortabt. Et beskedent overclock, der viste at 90nm produktionsteknologien ikke havde meget overskud tilbage. Nu har vi i stedet fat i en processor produceret på 65nm, hvilket man kun kan håbe forbedrer dette. Nedenstående billede viser resultatet af vores forsøg med overclocking af X2 5000+ Black Edition:

    3214Mhz blev det til - 100Mhz mere end vi altså så på en 64 X2 6000+ og ikke helt hvad vi havde håbet på. Faktum er at overgangen til 65nm ikke har givet den store tilvækst i overclocking. Vores testprocessor ville meget gerne have høj spænding, hvilket kan ses af at processoren her får 1.44V i spænding.

    Generelt er vores resultat på linje med andre hardware-sites overclockingforsøg. PenStar Systems nåede 3.25Ghz i deres review, Inside Hardware nåede 3.31GHz og Toms Hardware rundede 3.4GHz. Altså i nogenlunde samme niveau. Når man overclocker 5000+ Black Edition skal man huske at være opmærksom på at bundkortet skal kunne levere en del spænding - omkring 1.45V kan være nødvendigt, hvilket enkelte AM2 bundkort ikke kan levere. Til gengæld behøves ikke ret meget mere spænding - generelt er der en tendens til at spændinger over 1.45V ikke giver særlig meget - eller noget overhovedet - i jagt på flere MHz.

     

  • Stepa
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    29-11-2007 10:52:40
    Svar/Indlæg:
    394/36
    Mmmmm Come to pappa 😲
    Tror det bliver sådan en jeg vil smide i min kommende pc.. 🤣


    Anzelz
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    29-11-2007 11:28:30
    Svar/Indlæg:
    2343/272
    En skam den ikke er sammenlignet med en Core 2.. Godt nok kan man kun købe en i 4000 serien, men de clocker jo også ret ondt


    Polarfar
     
    Senior Skribent
    Tilføjet:
    29-11-2007 12:54:27
    Svar/Indlæg:
    2309/846
    Læste lige på Xbit at der er en Phenom 9600 Black Edition på vej. Skulle komme i December.

    Lad os så håbe de får en ordenlig stepping så de kan tunes.


    usche
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    29-11-2007 15:00:06
    Svar/Indlæg:
    41/8
    http://www.xtremesystems.org/f... han ligger ca. samme resultat som dem du henvender til i testen, dog med DI er det muligt at rende 4ghz.

    Se også dette: Duel of Dualcores: Wolfdale vs. Phenom X2 vs. Conroe http://www.xtremesystems.org/f...


    Manado
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    29-11-2007 17:00:26
    Svar/Indlæg:
    30/0
    Udmærket artikle, bare et par små stavefejl/tegnsætninger der er misset lidt, men intet alvorligt :).
    Synes opstillingen af specifikationerne, virker som noget der skulle bare smides ind. Er en blanding af dansk og engelsk og er nogle overflødige detaljer, som godt kunne udværes.

    Synes også at udtrykke en forskel i ydelse på 1,16% med
    "PCMark 05 kan godt lide clockfrekvens og derfor får 90nm udgaven af X2 5000+ en relativt stor fordel af den lille forbedring i FSB'en på testbundkortet."
    er efter min mening lidt af en overdrivelse.
    Forstår godt du har sat dine grafer op, så det er muligt at se forskellen mest muligt, men giver en lidt misvisende billed :).
    Starte graferne fra 0 vil give en bedre føling af talene, men self. give en mindre dramatisk graf.



    laubjerg
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    29-11-2007 17:18:14
    Svar/Indlæg:
    6/0
    "3214Mhz blev det til - 100Mhz mere end vi altså så på en 64 X2 6000+ og ikke helt hvad vi havde håbet på. Faktum er at overgangen til 65nm ikke har givet den store tilvækst i overclocking. "

    Forstår ikke helt denne konkludering. Standard kører 5000+ på 2.6 Ghz og en 6000+ kører på 3.0 Ghz. Alligevel kan 5000+ clockes højere end 6000+.

    Det vil sgu da sige at 5000+ processoren overclocker MEGET bedre end 6000+ og at 65nm faktisk har givet en tilvækst i overclockning. Dét er faktum.


    Eskimow
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    29-11-2007 18:29:36
    Svar/Indlæg:
    431/38
    Hvilket mobo skal man mon parre det med???


    Dude
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    29-11-2007 18:49:55
    Svar/Indlæg:
    581/1
    #5 Man skal ikke kaste med sten... 😉

    Jeg ville nu nok købe en C2D hvis jeg stod og sku købe ny pc, men som opgradering til ens AM2 sys er denne cpu intet mindre end brilliant. Godt nok ikke helt billig, men jeg gad dælme da godt slippe af med min 10,5 multiplier 😛


    Adolph
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    29-11-2007 19:01:05
    Svar/Indlæg:
    1369/75
    Kan ikke se hvad vi skal med denne cpu, når man kan få 6400+ black edition til 300kr mere.


