Test: Min første vandspand

Projekter d.  24. august. 2005, skrevet af red_martians 35 Kommentarer.  Vist: 16941 gange.

Hvordan man ikke skal samle vandkøling


Jeg bestilte alle mine vare hos Vcore.dk, der hurtigt kunne levere mine ting. Da jeg fik pakken ind af døren, var det jo bare at gå i gang.



Først reservoiret/pumpen. Men hvad var det!! Pumpen lå i to dele nede i reservoiret, og "suge-røret" sad skævt. Altså inden jeg havde samlet noget, skulle jeg skille den ad. Ikke det store problem med en bred skruetrækker og et kreditkort. Samle pumpen, sætte røret på plads, og så så det endeligt fint ud! I gang med teflontapen.

...90graders nipler.
...og hvordan var det så det skulle sættes på??
.....med eller mod uret?? altså modsat af drejeretningen...
.....Tænke 3-4gange pga. at de er 90grader, og man lynhurtigt mister fokus.
...Dreje rundt 4-5gange.
...Rullen triller fra mig. :|
...Jeg prøver forfra igen..
.....ca. 10-20gange!

15min senere
. Jeg har nået at få sat teflontape rigtigt på den første slange-nippel. Jeg var ved at være godt hidsig over dette
djævelske stykke tynde teflon-tape som måtte være opfundet af kvinder med slangemenneske-led i fingrene.




Nå så var det ud med bundkortet, og få fjernet de gamle Zalman-blæsere og forberede monteringen af kølehovederne. Så monterede jeg alle kølehoveder løst, satte slanger i, så de kunne få de rigtige længder. Faktisk noget jeg klart kan anbefale. Det var bl.a. også her jeg fandt ud af, at radiatoren ikke kunne side inde i kabinettet alligevel, så jeg kom på løsningen med at placere den på den anden side. Altså uden på kabinettet istedet..



Så skruede jeg hovederne af, og placerede dem uden for kabinettet. Her efter satte jeg en strips på alle slangerne omkring studserne
Satte pumpen og radiatoren til, hældte vand i.og startede pumpen!!, hældte mere vand i osv.
..Boble
..Boble
..Boble



Og gav det lige til sidst en ordentlig skvat listerine, til at fjerne bakterierne.



Nu kan jeg med det samme sige, at det er netop nu man opdager, at man ikke skal lege med den slags i sofaen uden underlag. Jeg havde heldigvis underlag, da der ikke gik mere end 5sekunder, så dryppede det voldsomt fra en af studserne på CPU-blokken. Jeg syntes ellers jeg havde strammet de strips ordentligt. Men det var åbenbart ikke godt nok.

Nå på med en ekstra.
Starte Pumpen.
Og den fortsatte med at dryppe.
Nu var gode dyr rådne?
Skulle jeg alligevel have haft købt spændebånd?
Her fandt jeg så ud af, at en våd slange er en skidt ting på en studs.
Så af med den.
Tørre den godt af.
På med den igen.
Og TO strips på, Og det fik alle de andre studser så også.

SUPER, og hvor var jeg pludseligt glad for mit pap-underlag. Endnu et godt råd til førstegangs-montøren. Find et underlag der kan opsuge alt den væske som man ikke har spærret forsvarligt inde.
Derefter satte jeg mig ind ved siden af for at teste et grafikkort, mens pumpen kørte.

1time senere:
Tilbage fra testen, opdagede jeg, at noget omkring radiatoren var utæt, den havde faktisk afgivet en pæn mængde vand og jeg vidste virkeligt ikke hvad jeg skulle gøre. Så det jeg gjorde var at placere et stykke WC-papir lige nedenunder, og omkring det utætte sted, til jeg havde fundet en løsning.



Desværre var der ikke meget at gøre, da jeg er meget fattig på specielle dimser og sært tætningsgrej. Så imens radiatoren dryppede løs, begyndte jeg at forberede monteringen af kølehovederne. I dette tilfælde med OClabs, skal man monterer nogle fatninger til bundkort-blokken og GFX-blokken, hvori at kølehovederne skrues i. Samtidig med måtte jeg i gang med at monterer den gamle AMD-køler-holder som ikke var nødvendig med den gamle Zalmanblæser. Den skal altså bruges til monteringen af OClabs CPU-blok.



