Software
På driver CD'en ligger en opdateret version af Foxconns overvågnings og overclocking program AEGIS. Da jeg for nylig testede Mars bundkortet fik programmet et par borgerlige ord med på vejen. Det fylder enormt meget på skrivebordet i windows, og jeg savnede lidt mere funktionalitet. Det er der heldigvis blevet rådet bod på i denne udgave. Faktisk er næsten alle mine kritikpunkter blevet rettet, og jeg tager naturligvis æren for at det er sket. :-)
AEGIS fylder stadig meget, men funktionaliteten er blevet meget bedre. Første vindue er hardware informationer, og dækker de mest grundlæggende elementer på bundkortet. I centervinduet kan man nu se både cpu, fsb, ram og PCI Ekspress hastighed, hvor den gamle version kun havde cpu info.
Programmet er blevet udvidet med en glimrende overclocking funktion, noget der også maglede i første udgave. Her har du nu kontrol over de vigtigste parametre for spændinger og bushastighed. Det var her jeg opdagede at DRAM Voltage var sat til 1.64, men mine ram er rated til 1.9V. Der er ikke mulighed for at ændre på timings af nogen slags, så hvis du skal have dine ram ned på CL6 skal du ud i BIOS og stille manuelt, ligesom på alle andre bundkort. Funktionen er virkelig fremragende, og selv ved meget høje clockfrekevenser kører det stabilt.
Hov, sneg man sig lige ned på 9 sekunder for en PI
Endelig er der en overvågnings og alarm funktion.
Her kan du monitere alle spændinger og temperaturer, og selv bestemme hvornår du synes en advarsel er på sin plads. Det kunne jo være rart at vide hvis kernetemperaturen i cpu nærmer sig 100C når du har hældt tøris på. Så sidder kølehovedet nok forkert - eller du har overstyret dit Vmod til 4Volt :-D
Alt i alt er der sket store forbedringer i programmet, så selv om jeg stadig synes det fylder lidt vel meget så er det nu tilgiveligt ift de funktioner man får.