Design / Ergonomi
Mit førstehåndsindtryk var, at kameraet ser eksklusivt ud. Ligesom med Nikon CoolPix P5100'eren vi havde til test for et stykke tid siden, får man en fornemmelse af kvalitet og solidt design. Kameraet (inkl. batteri), har en god vægt og "pondus", der gør, at man føler sig tryg ved at have det mellem hænderne. Det kan uden problemer betjenes med éen hånd (velegnet til selvportrætter, hvilket også er indbygget som et scenevalg), og tingene sidder intuitivt.
Forrest sidder, naturligvis, selve optikken. Personligt er jeg glad for kameraer som disse. Med det lidt eksklusive look, og ikke for mange klistermærker osv. Indfræset i huset, kan man se "Lumix" og og Leicas gyldne "L". Vi kan, ud fra tallene på optikken tippe os frem til, at der må være tale om en forlængelsesfaktor på omkring 6, så vi må derfor gå ud fra, at der sidder en relativt lille sensor i kameraet (ca. 7,2 mm på diagonalen). Vi finder ud af senere, om sensor og elektronik kan præstere nogle præsentable billeder, selv ved høj ISO. Derudover, kan vi ses flashen, som lyser godt op, men har liiidt problemer i hjørnerne, men hvis man zoomer bare lidt ind, og træder lidt væk fra motivet, fordeler flashen sig jævn over billedfladen. Øverst til højre, kan vi se den lille LED, der fungerer som AF-assist og timer-viser. Generelt er kameraet rigtig lækkert fra denne side.
Der er ikke så meget at se... der er en skrue.
Vi ser her beslaget til håndledsremmen. Ligeledes er der en lille klap, og bag den, gemmer A/V, strøm og USB stikkene sig. Jamen hov, der følger jo en lader med? Det er ganske korrekt, men Panasonics ingeniører har ment, at et strømstik direkte i kameraet er smart. Det er en smagssag, jeg kan se både fordele og ulemper ved sådan en løsning, men det må være op til den enkelte at vurdere. USB og A/V stikket er af multi-stik typen, hvormed man bruger det samme stik til både overførsel af billede og lyd. Igen, det er et spørgsmål om temperement. Personligt havde jeg nok fortrukket, at man adskilte USB og A/V stik, da "folk" af og til kan finde på at brokke lidt, når de skal sætte stikket i. Hvis man lige skal vise noget. Har man ikke kortlæser, er det altså ret øv, at ingen af stikkene fungerer, og kameraet skal til reparation, ofte med en lille regning til følge. Nu siger jeg ikke, at det er noget der sker hele tiden, men det sker. Men omvendt, så er jeg heller ikke fan, af for mange stik og indgange, da det øger risikoen for at fugt og smuds finder vej til kameraets ædlere dele. Så det er en meget fin løsning Panasonic er nået frem til hér.
Bagsiden er domineret af den 3.0" store TFT skærm. Skærmen er veloplyst og kan justeres i lysstyrke. Faktisk, så finder jeg denne skærm langt bedre end de fleste. Jeg ville placere den i samme kategori som Olympus' Hyper Crystal LCD. Nu skal du ikke tage mine ord for gode varer, men jeg betragter det som en stor kompliment. Godt gjort Panasonic. Derudover, så viser skærmen liveview, og man kan vælge imellem at se et live histogram mens man fotograferer eller sætte skærmen i div. strømsparertilstande. Et genialt tiltag, frem for blot at slukke skærmen helt. Nederst til højre har vi "func/delete", som giver sig selv. Over den har vi multifunktionsjoysticket. Det er dejligt at arbejde med, og er kvik i responsen. Det gør navigering i menu og valgmuligheder til en fornøjelse og det hele er intuitivt opbygget. Er man i optage-mode, fungerer det som følger: "menu/set" - menu og bekræft valg, venstre - timer, op - eksponeringskompensation, højre - flashvalg og ned - afspil. Især den sidste er jeg helt pjattet med. Fordi man ikke skal køre rundt med funktionshjulet for at se sine billeder. I stedet, så trykker man ned med joysticket og vupti, så kan man lige se de seneste optagelser igennem. Det sparer måske ikke det store i tid, men er bestemt en lækker funktion, som jeg kunne sætte pris på. Lige over multifunktionsknappen sidder " - Display" og "-- LCD mode". Grunden til, at der er en kort og en lang streg er, at trykker man hurtigt, skifter man imellem de forskellige displaytilstande og holder man knappen nede i et sekunds tid, kan man indstille lysstyrke og hvordan displayet fungerer. Rigtig smart.
Til venstre kan vi se hullerne højttalereren og lige ved siden af, det lille hul til mikrofonen. Tænd/sluk og zoom/udløseren. Længst til højre kan vi se multifunktionshjulet. Når man drejer på hjulet, ser man en lille animation på skærmen, således man ikke skal anstrenge sig med at se for sine tykke pølsefingre. Godt gjort.
Nederst har vi batteri og kortholder. Låget holdes ikke fast med en fjederordning, men med den lille grå dimmer. Når man har løsnet den, svinger låget op, og vi kan uden problemer komme til kort og batteri. Simpelt og nemt. Jeg kunne ikke rigtig forlige mig med, at når man lukker låget i, at den ikke låser automatisk, men igen. Det er nok en smagssag. Yderst til højre ser vi gevindet til stativet, og det er på ingen måde sat lige under optikken. Det er ikke så væsentligt på små kameraer og især ikke dem med liveview, det vigtigste er blot, at gevindet er der, til når man skal tage billeder af ting, hvor stativ er påkrævet (makro er et godt eksempel).
Generelt, et kamera i en lækker kvalitet, der udstråler luksus og bare er stilet at se på. Menuen er dejlig nem, intuitivt, og dem der kender til Canons kameraer, skal egentlig blot forestille sig den menu de kender, og så ligge fanebladende i siden i stedet for i toppen. Der er desværre ikke mulighed for dansk, men eftersom mange af begreberne hedder det samme på dansk og engelsk, ser jeg ikke det store problem i dét. Manualen er på dansk og velskrevet.