Så i gang med at pudse div. cores, så de blev så blanke man kunne spejle sig i dem.



Efter det havde kørt en halv dags tid, skiftede jeg vandet ud.... puttede nyt deminiraliseret vand i, og tilførte en lille skvat "ren pool" ned i vandet. Her efter tog jeg farve-stoffet og da jeg begyndte at hælde, røg det ved siden af. Det var så her jeg fandt ud af at det nok havde været bedst at blande tingene inden man hældte det i reservoiret. Det blå farvestof sad i alt, og jeg har stadig ikke fået det fjernet det, da det flød ind under låget på reservoiret.
Nå det var det første problem... Næste problem var at der var luft i radiatoren. Det boblede nu ganske hyggeligt, men var vist ikke en del af mit ønskede støjsvage system. Så maskinen blev lige vendt på hovedet, inden den var samlet, og det fjernede faktisk alt luft. Glæder mig dog ikke til jeg skal skifte vandet.. men den tid den sorg.



Så i med blokkene, og pumpen blev sat til min El-spare-skinne. Troede faktisk lige det var noget jeg selv havde opfundet, men efter 2sek på google viste virkeligheden dog noget helt andet.
Alle kabler bagpå blev pakket godt ind i toilet-papir pga. utætheden, ligesom der blev lagt en halv toiletrulle på gulvet neden for nedfaldstedet. Og nu til det spændende, at starte maskinen op :o
Lyden af stilhed bredte sig i rummet, og lysstofrørret i køkkenet overdøvede faktisk computeren selv om jeg sidder lige ved siden af den.
Mit mål var nået!!
Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2005 20:25:11
Svar/Indlæg:
2353/24
God artikel :)

Jeg kan trøste dig med at jeg det på nøjagtig samme måde da jeg samlede mit., men jeg tror faktisk at det er "god ide" at få de problemmer fra starten af, for så får man nogle erfaringer og glæden ved det er langt størrere, når man først har fået alt luft ud osv og det er blevet støjsvagt.



dpro
 
Overclocker
Tilføjet:
24-08-2005 20:27:10
Svar/Indlæg:
32/4
Rigtig god artikel, men kunne godt tænke mig billeder med en større opløsning så man kan zoome ind på delene osv.



Elminster.
 
Superbruger
Tilføjet:
24-08-2005 20:33:55
Svar/Indlæg:
1476/44
En meget god artikel, godt skrevet.

Har ikke selv H2O men tænker på at anskaffe det.



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
24-08-2005 20:35:49
Svar/Indlæg:
7881/1165
#2: Ved jeg godt, de to øverste billeder på sidste side, er vidst vores standard størrelse og alle mine billeder ud i fremtiden vil have denne størrelse. Det er bare mig det stadig ikke har helt styr på opsætning af artiklerne endnu, er jo ikke en af de gamle :) Men det skulle være på plads!



Anti-Pjerrot
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2005 20:39:44
Svar/Indlæg:
2126/135
Da jeg samlede mit vandkøling, havde jeg også i tankerne at det skulle yde godt men ikke sige noget...

Problemet er bare at varmen fra komponenterne ikke forsvinder blot du sætter en lille radiator ind i systemet.

Det kræver køling!

Der er et utal af muligheder for passiv og aktiv køling, så hvis man virkeligt ønsker et lydløst system, så skal man skaffe den største radiator og så se om den kan køre uden blæsere, osv...

Selv har jeg en dual 120 med 2 stk 120mm papst ved 7 volt. De siger lidt, men intet i nærheden af en aggressiv cpukøler.
Jeg kunne sikkert godt køre uden blæsere, hvis jeg satte radiatoren uden for kabinettet. Men det er ok indtil videre.

Det hjalp også at bruge støjdæmpningsmåtter, til at tage lyden fra selve vandsystemet.

Og pushin studser er rigtig gode :)

Jeg har på fornemmelsen at det er for besværligt at køre med vandaddiktiver, så jeg vil forsøge mig at se hvad der sker med at køre uden i længere tid...



Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2005 21:14:25
Svar/Indlæg:
3385/80
I skal ikke tage jer af #2, han spiller bare smart... :e

Fin artikel, dog et par ting jeg ville have gjort anderledes, men sådan er det jo altid ;)



#7
Tz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2005 21:17:04
Svar/Indlæg:
588/68
Nice artikel. Er selv ved at samle mig et lille system, og hertil var det rart lige at få et par ting på plads...

Mvh Tz



DxB^
 
Superbruger
Tilføjet:
24-08-2005 21:44:44
Svar/Indlæg:
183/26
Dejlig artikel. Rigtig godt skrevet, og man kan ikke undgå at trække på smilebåndet og nikke genkendende til en stor del af det. Håber du er godt tilfreds med invisteringen, og velkommen i "klubben" ;)



Duckmann
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2005 22:03:23
Svar/Indlæg:
188/2
Rigtig god artikel :)



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
24-08-2005 22:21:09
Svar/Indlæg:
7881/1165
Tjaaa, den er skrevet for nogt siden, og radiatoren er sgu begyndt at dryppe igen :00 :(
Men ejg må prøve at finde en løsning.... til reperation ryger den ikke, har allerede smadret den på127 forskellige måder :l



Erroneus
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2005 22:34:46
Svar/Indlæg:
673/19
Vand er glimrende som køling, men jeg syntes virkelig ikke man skal spare på det når man samler et sæt, fordi det kan give mange mange timer bagefter med tåre og vredes udbrud :D

Løsning med strips og lim er altså ikke specielt holdbar og i længden bliver man træt af det.

Jeg har selv haft vand i min maksine, det kostede mig samlet 600 kr, var meget lydløst, ydede godt, men efter at have plasket maskinen til 3 gange (dog uden at brænde noget af :D ) på 2 år blev jeg træt af det og kører luft nu, men regner da med at købe vand hvor kvaliteten er 100% hele vejen igennem.



mr.don
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2005 22:51:13
Svar/Indlæg:
1762/36
#10 Red_Martians, jeg har godt nok taget mig til hovedet et par gange under denne artikkel...

Nu har jeg selv lige installeret vandkøling i mit kabinet, og det spillede 1. gang jeg prøvede - ok,ok der er stadig noget luft i systemet, men det er kun én bobel som fiser op og ned af reservoiret når pumpen/computeren er slukket/tændt..

Hvorfor leaktestede du med HW i kabinettet?
Hvordan kan det være at alle dine samlinger er utætte med 1 strip? - Var slangerne fugtet da du puttede dem ud over? - De skal være tørre :p
Du kunne da også havev sagt dig selv at ramne på gfx ikke ville få noget køling når du fjerner blæseren (og du som er GFX-ekspert her på oc.dk:00:e)

Hvis det drypper så lim det sammen med noget kontaktlim på tube (en god klat) der hvor det er utæt. Klatten kommer godt nok til at ligne en udtørret bussemand, men den kan males (evt. med warhammer maling)

MEN, jeg er godt nok imponeret over hvor stilrent dit kabinet er, og hvis det er så lydløst som du siger, så må jeg også have fat i nogle silicomeringe og 5 NorthQ 80mm LED fans og 2 NorthQ 120mm LED - hvilket bliver en betragtelig sum, når alt kommer til alt...

Vi må se hvem der kan overclocke sin CPU mest, har lige fået min Venice 3000+, men venter stadig på mit Abit AV8 - på dag 19 mine damer og herrex(...

En serdeles imponeter mr.don takker af - Smadderflot arbejde RM! - Om dog lidt kluntet måde at komme frem til resultatet på - du er jo næsten lige så god som B@NG og hans BB. Men kun næsten :P...



Frede24
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2005 23:38:26
Svar/Indlæg:
2192/67
Syns det er ser rigtig godt ud. De fejl du laver er helt almindelige. Kan godt nikke genkendende til flere af dem. Der er flere ting man lige skal tænke over. Ellers så hvis din radi er utæt på en forholdvis lige flade, så kan du prøve at give den en cykel lap. Aner faktisk ikke om det virker men tror det næsten. Det er i hvertfald billigt...



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
25-08-2005 09:45:55
Svar/Indlæg:
7881/1165
#12: Jeg leaktestede faktisk uden hardware. Det burde være synligt på billederne. Men jeg gjorde det stadig i kabinettet, således at ejg kunne lege med slangerne imens.

