Test: PowerColor Radeon HD3870

Grafikkort, AMD/ATI d.  04. februar. 2008, skrevet af Emillos 24 Kommentarer.  Vist: 10584 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: PowerColor
DK distributør: Hasee.dk

Ydelse

Som bekendt er Microsofts nyeste operativsystem, Windows Vista, ved at vinde indpas forskellige steder. Selvom diverse drivers og programmer endnu ikke har det helt godt med Vista, er der ingen tvivl om at det aldrende XP er på vej ud; blandt andet på grund af DirectX10, der udelukkende er kombatibelt med Vista. Derfor har jeg valgt, at teste i dette nye operativsystem. Det skal ske på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke se fremad nu? Vista er naturligvis også lig med DirectX10 spil, såsom det utroligt hypede Crysis, som vi har valgt at teste i.

 

Vores testsystem består i denne omgang af:

  Model

Hastighed/Driver

Operativsys Windows Vista Ultimate 32-bit  
Processor Intel Core 2 Duo E4300 @3006MHz
Bundkort ABit AB9 Pro (p965 chipset) 334MHz FSB (1336QDR)
RAM V-Data pc6400 2*1GB 334MHz @CL4-4-4-12
Grafikkort PowerColor Radeon HD3870 Catalyst 7.11
Sammenlign. Club3D Radeon HD3850 Catalyst 7.11
  POV GeForce 8800GT ForceWare v. 169,25
  BFG GeForce8600GTS OC2 ForceWare v. 158.24*
  BFG GeForce8600GTS OC ForceWare v. 158.24
  AMD/ATi Radeon HD 2600XT Catalyst beta*
  Club3D Radeon HD2900GT Catalyst beta

*HD2600XT kører med v 7.11 i CoH, CoD4, Crysis samt Lightsmark, mens 8600GTSOC2 kører med v 163,75 ved samme.

Traditionen tro ligger vi ud med "de syntetiske" benchmarks - og 3dmarks står som altid i første række. Disse programmer er udviklet af Futuremark, og hver version afspejler den grafiske udvikling på det givne tidspunkt, eller et år frem, kunne man næsten fristes til at sige. Der kommer en ny udgivelse hvert eller hvert andet år, som virkelig får de nyeste grafikkort helt i knæ. Vi tester i de 3 nyeste versioner, henholdsvis 3dmark 2003, 2005, samt 2006. 2007/Vantage vil snart tilslutte sig, men er altså ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt.

 

HD3870 klarer sig ganske pænt i 3dmark2005, og placerer sig lige ved siden af Geforce 8800GT. I de 2 andre 3dmark titler er AMD's kort dog omkring 5-10% bagude. På ingen måde skidt, men 8800GT er også en hård konkurrent.

Fjerde benchmark i rækken er det nye Lightsmark, som er en OpenGL benchmark, der tester grafikkortenes evner til at håndtere lysindfald og skygger.

 

I Lightsmark klarer HD3870 sig ikke meget bedre end sin lillebror, og må se sig slået med 20-30% af konkurrenten.

Næste udfordring for vores grafikkort er den nyeste version af Colin McRae, bedre kendt som "DIRT". I kraft af at spillet er splinternyt, er det virkelig flot grafisk, og kan tvinge alle grafikkort i knæ; selv nye mainstream grafikkort har det svært ved blot medium details. Når de anbefalede specifikationer bagpå siger "Graphics card: Geforce 8800 or Radeon x1950", ved vi altså godt hvor skabet står.

 

Der er simpelthen bare noget med ATi og DiRT - resultaterne giver ikke den store mening. Eksempelvis vinder vi ligefrem ydelse, ved at sætte AA/AF på. 8800GT triumferer desværre stadig, dog ikke helt i samme stil som i Lightsmark, men stadig med omkring 20%. Ydelsen er dog stadig ganske pæn, da DiRT stadig kører godt med HD3870.

Call of Duty 2 kender de fleste nok, da det er et uhyre populært skydespil med masser af action og fornuftig grafik.

 

Uden øjenguf klarer AMD/ATi's udspil sig virkelig godt. Desværre halter ydelsen, når der kommer AA og AF på.

Også den spritnye efterfølger, Call of Duty 4, har vi denne gang fået med ind over. Grafikken er blevet forbedret en del siden 2'eren, og gameplayet er stadig helt i top.

  

Også i 4'eren er ydelsen med HD3870 rigtig god, og vinder med et mulehår over Geforce 8800GT. NVidia-kortet var slet ikke i stand til at køre AA/AF i CoD4, da dette resulterede i voldsomme grafikfejl af en eller anden grund.

