Chipset 780i
Næste generation af grafikkort er over os, og ud over at der er kommet ekstra millioner transistorer i GPU'erne, så er interfacet til bundkortet også blevet opdateret til PCI express 2.0. Samtidig er Intel på gaden med 45nm cpu'er, der igen ændrer specifikationen for hvordan et bundkort skal konstrueres. Hvad gør man som producent når udviklingen overhaler ens højt berømmede high-end chipset? Enten så udvikler man noget nyt fra bunden, eller også ændrer man layout og monterer en controllerchip på det eksisterende så det bliver kompatibelt. 780i chipsettet er et eksempel på sidstnævnte.
Man har indsat en nForce200 PCIe brochip mellem nordbroen og grafikportene. Da nF200 chippen understøtter 2 grafikporte får man en ekstra foræret ift. den gamle model, og dermed kommer man op på tre pladser til grafik. Ser vi på nF200-chippen alene, er der allerede problemer når der skal snakkes med nordbroen. Der er 32 lanes af 1GB/s til rådighed på nF200, men mellem nordbro og Nf200 er forbindelsen kun 14.4GB/s bred, altså mere end halveret. Nvidia hævder dog at selv med denne amputation er der ingen problemer med at få det fulde udbytte af PCIe 2.0 grafikkort. Den sidste grafikport er koblet på sydbroen og bruger HT link interfacet til at kommunikere med de andre kort. En metode der ofte er blevet skarpt kritiseret for at være alt for omstændig.
Der er lidt hovsa løsning over det. Selv om 780i nordbroens grafik interface kører hurtigere end på 680i, så er der blot tale om 680i chips der er blevet speedet op til en højere linkhastighed. Husk på at PCIe 2.0 jo i princippet også bare er PCIe 1.1 der kører med dobbelt hastighed.
Sydbroen er endnu en gammel kending. Det er den efterhånden godt slidte nForce 570 SLI MCP der har været at finde på nVidia bundkort siden maj 2006. Skal vi lave en sammenligning med Intels spritnye X38 chipset ser det dog ikke helt så skidt ud som man kunne frygte.
|
X38 |
780i |
FSB |
1066/1333 |
1066/1333 |
RAM |
DDR2-800
DDR3-1333
|
DDR2-800 |
PCIe 1.1 |
0 |
2 |
PCIe 2.0 |
32 |
32 |
GRAFIK |
Crossfire |
SLI |
Chipset link |
DMI |
HT |
link båndbredde |
2GB/s |
8GB/s |
Kigger vi på ICH9R sydbroen vs. 780i MCP'en så ligner de også hinanden i svær grad. Intel har dog skåret en del "overflødigt" fedt væk som f.eks. ATA controller, og byder også kun på 6 PCIe 1.1 kanaler til perifere enheder. Til gengæld er der Matrix Storage indbygget, 12 USB-porte og AHCI understøttelse (Advanced Host Controller Interface).
|
ICH9R |
780i MCH |
SATA 300 |
6 porte |
6 porte |
AHCI |
JA |
NEJ |
PCIe 1.1 |
6 lanes |
28 lanes |
NCQ |
JA |
JA |
Raid 0/1/0+1/5/10 |
JA |
JA |
Matrix Raid |
JA |
NEJ |
PATA / IDE |
0 |
1 |
Audio |
8 ch. |
8 ch. |
HD Audio |
JA |
JA |
Ethernet |
Gigabit |
Gigabit |
USB 2.0 |
12 porte |
10 porte |
Så helt håbløst ser det ikke ud for 780i på papiret. Om det så virker i praksis skal vi se når vi om lidt sætter strøm til.
Samtidig med disse opdateringer er der kommet en ny generation af Intel cpu'er på 45nm teknik, og det giver problemer for ejere af første generation af 680i kortene, da de ofte ikke er i stand til at håndtere de nye CPU'er rent elektrisk. En BIOS-opdatering kan ikke afhjælpe problemet. På 780i er det naturligvis rettet så man i denne omgang ikke behøver frygte at ens nyindkøbte Wolfdale nægter at starte op.