Layout / Design
Ikke flere tal og specifikationer - vi skal se på hvordan designet på Asus P5QL-E tager sig ud.
Det første billede her viser hele boardet som det ser ud, direkte ud af kassen. Som det kan ses, så sidder der et stort klistermærke ovenpå CPU-soklen, der er en reklame for Asus' 6-engine EPU - altså boardets strømsparrende funktioner. Ud over klistermærket, så er der en anden ting der hurtigt skiller sig ud, og det er placeringen af 24-pins tilslutningen, der sidder mellem bagpanelet og NB-køleren.
Om det er en brøler, eller om det er en guds-sendt gave at 24-pin tilslutningen sidder her, er lidt svært at afgøre. Først og fremmest giver det jo en allerhulens masse plads i kabinettet, i det område hvor harddiske og optiske drev normalt er monteret - så her vil det altså lette monteringen og udskiftningen af disse. På den anden side, så skal kablet bag om CPU-køleren, og for at undgår den skal gå i dennes blæser, så er man nok nærmest nødt til at ha' fat i nogle strips. Helt galt er det dog først i kabinetter hvor PSU'en er placeret i bunden. Da vil man nok i nogle tilfælde ha' svært ved at få bakset kablet omkring grafikkortet, og det vil måske endda være nødvendigt med et forlængerkabel.
På disse billeder kan vi se de 4 RAM-sokler, der i alt kan indeholde op til 16GB DDR2-RAM. Som det fremgår af midterste billede, så er der ingen køling omkring CPU-soklen (voltregularorer mv.). På det sidste billede kan vi se de 6 S-ATA porte, og IDE-porten der er blevet vinklet 90 grader.
Både north- og southbridge er udført i hvad jeg vil gætte til at være en aluminiumslegering af en slags, og køleren på northbridgen kan vi notere, blev meget varm under vores test, hvilket vidner om at der er tale om en billig løsning der holder, og ikke noget extremt til overclocking.
Bagpanelet rummer 6 USB, 1 Firewire, 1 eSATA, 1 optisk coaxial, 1 S/PDIF, og 1 RJ-45 til LAN. Der er også 6 ind- og udgange til lyd, og PS/2-tilslutninger til gammeldaws mus og tastatur.
Som tidligere omtalt, så har Asus valgt at bruge det såkaldte Q-Shield, hvilket betyder at der på bagsiden af bagpladen, er monteret en blød overflade, så man ikke kommer til at skære sig på fingrene under monteringen.
Vi skal se nærmere på Asus Express Gate på næste side.