Introduktion
![](/images/literature/2008/9453/RAM_009 - Kopi.jpg)
Der er langt imellem de RAM der virkelig skiller sig ud, og Crucial har med Ballistix Tracer serien formået at gøre netop dette. Ballistix Tracer RAM'ene har nemlig indbyggede dioder i både top og bund, der blinker og flasher alt efter hvor meget de arbejder. Derudover så er de af åbenlyse årsager med famøse Micron-chips, der alle dage har haft et rigtig godt ry (som de vel at mærke lever op til) for at ha' et rigtig stort overclocking-pontentiale. Vi finder selvfølgelig ud af hvor meget vi kan presse ud af dem senere, først lige en kort introduktion til firmaet bag modulerne...
![](/images/literature/2008/9453/Crucial logo.jpg)
Crucial er Micron's helt eget RAM-brand, der er sat iværks for at skære mellemleddene væk, sådan at forbrugerne køber ind direkte ved producenten. Micron blev søsat for 30 år siden af fire amerikanere i 1978, allerede i 1981 åbnede den første wafer-fabrik 'Fab-1' der producerede 64K DRAM chips, og et par år efter kom så den anden fabrik 'Fab-2' der producerede 256K DRAM chips.
Miron har siden stået stærkt igennem mange store finansielle kriser. Kriser så store at det bla. har fået Intel til at forlade markedet i 1985 - I hhv. 1998 og 2001 opkøbte Micron rivalerne Texas Instruments og Toshiba's fabrikations-anlæg og idag står Micron tilbage som den eneste amerikanske producent af RAM-chips, og det ville undre om de ikke var her de kommende 30 år også.
RAM teori på næste side.