Myth-buster
Efter flere timer på Internettet konstaterede jeg, at temperaturen var faldet på alle komponenter foruden bundkortet der var steget fra ca. 40 til 50grader. Efter en hel dag, hvor computeren bare kørte og kørte, startede jeg så et spil NFSU2. Efter 2 minutters gaming frøs maskinen.
Nu opdagede jeg så, at selv nørder kan fælde en tåre. Jeg har lige brugt xxxx-antal kroner på noget, der bare gør min computer mere ustabil, og gør at jeg ikke kan spille på den. En hånd på grafikkortets PCB med deraf brændemærker gjorde mig opmærksom på problemet. Rammene på 6600GT er lavet til at skulle køles aktivt af GFX-blæseren. Efter jeg havde fjernet blæseren kunne det meget vel tyde på, at de i forvejen pressede 2ns-ram havde nået et max. En midlertidig strips-montering af den gamle Zalman-køler, sat på 7volt under grafikkortet, fjernede ustabiliteten men fik computeren til at støje. Og jeg var virkelig ikke interesseret i at skulle bruge flere penge. Så mens vandet piplede ud af radiatoren og computeren frøs så snart grafikkortet blev belastet, sad jeg på messenger og fik en sludder med flere vandmænd. Og som tidligere nævnt, var jeg ikke lige den, der har den store værktøjs-samling i lejligheden.
En god ven gjorde mig opmærksom på, at man kunne tætne hullet i radiatoren med vinduesmaling. Netop noget jeg havde stående som legetøj til mine små-søskende og andre børn der kommer forbi. Så et godt lag med den sorte farve, og lade det tørre natten over.
Det var så første dag.. Ret stor nedtur.
Næsten morgen sprang jeg op af sengen, for at tænde computeren. Startede den, og hvaaaad, den var tæt! Efter ca. 10min tjekkede jeg den bagpå, hvorefter jeg så en blå boble vokse sig inden under malingen, hvorefter den sprang i et lille springvand. Vældig komisk, men vist ikke løsningen på problemet. Så jeg tænkte bare at det kunne være jeg skulle bruge en mere tyndtflydende maling. Så i gang med den grå farve i stedet... ...med samme resultat, men bare mange små blå bobler. Nu blev jeg stædig, så jeg tog turen ned i Silvan, hvor jeg ville have rigtig slange-spændebånd med hjem, samt en fugemasse til akvarier. Det måtte da kunne holde.
Først slangebåndene: Jeg overvejede da at købe dem på Internettet sammen med resten af vandgrejet, men da jeg så priserne for en smule blik, blev jeg så generet at jeg ikke ville købe dem. I Silvan kostede de så de dobbelte:(. Jeg fik dog fat i fugemassen (dog an almindelig billig, pga. min nærighed), og hvor det virkede. Nu havde jeg endeligt et tæt system.