    MadsH
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    29-11-2007 20:54:24
    Svar/Indlæg:
    1915/57
    "3214Mhz blev det til - 100Mhz mere end vi altså så på en 64 X2 6000+ og ikke helt hvad vi havde håbet på. Faktum er at overgangen til 65nm ikke har givet den store tilvækst i overclocking.

    Jeg forstår ikke at HWT ikke kunne clocke en 6000+ mere end 3.1GHZ. Min har været clocket til 3.3. kører godt nok 3.215 men alligevel.


    Stensgaard
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    29-11-2007 21:27:25
    Svar/Indlæg:
    2620/327
    #10 Det skyldes, at da Woodgnome skulle teste den 6000+, havde han kun et ret sølle bundkort til rådighed til testen. Desværre er det ikke altid, vi lige har mulighed for det optimale setup, når vi skal teste noget 😳


    Klavs
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    29-11-2007 22:59:40
    Svar/Indlæg:
    437/341
    #6

    Der henvises til at vores X2 6000+ rendte 3.13GHz og den her 5000+ BE render 3.24Ghz - cirka 100Mhz mere. En tilvækst på 100Mhz er ikke det store, men jo 65nm rykker en anelse ved grænsen for overclocking - men ikke ret meget.

    #9

    X2 6400+ Black Edition er lavet på 90nm og ikke 65nm - derfor er 5000+ værd at overveje fremfor 6400+ udgaven.


    Adolph
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    30-11-2007 12:29:32
    Svar/Indlæg:
    1369/75
    #12

    Ja det kom jeg også lige til og se. Så nu kan jeg godt se det interessante i den 😉


    Klavs
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    30-11-2007 16:07:24
    Svar/Indlæg:
    437/341
    #13

    Ja det er bestemt en interessant CPU. Jeg mener ikke at overgangen til 65nm gør den vildt interessant som overclocker, men en del andre ting som strømforbruget og Cool'N'Quiet synes jeg fungerer glimrende for processoren. Dertil så kommer prisen - man får ekstremt meget CPU for pengene. 🙂


    laubjerg
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    30-11-2007 17:49:56
    Svar/Indlæg:
    6/0
    #12:

    I har overclocket en 5000+ med 23,62 %
    I har overclocket en 6000+ med 4,33 %


    Kan ikke helt følge dig når du siger at der ikke er ret meget forskel
    i dens evne til at overclocke i forhold til 6000+.


    Klavs
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    30-11-2007 17:58:30
    Svar/Indlæg:
    437/341
    #15

    De overclocker begge til stort set samme frekvens - derfor mener jeg at der ikke er særlig stor forskel.


    laubjerg
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    30-11-2007 23:05:35
    Svar/Indlæg:
    6/0
    I skriver jo der ikke er særligt meget overclock potentiale i 65nm teknologien. Det passer jo ikke når den overclocker 20 % bedre.


    Klavs
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    30-11-2007 23:09:36
    Svar/Indlæg:
    437/341
    #17

    Jeg har svært ved at følge din argumentation, da den ikke overclocker meget bedre end en 90nm udgave. Hvis nu AMD lavede en AMD Athlon X2 1200+ som havde en clockfrekvens på 1GHz og overclockede til cirka samme niveau, så ville den have et procentmæssigt overclock på 320% - ville det gøre 65nm teknologien bedre?


    Nick
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    01-12-2007 15:21:12
    Svar/Indlæg:
    112/4
    #7 jeg har valgt http://www.edbpriser.dk/Produc...
    da jeg skal opdate hele sytemet /cpu,mobo,ram,gfx) da jeg skal have råd til det hele på en gang og har max 3000-3500 kr at gøre godt med

    Jeg venter på den nye sydbro fra amd (Jan/Feb 08)men det kræver desværre også et nyt dvdbrænder da den nye sydbro SB700 ikke suporter PATA mere 😎
    bye bye ide kabler




    Reverb
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    15-05-2008 08:56:46
    Svar/Indlæg:
    454/68
    Soz jeg genopliver tråden, men jeg sidder selv og skal OC min 5000+ BE.

    Men jeg forstår slet ikke OC forsøget i denne test. Det eneste der er gjort er at hæve multiplier fra 13x til 16x og sige det var det OC ?.
    Hvad med hele FSB OC delen mv ? hvor højt kan den gå ?. FSB OC giver jo mere end multiplier OC. 😕