Siden vi også hellere må have noget OpenGL ind over testen, udover den syntetiske Lightsmark, kører vi en gang DoomIII, for at se hvordan det kører. Indrømmet, DoomIII er et aldrende spil; men siden QuakeIV benytter sig af samme grafikmotor, er det er stadig fuldt ud aktuelt.

 

DoomIII er lidt nVidia's hjemmebane. Alligevel er HD3870 ikke tabt bag en vogn, men kommer stadig i mål som 2'er.

Den sidste DirectX 9 test består af Company of Heroes, som er blevet uhyre populært, og har fået høstet enormt gode anmeldelser. Selvom der er kommet en DirectX 10-patch til spillet, har jeg valgt at køre det i DX9, da det er dét spillet oprindeligt er skrevet i.

 

Et generelt billede begynder lidt at tegne sig. HD3870 yder igen ganske fornuftigt, men er stadig lidt bagude, set i forhold til den nVidianske konkurrent.

Nu står den endelig på DX10, i form af Crysis. Og siden spillet næppe behøver nogen introduktion, vil jeg blot lade resultaterne tale for sig selv.

 

Crysis er, som de fleste nok er klare over, et utroligt krævende spil. I low klarer mainstreamgrafikkortene sig alle rimelig fornuftigt. Men lige så snart detaljerne står på Medium, begynder kortene at få det svært. Både HD3850, HD3870 samt 8800GT klarer sig dog lige den tand bedre end de andre kort, der gør at spillet kører særdeles godt på medium detaljeniveau, hvor de andre hoster lidt afsted i nogle passager.
Vi ser også, at de hurtige RAM på HD3870 begynder at give en kraftig ydelsesforbedring, når der virkelig kommer AA/AF på.

Overclocking

Det ser altså ud til, at HD3870 generelt set yder godt, men stadig er en tand bagved 8800GT. Et godt overclockpotentiale kunne kompensere for det - mon det er tilfældet?

Ikke umiddelbart. Det ser desværre ud til, at vi har fået en knapt så overclockvenlig udgave, da kernen normalt godt kan løbe 40-50MHz hurtigere end på kortet her. Mens Rammene er temmeligt overclock-villige, giver GPU'en ikke noget godt afkast mht. overclocking.

Og vi ser da heller ikke en voldsom ydelsesforbedring, ved kortets maksimale frekvenser. Dog skal det lige siges, at der skulle være en del at hente, hvis man vha. et BIOS-flash slår PowerPlay fra. Og endnu mere, hvis man laver en spændingsmodifikation(v-mod). Sidstnævnte er dog for de mere inkarnerede overclockere.

Der findes V-mod guides her: (hvilke naturligvis udføres på eget ansvar)
http://img205.imageshack.us/my.php?image=hd3870pmodsl4.png
http://www.xtremesystems.org/forums/showthread.php?t=166623
http://dl.toofiles.com/4v8ve8/images/5144_hd3870penzilmod.jpg

Der er også noget læsestof vedr. HD3870 overclocking i denne forumtråd: http://hwt.dk/forumthread.aspx?ThreadID=234972

riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 00:47:12
Svar/Indlæg:
7241/274
Øh er et HD3870x2 ikke det største kort i Hd3000-serien??


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 01:19:25
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Artiklen blev skrevet før lanceringen af HD 3870 X2. Men jow, du har ret 🙂

- men jeg kunne også forestille mig, at sætningen er ment således, at det er det hidtil største HD3xxx, der er testet hér 😉


riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 02:26:47
Svar/Indlæg:
7241/274
Ok helt fint
Men så er det da sent at den er blevet lagt op er det ikke?


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 02:43:55
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #3

... dén lader vi lige stå et øjeblik 😛 Det er nok bedst, at Emillos selv kommenterer dér.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
04-02-2008 05:20:40
Svar/Indlæg:
4741/1690
#3

Den har været undervejs længe, men bedre sent end aldrig..:)


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 07:10:14
Svar/Indlæg:
2388/52
på et af billederne står der at det er GDDR3 ram, det er det ikke. Det er GDDR4 ram.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
04-02-2008 08:31:32
Svar/Indlæg:
4741/1690
#6

Godt at du har øjnene med dig - der står også i både oversigt skemaet og den efterfølgende tekst under "Introduktion" at der er tale om GDDR4 RAM.


The Boss


CoffeeCan
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 08:35:52
Svar/Indlæg:
3394/170
Fin test, lidt sendt ude - men bedre sent end aldrig..

Synes der mangler lidt finish på graferne - kan godt være lidt svært at læse...


