Test: Logitech Squeezebox Boom

Lyd d.  08. oktober. 2008, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 14827 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech.com
DK distributør: Logitech.dk

Design

I fremtræden ligner Squeezebox Boom slet ikke sine forgængere, der ikke var meget anden en lille boks, man kunne stille ved siden af eller oven på stereoanlægget. Squeezebox Boom derimod ligner mest af alt et almindeligt minianlæg, som mange mennesker har stående rundt omkring.

Stilen fra de tidligere Squeezeboxe, og for øvrigt mange andre Logitech produkter, går ganske tydeligt igen her. Stilen er holdt helt i sort, det meste af overfladen er af blank plastik, mens den resterende del er af en mere mat type.

Displayet ligner til forveksling det på en Squeezebox Classic, hvilket egentlig er okay, da displayet er rimelig let læseligt, og den grønne farve står endvidere fint til den sorte baggrund. En speciel ting ved displayet er dog, at det, ved hjælp af en lyssensor, automatisk justerer lysstyrken så den passer til lysforholdene. 

 

Under displayet er der knapper med forskellige funktioner. Den øverste række knapper med tallene 1-6 bruges til at vælge en af de favoritter, som man har muligheden for at gemme i hukommelsen. Dette kunne f.eks. være forskellige radiostationer. De resterende knapper bruges til at starte og stoppe musik, sætte på pause, kontrollere lydniveau og så videre. Ud over de almindelige knapper, er der også en stor knap/drejehjul midtpå. Dette bruges til at navigere rundt i menuerne, så man kan administrere playlister, radiostationer, sætte alarmer og så videre.

Oven på boksen er der en lille fordybning, hvilket er beregnet til at være stedet, hvor man opbevarer den medfølgende fjernbetjening når den ikke er i brug. Denne plade er beklædt med et blødt gummiagtigt materiale, men under overfladen er der en form for metal, så den magnetiske fjernbetjening kan sidde fast.

Fjernbetjeningen er meget mindre end den der fulgte med de tidligere versioner. Til gengæld er det jo nu blevet muligt at betjene squeezeboxen med knapper placeret på selve boksen. I testafsnittet ser vi på om fjernbetjeningens lille størrelse og begrænsede antal knapper har indflydelse på funktionaliteten. 

Som sagt er stilen gennemført, og den blanke sorte plastik går således også igen her på fjernbetjeningen. Jeg synes rigtig godt om denne lille sag, den ligger rimeligt i hånden og så er den tilmed magnetisk så den kan sidde på køleskabet, eller på pladen oven på boksen.

I en lille fordybning bag på boksen er de forskellige porte. Der er Line In, stik til hovedtelefoner, Ethernet og et strømudtag.

 

Hvis man har trådløst netværk, er det faktisk kun strømmen man behøver at tilslutte, så det er rimelig nemt, hvis man vil flytte boksen, f.eks. til et andet rum.

 

hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-10-2008 07:14:01
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Pizzadude, den ligner godt nok min søsters første radio, det var en grundig 😛