Software
Ser vi nærmere på Easytune5 softwaren til systemovervågning, så må jeg nok ærligt tilstå at jeg ikke er voldsomt imponeret over designet.
Det lugter lidt af spillekonsol, og placeringen af funktionsknapper er temmelig uoverskuelig. I får lige et par billeder mere.
Den skal nok lige en tur forbi den grafiske designafdeling en gang mere til en fintuning. Indtil da vil jeg holde mig til at "tune" i BIOS. Jeg er muligvis miljøskadet ( JA! ) men jeg synes altså CPU-Z og CoreTemp fungerer bedre end alle mulige mere eller mindre smarte overdesignede programmer. Så simpelt som muligt til mig tak.
Til gengæld er der så kommet en smart funktion til der styrer cpu'ens strømforbrug. Vi har set lignende på ASUS bundkort med deres EPU chip, men på Gigabyte kort hedder funktionen DES - Dynamic Energy Saver.
Funktionen holderøje med arbejdsbelastningen på cpu'en og sørger for at slukke ned for de dele af strømforsyningen der ikke er nødvendige til den aktuelle opgave. Hvorfor køre med strøm på 12 MosFets hvis du kan nøjes med 4. Gigabyte lover op til 70% strømbesparelse ved lav til middel brug. Hvis du hører til overclocking folket så bør du overveje at slå funktionen fra, da den ikke fungerer godt sammen med en bruger der med vilje prøver at klemme mest muligt ud af bundkortet. Den trækker så at sige den anden vej, og det ses på OC potentialet.
Sammen med DES funktionen er der lagt en stribe lysdioder på bundkortet så du kan følge med i hvor meget din cpu er belastet.
Det er en udmærket ide, men hvis ikke du sidder med boardet i en testopstilling eller har vindue i kabinettet, så er det nok begrænset hvor meget man vil gøre brug af denne visuelle overvågningsfunktion. Men trække ned gør det bestemt ikke.