Test
Testmaskinen består af :
ASUS P5N-T Deluxe m. BIOS 0702
Intel QX6850 3.0GHz
2x1GB CellShock PC2-8000
40GB WD SATA150
BFG 8800GTS 320MB
OCZ 600W PowerStream
Køling:
XSPC Delta 12mm vandkølehoved
BlackIce Extreme 120mm radiator
Hydor L30 pumpe
Programmer:
Pcmark05
3Dmark03
3Dmark06
SuperPI 1M
Cinebench10
DVDshrink
Crysis Demo
Systemtest
Vi lægger ud med en række ikke-3D relaterede tests. PCmark05 indeholder en bred vifte af små opgaver fra kontormiljøet, såsom udpakning af filer, åbning af websider, virusscanning og andet godt.
PCmark05
P5N-T klarer sig udmærket mod de andre kort uden dog at være prangende. Den procentvise forskel er lille.
SuperPI 1M
Dette er en enkelttrådet test der derfor kun bruger en enkelt af de fire kerner i cpu'en.
Det er igen små marginaler, men P5N-T ligger 0.2sek efter resten af feltet. Måske rammene ikke er helt afstemt med chipsettet endnu.
Cinebench 10
Her skal der renderes en lille filmstump med OpenGL drivere, og derefter et foto. Cinebench tester for både enkelt og flerkernet ydelse.
OpenGL testen er lidt efter de andre, men ellers ser det fint ud med ydelsen på billedrenderingen der er på linie med resten af feltet.
DVDshrink
Så lader vi det gå ud over to episoder fra Øgendahl og Klans vanvittige "Tak for i Aften" DVD. De skal komprimeres til 60% af deres oprindelige størrelse.
Ingen slinger her. En tid på 1min og 4sek er hvad vi plejer at se.
Så napper vi et par 3D benchmarks. Først to gange Futuremark 3Dmark, og derefter en CPU test fra Crysis demoen.
3Dmark03
Denne test er ikke specielt god til multicore systemer, men den giver alligevel et fint billede af ydelsen. Mange af dages spil-titler udnytter fortsat ikke kræfterne i flerkernede cpu'er.
Igen er P5N-T lige et mulehår efter de andre. Ikke kriminelt bagefter, men det kan da godt irritere at boardet ikke har helt samme punch som vi så på 680i chipsettet da det kom frem.
3Dmark06
Så er der lidt mere udfordring for systemet i 06 udgaven, der også giver en separat cpu score.
Her fejler scoren ikke noget, og ydelsen ligger igen på linie med resten af feltet. Men jeg havde da håbet at et nVidia baseret grafikkort på et nVidia baseret bundkort kunne vise lidt mere tænder end blot at lægge sig midt i feltet.
Crysis Demo CPU benchmark
Sidste test i denne omgang er den indbyggede cpu-benchmark i Crysis demoen.
Hmm, ja. Det er jo svært at blive klog på, men der mangler tydeligvis et eller andet i forhold til de Intel baserede kort. Jeg har kørt testen 3 gange for at være sikker, og det er samme resultat hver gang. Det kan meget vel være et driverproblem der gør udslaget. Nvidias Forceware driver har endnu ikke optimeringer til 780i, og jeg kan levende forestille mig at der kan optimeres på kommunikationen mellem nF200 chip og nordbro. Det skal dog ikke være en undskyldning for ikke at vise jer resultatet.
Strømforbrug
680i chipsettet har ry for at være en strømsluger, og da det er næsten samme opbygning på 780i så man formode at den øgede clockfrekvens på LinkBoost og den ekstra nF200 brochip ikke ligefrem trækker i den rigtige retning.
Som det ses på grafen er der meget tydeligt forskel på 780i og P35. Måske ikke en helt fair sammenligning da P35 er desktop orienteret og 780i er high-end, men det viser at ens el-regning ikke er helt upåvirket. Særligt interessant er det at 780i bruger ca. 40W mere end P35 når systemet er i hvile. Det synes jeg er ganske meget, high-end eller ej.
Overclocking
Så mangler vi bare at finde ud af om vi kan kompensere lidt for den sløve Crysis ydelse med et par hak opad på MHz'ene. Det var dog en udfordring at få P5N-T til at makke ret. Det var faktisk først efter BIOS version 6 at bundkortet var stabilt med 4x Prime95, og det var før overclock. Og selv med nyeste BIOS version 7 er jeg ikke helt fuldstændig overbevist om at strømforsyningen er så velkonstrueret som vi ellers er vant til fra ASUS. Det giver sig også udslag i et forholdsvis lavt overclock på kun 425MHz på bussen, og selv om vi har en QX cpu til rådighed med ulåst multipler som jeg ved kan rende 4GHz på vandkøling, så var det ikke muligt at få kortet stabilt på 10x400fsb. Så vi nøjes med 9x425 eller 3.8GHz
Det vil jeg umiddelbart betegne som en anelse skuffende. Hvis nogen kan huske første generation af 680i var der også massive problemer med at få høje bushastigheder ud af dem i begyndelsen. Der gik adskillige BIOS versioner til før der skete noget seriøst, og det er muligt at vi er ude i noget tilsvarende. Omvendt så er det en smule pinligt da nordbroen er den selvsamme, og man skulle tro at en fabrikant som ASUS havde tjek på teknikken efter at have lavet adskillige velfungerende 680i modeller.