Ja mine slanger var våde :00 Ved det godt... Det er tørre for fremtiden.



Jesse
 
Superbruger
Tilføjet:
25-08-2005 12:04:17
Svar/Indlæg:
1373/34
Som altid en kanon artikel :)



hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-08-2005 12:24:51
Svar/Indlæg:
7263/260
Den er bare en kanon artikel ;) !



esmik
 
Superbruger
Tilføjet:
25-08-2005 20:20:49
Svar/Indlæg:
9/1
Lækker artikel - det er virkelig guf for en som mig selv og læse om sådan noget!

En ting jeg vil spørge om; hvorfor sælfer coolerkit.dk ikke de køle-hoveder som de solgte til dig? Jeg er selv en smule interesseret i dem, da jeg sys at vægten på dem jeg havde set på, er langt mindre (vi snakker om de lækre Heatkiller). mon det er muligt og "genbestille" et sæt til danmark igen, så en som jeg, og muligvis andre kunne få et sæt? prisen er ihvertfald acceptabel :)

mvh, Kim Sønderborg :)



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
25-08-2005 20:24:56
Svar/Indlæg:
7881/1165
#17:jeg skrev en mail inde på www.overclockinglabs.com hjemmeside. Efter en uges tid, fik jeg svar, og så kørte det på skinner. Jeg ved ikke om det er en fortalelesesfejl fra min side. Men jeg fik købt kølehovederne i Italien og fik sendt dem herhjem til døren.



esmik
 
Superbruger
Tilføjet:
25-08-2005 20:35:17
Svar/Indlæg:
9/1
Må lige undersøge nærmere selv så :)
var bare sikker på jeg læste at ejeren ville syntes om at selv sælge det, men må være tid til briller for 18 årige gamle mig.

og tak for hurtig besvarelse :)



KingGuru
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-08-2005 20:39:20
Svar/Indlæg:
624/173
hehe..
mit gear var fanerme ikke billigt. det dræbte min su i flere måneder.. men har ikke haft så mange problemer med det.. bruger ikke stripe, men kan spænde et metalspænde ned over slangerne (kører med 8mm slanger). de emeste gamge jeg rigtig har haft problemer er pga vandskift.. har haft mange fuskede løsninger, da jeg har kørt med et semiåbent system, indtil her i foråret, hvor jeg tog mig sammen og anskaffede et ordentligt reservoir. var fanerme alle pengene værd..
men det er her til jul 3 år siden jeg satte det i og det er bare super..
men har ikke taget mig sammen til at gøre det stilrent endnu, med hensyn til slanger og andre fuskede løsninger jeg har lavet !!

hmm.. smider da lige et par billeder ind




esmik
 
Superbruger
Tilføjet:
25-08-2005 20:45:17
Svar/Indlæg:
9/1
#20

8mm slanger? du mener forhåbenlig ID som er 8mm? ellers komplet til grin. Som at skyde sig selv i foden.

Vandkøling har et formål - effektivt og lydløst. Er godt klar over at der skal lidt fans til at gøre det 'effektivt' (dog ikke nødvendigt) men kører de på 5v larmer de slet ikke, og systemet er effektivt.

Mit kommende som jeg bestiller om 5 dage, har kostet min SU og lidt oven i. Men håber virkelig at de 3 kilo er godt givet ud :) Specialt også hvis jeg får mine Heatkiller - eller for den sags skyld nogen magen til skribentens :)



dashhi
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2005 17:12:35
Svar/Indlæg:
378/106
hehe.. sjov læsning :D og ret god ide at dele dine erfaringere :D



karaffa
 
Superbruger
Tilføjet:
26-08-2005 18:27:19
Svar/Indlæg:
291/87
Ved du noget om hvornår vcore vil sælge de kølehoveder til resten af befolkningen ?



karaffa
 
Superbruger
Tilføjet:
26-08-2005 18:29:22
Svar/Indlæg:
291/87
DOH !! ja det er jo ikke vocre men coolkerkit. self men de har dem stadig ikke på deres side. :)



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
27-08-2005 16:33:49
Svar/Indlæg:
7881/1165
#24: Du kan skrive en mail og spørge om de overhovedet vil ha dem. Han overvejede det bare den gang.



