Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sapphire
DK distributør: MMD

Introduktion

 

Dagens grafikkort er et kort i mainstream/lowend-segmentet, som henvender sig til personer, der ikke har så store krav til en kontormaskine, HTPC, eller en lille spillemaskine. Alternativt er produktet yderst relevant for dem, der vil spare strøm, penge, eller opgradere fra et noget ældre grafikkort. Det har DX11-kompatibilitet og så er afspilning af Blu-ray hardwareunderstøttet. Der er monteret en framebuffer på 1GB, hvilket er ganske flot for så "lille" et grafikkort. Har man behov for 3 skærme, men ikke den store ydelse, er dette nok lige det kort, man skal købe sig - prisen er på ca. 600,- DKK, inkl. moms.

 

 

Sapphire Technology er en Hong Kong-baseret teknologi virksomhed, der producerer grafikkort til pc'er og arbejdsstationer, bundkort, TV-tuner-kort, digital audio-afspillere og LCD-TV. Sapphire's produkter er baseret på AMD/ATI grafikprocessorer og bundkort /chipset teknologi. Virksomheden er den største leverandør af AMD/ATI-baserede grafikkort i verden. Sapphire var det første selskab til at frigive et videokort med HDMI-udgang. Sapphire var også det første selskab til, at frigive et grafikkort med en core clock hastighed på 1000 MHz (1 GHz) med frigivelse af Sapphire Atomic Edition HD 4890. Siden 2007 har Sapphire to ISO 9001 og ISO 14001-certificerede produktionsanlæg i Dongguan i Kina, som har en månedlig produktionskapacitet på 1,8 mio grafikkort. Produktionsanlæggene har et areal på omkring 250.000 m², hvor der i maj 2005 blev anvendt hele 16 uafhængige produktionslinjer.

Sapphire køber printplader (PCB'er) fra en ekstern konsulent. Det næste skridt i processen er placeringen af overflademonteringsenhederne (SMD-komponenter), samt andre komponenter. Dette udføres af en fuldt automatiseret placeringsmaskine. Lodning udføres ved hjælp af reflow lodningsmetoden. Derefter anvendes AMD/ATI's teknologi til at placere hukommelse og GPU på det specifikke grafikkort. 

Der er altså her tale om en velrenommeret virksomhed med mange år på bagen og en solid erfaring. Vi vil derfor forvente os det allerbedste af dette produkt. 

Vi går videre og kigger på specifikationerne for HD5570...