Introduktion
Nyheder fra LG
Med ordene ”Pure Entertainment” lokkede LG os til Stockholm, så de kunne vise os deres helt nye elektroniske påfund.
På trods af LG's enorme størrelse og 2. plads indenfor antal af solgte fladskærms TV, så er LG måske ikke det mest kendte mærke herhjemme. Rent faktisk er Danmark det land i hele verden, hvor LG har de laveste markedsandele. Det undrer Joakim Örnstig, Nordic Product Manager hos LG, som vi snakkede med i Stockholm. Han mener bestemt, at LG har produkter, som kan konkurrere med de eksisterende brands på det danske marked. Han mener dog at skrap konkurrence og dårlige aftaler med forhandlere, er nogle af årsagerne til LG's dårlige markedsandele i Danmark.
Med en mere aggressiv markedsføring og nye produkter med fokus på brugervenlighed og design skulle forhandlerne dog komme på andre tanker.