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
29-08-2005 12:12:35
Svar/Indlæg:
7881/1165
#26: jeg har haft Zalman hele vejen igennem, med passiv-strømforsyning. Systemmet blev ret varmt, men dog stadig støjende (synes jeg) Zalman er ikke lydløst, men støjsvagt. Min CNPS7700 kørte med 800rpm, og VF700 på 1200rpm. Jeg var ikke tilfreds, og det er jeg dog ikke helt endnu. Jeg synes selv at de tre 120mm. blæsere på 600rpm er for meget, og ret så generende når mar jeg hører musik og stille scener i film.
Jeg er måske kritisk og følsom, men jeg foretrækker en lydløs computer. Desuden måtte jeg bare prøve hvordan det var at lege med vand. Det har ikke været den største succes. Men bedre end at have flere Zalman-blæsere, samt en hidsig asus-blæser kørende.
Men det har ikke været pengene værd, det er helt sikkert.



Sajmon
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-08-2005 21:04:48
Svar/Indlæg:
6624/113
#26 - Undskyld jeg siger det, men nu er det heller ikke det vilde antal watt du skal køle, og derfor er der ingen ide i at du skal vandkøle noget. Ja det skulle da lige være det faktum at en høj kabinettemperatur giver dine harddiske et hårdt liv, og begrænser dine overclocking muligheder. Hverken dit GFX FX5900XT eller din CPU ( Din er ikke en prescott, men en Northwood ) er specielt repræsentativt for de effektkrævende maskiner, som folk der overvejer vandkøling, har idag.

Desuden er "bliver varmt" absolut ikke det samme som at der frigives meget effekt - men såre simpelt at kølingen er utilstrækkelig. Her mener jeg dine 2 hardware encodere, som på en god dag, smider 20 watt effekt af sig. Til sammenligning smider min CPU 130watt ca... :00

Jeg gør det fordi min P4 640 som render 4222MHz ikke kan holdes stabil med en eneste luftkøler som er til at holde ud at sidde i samme lokale med.

Mit grafikkort kan ikke clocke så højt som det gør uden vand på.

Selv i sommervarmen, får jeg ikke problemer med at holde min maskine stabil i fuldt overclocket tilstand.

Jeg gør det fordi det absolut IKKE er besværligt. Jeg laver selv kølehoveder på en så simpel måde at de fleste kan efterabe mig, og det giver mig en MEGET lille udgift i fald jeg skifter CPU sokkel, eller monteringshuller på andre hoveder.

At red_martians har haft en masse bøvl ud af det, er ikke altid måden det foregår på. Han var uheldig, og traf et par uheldige beslutninger på vejen - men det virker stadig, og har givet ham en masse erfaringer, som gør at han snart får helt styr på tingene.

Folk vandkøler, fordi det giver flere muligheder, og for afvekslingens skyld. Der er ingen tvivl om at luftkøling er "godt nok" til manges behov - men hvorfor nøjes?

Man kan godt få en god luftkøler som er en smule bedre end et dårligt vandkølesystem - men man kan så sandelig også bare tænke sig om, og få et prisstærkt vandkølesystem, som aldrig ville kunne overgås af nogen luftkøler ved samme effekt.

Verden er ikke kun sort/hvid. ;)



1_2_know
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-08-2005 14:44:14
Svar/Indlæg:
3169/185
Alt for fed artikkel :D

Kan huske da jeg samlede mit første vandsetup var de to eneste problemer...

1. Slangerne "knækkede" - havde ikke købt clearFLEX / tygon.. :\

2. Den satans radiator - at få den placeret i et midi tower :\

------

Leakage, damn, har i alle haft problemer med det !?! - Har aldrig testet vandspand uden for PC først, og ikke haft problemer med det :\

Den med at man skal huske lidt luftkøling rundt omkring må jeg desværre nikke genkendende til...
Mine mosfets blev kedeligt varme da jeg ikke havde nogen form for cirkulation ud over PSU.. ;)

- 12k



Sajmon
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-08-2005 18:23:14
Svar/Indlæg:
6624/113
Jeg har aldrig haft, har ikke, og får heller aldrig nogensinde alle de fancy dyre slanger.

