Test: Kodak EasyShare Z812 IS

Design / Ergonomi

Det klart mest dominerende ved fronten er selve optikken. Glasset stammer fra Schneider-Kreuznach, der er kendt for at levere kvalitet, selv i små enheder.
Derudover gemmer sig, bag optikken, billedstabiliseringen. Om man er til stabilisering i optikken eller direkte stabilisering på/ved billedsensoren, må være en smagssag. Det er ikke noget den almindelige forbruger vil skænke en tanke, og for at være ærlig, så kan jeg heller ikke se en grund til at koncentrere sig alt for meget om det. Derudover kan man i toppen ane selve popup-flashen, der reagerer prompte og er dejlig at arbejde med.

Bagsiden er domineret af den fine skærm på 2.5".  Den leverer fine farver og en god gengivelse. Den har en gennemsnitlig gengivelse i skarpt lys, så der kan være lidt problemer på solskinsferien i Egypten. Over selve skærmen, sidder søgeren. En lidt spøjs ting er, at kameraet "husker", hvilken af de to (skærm eller søger) du anvendte sidst. Så gå ej i panik hvis der ikke kommer billeder på skærmen når du tænder kameraet. Billedet i søgeren var jeg til gengæld ikke imponeret over. Det er "ok", hvis man skal have en god idé om kompositionen. Men forvent ikke den samme gode gengivelse, du vil få ved at bruge skærmen.
Knappen til at skifte mellem skærm og søger, sidder over skærmen, øverst til venstre. Til højre for skærmen, har vi multifunktionsvælgeren. Den føles "som den plejer", hvilket er en god ting, når man nu har "vænnet" sig til Kodak's EasyShare kameraer. Under multifunktionsvælgeren sidder (fra venstre mod højre), 'slet', 'menu' og 'share'. Sidstnævnte er til hurtig deling/distribution af video og/eller billeder. Over multifunktionsvælgeren har vi (nedefra og op), playback, info (til at skifte visning på skærm eller ved playback), zoom og til sidst drejehjulet til eksponeringskontrol o.lign. Der er, alt i alt, tale om en ganske intuitiv placering af knapperne, der er nem at vænne sig til.

Set oppefra, får vi for alvor en fornemmelse af kameraets opbygning. Det store greb er en velkommen gave til folk med store hænder (primært mænd).
Det skal dog nævnes, at den generelle følelse af kameraet, er noget i stil med Canons EOS 350/400D (hvis du har holdt et sådanne kamera mellem hænderne). Det føles ikke alt for småt, men det føles heller ikke alt for stort. En fiks detalje hér er, at ikoner og tekst, er placeret som man vil læse dem, når man står med kameraet i hånden. Øverst til højre, har vi udløser og AE/AF-lås. Under denne, har vi; flash-styring, makro/landskabs-valg og til sidst, selvtimer og valg mellem enkelt- eller serieskud. Til venstre for de fire knapper, har vi programvælgerhjulet. Det ligner til forveksling hjulet på et dSLR, og mulighederne er omtrent lige så gode. En lækker ting er, at man har præcis den samme kontrol med kameraet, som hvis man havde et dSLR mellem hænderne. Det føles langt fra, som at stå med et Nikon D3 imellem hænderne, men man har en lang række af de samme muligheder. Over programvælgeren har vi tænd/sluk-knappen.

Drejer vi kameraet 180º, kan vi nu se under bunden. Jeg havde nok ønsket mig, at gevindet til montering på stativ, havde været lokaliseret lige under optikken. Men igen, det er nok høje krav at stille, til et kamera i denne størrelse. En lidt irriterende ting var, at gevindet ikke går særlig "dybt" ind i kameraet. Det var noget nær umuligt at få kameraet til at stå stabilt på mit lille stativ (som jeg anvender ved makrobilleder). Jeg måtte finde på noget fikumdik med afstandsstykker, for at få det til at fungere, hvilket er langt fra optimalt. Det er faktisk en anelse irriterende, for ikke at sige møg-irriterende. Jeg har både et stort stativ og en "lille" trefod, det gad ikke fungere som jeg ville have det til. Men jeg fik det dog - efter noget tid - til at fungere, hvilket er langt fra optimalt, når man lige står og skal have det gode skud i kassen. Omvendt, så er det jo meget nyttigt, at der så er optisk stabilisering indbygget, og behovet for et stativ falder drastisk - hvilket jeg vil vende tilbage til senere. Anywho, tilbage til designet.  Som man kan se, så sidder der to dæksler til venstre. Det ene er til batteriet/batterierne (og "Hvorfor skriver han nu det?" - spørger du sikkert om. Jo, man kan anvende Kodaks eget Li-Ion batteri, eller 2x AA batterier = Bonus! Det er noget undertegnede kan lide) og det andet er til SD hukommelseskortet. Under selve gevindet kan man ane EasyShare-stikket.

Note: Ser man på delen hvor optikken sidder i, kan man se en lille "knop", lige under gummiringen. Den sørger for, at kameraet står stabilt, hvis man stiller det på et bord (el.lign.). Lækker detalje, da man dermed slipper for at kameraet står og "vipper".

Højre side af kameraet; her ser vi strømstik og USB-stik, samt vi får en lidt bedre fornemmelse af grebet. Derudover, så har vi krogen til nakkeremmen. 

Højre side af kameraet; et mærkat med teksten "8.1 Megapixels". Over denne sidder højttaleren. På selve optikken er teksten "12x IS Image Stabilizer" påsat. Havde Kodak været lidt friske i det, kunne de have sat en knap eller to på denne side. Jeg tænker her på noget i retningen af eksponerings- eller flash kompensation. Det er nok bare mig der er lidt "forkælet", da jeg selv ejer et systemkamera.

Generelt: Jeg må indrømme, at jeg er lidt imponeret over Kodaks designvalg med dette kamera. Høj ISO og billedstabilisering, burde være garant for billeder i spitzen-kvalität. En ting jeg dog ikke brød mig om, som du sikkert også har gættet, er problematikken omkring gevindet til montering på stativ. Det er meget muligt, at jeg har været uheldig, og lige netop har et stativ der ikke er "kompatibelt" med dette kamera. Ikke desto mindre, så vil jeg være påpasselig. Det bør bestemt ikke være en grund til IKKE at vælge dette kamera, men det er et irritationsmoment. Lad os se om billedkvaliteten følger de lovende specifikationer og det ellers så lækre design.

NB: Til de interesserede kan jeg da lige nævne, at dybden på gevindet er omkring 5 mm. Til gengæld, er gevindet på min trefod omkring 6 mm. Det er ikke meget til forskel, men jeg havde nok hellere foretrukket det den anden vej rundt.