Corsair Dominator PC2-10000
Introduktion
Corsair presser citronen til det yderste med dette sæt ram der kan rende imponerende 625MHz, svarende til DDR2-1250 eller PC2-10000 - kært barn...osv. Mens DDR3 teknologien stadig er på trapperne med hastigheder der er langt over standard DDR2 ram, er det lidt spændende at se et sæt DDR2 ram der burde kunne følge med DDR3. Og med en Cas Latency der er lavere end DDR3 ram kan præstere skulle der være grundlag for seriøs ydelse.
Vi har tidligere testet Corsair Dominator PC2-8888, der var rated til 555MHz men til gengæld havde en std. Cas Latency på 4, og vi var imponerede. PC2-10000 sættet er rated til 625MHz CL5. Det skulle give en lidt langsommere reaktionstid end med CL4, men den ekstra hastighed burde opveje dette.
Vi napper lidt ram teori på næste side, og så skal vi se hvad dyret - eller rettere dyrene kan trække.