Introduktion
Da Intel introducerede Core arkitekturen var det en ny start for Intel. Under kampagnens slogan ”Leap ahead” skiftede Intel strategi på en række områder. Ét af områderne var at Intel i højere grad ville kredse om entusiasterne og overclockerne. Overclocking var ikke længere et fy-ord og Intel havde fået øjnene op for at markedet for hardware-entusiaster bestemt også kan være givtigt.
Ét af resultaterne af denne strategi var at Intel ville lancere chipsets, der var specielt rettede mod entusiasterne. Chipsets, der var på forkant med nyeste features og tilbød maksimal ydelse. Herunder også chipsets med mulighed for overclocking. Faktisk gik Intel så vidt at de lancerede bundkort, hvor man kunne overclocke fra BIOS - noget, der tidligere var utænkeligt. Bundkortet blev af Intel kaldt ”Bad Axe” og det baserede sig på 975X chipsettet. Nu er efterfølgeren til dette endelig kommet – Intel X38.