BIOS
Nu kommer vi til den pinlige del. Pinligt for mig. DFi er kendt for en fuldstændig sindsyg BIOS. Der er utroligt mange indstillings-muligheder, så man kan ikke bare presse cpu'en til et maks overclock, man kan presse hver evig eneste bloddråbe ud af både cpu og ram.
PC Health status: Her kan man se spændinger og temperaturer, samt styre blæseren til cpu'en. Faktisk ret smart, at man kan sætte den til at starte blæseren ved f.eks. 50 grader, så den er fuldstændig lydløs indtil den bliver belastet.
CMOS Reloaded er en feature DFi har lavet, og den virker rigtigt godt. Du har fire "banke" hvor du kan gemme dine BIOS indstillinger. Jeg lavede straks en med mine standard-indstillinger, og det har senere vist sig nyttigt. Når man overclocker bundkortet, og presser det lidt for meget, er man nogen gange nødt til at "cleare CMOS". Det resetter hukommelsen på boardet til standard-indstillinger. Så kan man fredeligt gå ind i BIOS, CMOS Reloaded og hente ens indstillinger på ½ sekund, i stedet for at bruge et par minutter på at lave indstillingerne igen.
Cpu funktioner man kan slå til og fra.
DRAM timming..... Her er det det begynder at blive noget for en flueknepper. Indstillings mulighederne er uendelige, og jeg må indrømme, at jeg bare holder mig væk med undtagelse af de øverste 4-5 stykker som er dem man kender fra de fleste andre bundkort.
Clock Setting Fine Delay. Endnu flere timmings man kan lege med. Jeg lader bare billederne tale for sig selv.
Voltage settings: Her kan man sjovt nok pille ved spændingerne.
Man kan give rigtigt mange volt til både cpu og ram her.
Man kan sætte spændingerne til South Bridge og North Bridge så højt, at bundkortet ikke vil starte op med det.
Her kan det være en god idé at pille, hvis man skal meget højt op i fsb frekvensen.
Det er her det sner. Her kan man sætte clock frekvensen op.
Aha! Boot Up Clock. Jeg ved hvad det er. Det er faktisk ret genialt. Hvis du f.eks. sætter Boot Up Clock til 300, så starter pc'en op med en fsb på 300 mhz, indtil den er færdig med at boote. Så sætter den fsb'en til den frekvens du egentligt har indstillet fsb'en til. Det kan være en stor fordel, da computeren ofte går ned under opstart, når man presser cpu'en til sit absolut maks. Men denne funktion er kun nyttig til nogle få ting som f.eks. at få et screen shot med en en meget høj clock, hvor computeren ikke er stabil. For hvis den ikke kan starte med den pågældende clock frekvens, er den helt sikkert heller ikke stabil ved den hastighed.
Boot Up Clock kan sættes fra 100 til 410 mhz.
Og her er der flere indstillinger til alle jer hardcore BIOS-nørder. Man må sige at dette bundkort indeholder udfordringer til de garvede PC-brugere:
BIOS'en på et DFi board, burde have sin egen artikel.