Introduktion
Det er ikke længe siden vi kiggede på Gigabytes bud på et ATX-bundkort med det nye 790GX chipsæt fra AMD, der byder på onboard HD3300 grafik i verdensklasse, med tilhørende onboard-RAM dedikeret til dette. Denne gang er det ASUS' model vi skal ha' testet igennem, og her er faktisk en del flere muligheder, bl.a. med BIOS, og indstillingen af de 128 MB onboard grafik-RAM. Derud over byder kortet på understøttelse af de nyeste AMD CPU'er, DDR2-RAM og hele 3 stk. PCIe-porte. Yderst interresant kombination Asus har lagt for dagen.
Asus blev grundlagt i 1989 af fire gæve taiwanesiske gutter der alle oprindeligt arbejdede for Acer. I 2006 omsatte de for $16,5 milliarder dollars vha. intet mindre end 52 millioner solgte enheder - til sammenligning solgte MSI 18 - og Gigabyte 16.6 millioner enheder det samme år. Asus startede faktisk med at hedde Pegasus. Det navn blev dog hurtigt skrottet, så firmaet kunne listes højere på de lange alfabetiske prislister, og idag har de knap 100.000 ansatte i hele verden, med hovedsæde i hjemlandet Taiwan.
Chipsættet på næste side.