For det første er det mange penge at klippe i.

For det andet er det ikke specielt hensigtsmæssigt at man kontinuerligt har et eller flere kølehoveder siddende i spænd, fordi slangerne bevarer deres elasticitet. Her mener jeg specielt Intel chipsets - for de er mindst lige så skrøbelige som en gammel Athlon XP.

Jeg nægter at give mere end 6-7 kroner meteren, og slanger i den prisklasse kan jeg fint klare mig med - bare placeringen / retningen af studser tilrettelægges en smule.

Jeg foretrækker KLART "døde" slanger, så måske bliver en smule stive - men de er billige og belaster ikke omgivelserne unødigt. Bundkort og grafikkort kan faktisk ikke tåle så meget spænd som de fleste folk tror. Laver man f.eks et skarpt buk fra chipset til CPU, så er slangen og begge hoveder spændt som en buestreng.... :00

Jeg har kun haft utætheder på grund af at jeg stolede på andre og deres skod kølehoveder med ridser eller mærker i studserne - ALDRIG på grund af min egen fejl...



1_2_know
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-08-2005 20:10:48
Svar/Indlæg:
3169/185
#30

Well... Til at starte med brugte jeg en 1/2mm ID slange fra johannes fogh i lyngby (mener den hedder sårn), den gav vildt let et knæk.. :\ - Blev noget med lange træk i setuppet..

Og så var der en pæn sjat modstand i dem... Nu har jeg bløde buer som virker fint... :|

Bruger ingen vinkler eller andet i mit setup ;)

Har i lange perioder kørt uden strips eller andet, ingen uTæThEdER... Bruger dog strips for en sikkerhedsskyld..

- 12k



Nosferatu
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-08-2005 20:15:41
Svar/Indlæg:
2029/63
Hvad man skal leakteste uden hardware forstår jeg mig ikke på.

for så når man montere det hele har man jo problemet at man har rykket og drejet på det hele.

leaktest med det hele monteret og altsammen slukket.

30 min er nok hvis man har push in fittings. :D

men spændelæsning af hvorledes du taklede det :D



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
01-09-2005 19:59:56
Svar/Indlæg:
7881/1165
Angående OClabs og Coolerkit har jeg lige fået opsnusset en smule fra en god ven.

OClabs vil for så vidt gerne hjælpe jer med produkter, da Coolerkit ikke gad og samarbejde med OClabs.

In the next days we'll add the English language to our e-commerce site and
we'll be able to sell in European and USA countries, we're still searching
to become international e-commerce online shop. Unfortunatelly we couldn't
collaborate with your friend on CoolerKit shop because of high costs of our
products, as he said to me, but we'll try to export directly our products to
international customers in our way the same


Håber at i kunne bruge det til noget. :)



Wise
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-09-2005 10:25:48
Svar/Indlæg:
1604/60
En rigtig god og sjov artikel, husker tydelig første gang jeg kastede mig over vand køling, det var vist med oplevelser af samme type som dig ;)

Nå dette er mit femte sæt vand og nu er det tæt i 1. hug :e



Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
15-11-2006 12:19:59
Svar/Indlæg:
15982/637
Rigtig god og dybdegående artikel der faktisk bare har underbygget min beslutning i IKKE at inverstere i H2O-køling selv om det er lækkert. Jeg gider (læs har ikke lyst) til at bekymre mig så meget om delene nu er tætte og virker, derefter montering samt teste i timevis, og så når det kører tænker man på næste refill.
Jeg holder mig til min goe gamle ven O2 ;)

Men misforstå mig ikke, jeg synes H2O er fedt, men jeg har ikke lyst til selv at køre med det.



Illuminati
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-11-2006 13:13:08
Svar/Indlæg:
10398/435
#35, havde det som dig indtil min højre hånd tvang min venstre til at købe vand.

har man et reservoir tror jeg ikke man skal bekymre sig om refill. Self. er det nok en fin idé at kigge en gang om måneden.

Gode pumper holder lige så lang tid som blæsere, så om det virker er heller ikke det store.

Montering kræver lidt ja.. jeg dremlede to huller i mit kabi. Testede i 1 time.. faktisk kunne jeg ikke se hvorfor noget skulle være utæt.