Grafikkort, AMD/ATI d. 31. januar. 2008, skrevet af Cook 0 Kommentarer. Vist: 14179 gange.
Det første der slår én når man kigger på HD3850 er at det er langt. Virkeligt langt. Dette ses med alt tydelighed når kortet ses sammen med et andet meget populært kort for tiden; 8800GT. HD3850 er det øverste og 8800GT det nederste.
Hvis man ser på, hvad der er specielt ved nettop Gigabytes udgave af HD3850 kortet er det at den karakteristiske mørkeblå farve, som de også anvender på mange af deres bundkort, går igen. Derudover er kortet udstyret med Zalmans populære VF-700 ALCU, der er kendt for både at være stille og effektivt. Det er lidt en skam at Zalmans normale heatsinks til ram er blevet sparet væk, men dette havde formentligt være på bekostning af en mer-pris.
På tilslutningssiden minder kortet meget om alle andre moderne kort. Der er 2 DVI-porte og én TV-out/in tilslutning. Derudover følger AVIVO boksen også med, hvilket også giver en masse ekstra tilslutningsmuligheder. Det gamle koncept med all-in-wonder, der normalt var ATI's navn for kort med VIVO-egenskaber, er blevet afløst af at alle nye ATI-kort har disse egenskaber. Dette er bestemt prisværdigt.
Anmeld
Information