Introduktion
Inden det aldrende 790FX chipset gøres klar til pension, og 890FX/GX serien skal overtage, er det blevet tid til de sidste krampetrækninger fra AMD's Dragon platform. Tag dog ikke fejl, for selv om de første 790 chipsets så dagens lys i 2007, så er der stadig masser af kræfter tilbage. Gigabyte har med 790FXTA-UD5 gjort en indsats for at få de seneste teknologier med, og modellen understøtter således både USB 3.0, SATA-600 og de nye seks-kernede Phenom II X6 cpu'er.
![](/images/literature/2010/9860/P4051952.jpg)
Gigabyte har eksisteret siden 1986, og stammer oprindeligt fra Taiwan, hvor det også er en del af det nationale aktiemarked. Vi kender dem nok mest for deres udmærkede bund- og grafikkort, men hvad de færreste nok ved er, at de faktisk også leverer komponenter til bla. Alienware og det nord-amerikanske computerfirma Falcon Northwest. Derudover producerer Gigabyte også udstyr som bærbare computere, optiske drev, LCD-skærme, keyboards, mus, køling komponenter, mobiltelefoner, netværks udstyr, kabinetter og PDA'er.
På næste side tager vi et kig på 790FX chipsættet