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
04-02-2008 08:38:22
Svar/Indlæg:
14079/622
Som NoNig siger, er artiklen faktisk skrevet for temmeligt længe siden. Mange uheldige sammenfald har desværre spillet ind - bl.a. manglende tid til at færdiggøre den, forsinkelse på de billeder der skulle ordnes, og så var der nogle artikler der pga. deadlines skulle op før denne.

Men ja, bedre sent end aldrig. 😛
Og der vil naturligvis komme andre HD3870 tests. Forhåbentlig om ikke så forfærdenlig længe...

->#6

Hovsa, har rettet det nu. Sådan går det når man genbruger fra tidligere artikler. 🙂


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 09:58:19
Svar/Indlæg:
6181/270
#1 det skulle jeg også mene, for jeg har nemligt et selv 😛 😉

fed test Emillos

det skal siges at de gratis spil skal downloades via Steam 😛 😉 :no:


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 13:57:34
Svar/Indlæg:
5421/53
#0 *Host* et 8800 GT koster 1365 kr. hos SHG.Dk *hoost mere*


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 14:21:16
Svar/Indlæg:
8762/174
Nice grafikkort har det selv 😀


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 14:29:39
Svar/Indlæg:
2388/52
#7
Ja det gør der, men nu var det lige billedet jeg faldt over at der stod GDDR3 ved og ikke GDDR4 som der er på grafikkortet, men ellers fin test :) og har nu selv kortet og mangler bestemt ikke fps i cod4 :D


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
04-02-2008 14:47:15
Svar/Indlæg:
14079/622
->#11

Ja?.. det var ikke på lager sidst jeg kiggede.
Desuden har jeg også skrevet, at "man kan få Geforce 8800GT til samme pris, måske endda en anelse billigere" 🙂


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 15:43:07
Svar/Indlæg:
7263/260
#0 God test Jay, forsæt du bare med det gode arbejde :yes: !


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 19:37:46
Svar/Indlæg:
5421/53
#14 Nå, Men der er jo nogle som er for dovne til at læse det hele 😛 😛


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-02-2008 20:16:35
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #16

Så ville jeg pænt mene, at det er på sin plads, at man bare holder kaje så 🤣 😛 😉


PsYcHo
 
Overclocker
Tilføjet:
04-02-2008 21:53:12
Svar/Indlæg:
290/25
Hvad så med billedkvalitet? Hvordan står 3870 i forhold til 8800gt på det punkt?


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
04-02-2008 22:06:56
Svar/Indlæg:
14079/622
Det er svært at sige. Nogle siger at ATi er bedst, mens andre mener nVidia er bedre.

Personligt mener jeg ikke umiddelbart, at der er nogen forskel i billedekvaliteten i 3d. Ved videoafspilning er ATi måske en anelse bedre, men jeg tror klart, at begge mærker vil tilfredsstille alle. :yes:


->#8

Kan du udspecificere det?
Vil meget gerne lave dem bedre, hvis folk synes de er uklare 🙂


Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2008 02:18:38
Svar/Indlæg:
3410/199
#18 --> Jeg er ret enig med #19 på det punkt. Jeg kan virkelig ikke se nogen umiddelbar forskel. Godt nok har jeg ikke haft dem stående på to identiske skærme ved siden af hinanden - men hvis jeg ikke umiddelbart mærker forskel ellers, kan det vel være lige meget?

Måske var der noget i det engang - men lige pt. lyder for mig som en gang mundlort, rent ud sagt. Skal dog gerne indrømme, at jeg ikke har set mange film på 3870 - det nærmeste ordentligt gennemkørte er en ordentlig r**fuld 3dmarks 🤣


M@D-M@X
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2008 11:13:27
Svar/Indlæg:
477/254
Jeg gad så godt vide hvor mange FPS det spytter ud når der er kaos i de store spil som Crysis. Har tidligere hørt rygter om at ATI kortene kan levere varen når der rigtig skal bruges kræfter i forhold til Nvidia.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2008 11:27:00
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #21

Jeg har ikke oplevet drop i FPS, især ikke efter jeg installerede 1.1e opdateringen 🙂


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2008 18:54:27
Svar/Indlæg:
3233/128
Ærgeligt at kortet her ikke oc'er bedre. Det har ellers været kendt at kortene kørte 860Mhz på gpu'en...


SharkDK
 
Overclocker
Tilføjet:
07-02-2008 14:37:02
Svar/Indlæg:
42/17
Har selv et Sapphire 3870 et super kort. En combis købte 2 x 3870 Gecube OC.
Super kort og fedt med alle features slået til i COD4.

Pas dog på ved HDMI skærm, den medfølgende dongle virker ikke. Vi havde store probs. og kunne kun køre i 800x600 eller 1920x? i opløsning.
Men køb så et HDMI->DVI kabel så er problemet løst. 😉