Test: Sitecom HomePlug 200 Mbps

Netværk d.  02. oktober. 2008, skrevet af scheea2000 10 Kommentarer.  Vist: 17017 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Shg.dk
DK distributør: Auroragroup.eu

Installation og Test

 
Installation

Selve installationen foregik smertefrit; smæk enhederne i en stikkontakt, kabler i og et minut efter kan man surfe eller streame video fra ens NAS. Det lever virkelig op til den simple manual, men i de tilfælde, hvor det ikke gør, må brugere virkelig være grundlæggende på bar bund.

Nå, nok snak, lad os få SiteCom's HomePlug produkt gennem møllen.
 

Test setup

Vi vil forsøge at teste produktet med forskellige afstande mellem de to HomePlug enheder, og med forskellige påvirkninger af støj, så vidt muligt.
HomePlug enhederne er blevet testet i tre forskellige miljøer:

  • Afstand ca. 10 cm i et så perfekt miljø som muligt
  • Afstand ca. 10 cm i et støjfyldt miljø
  • Afstand ca. 10 m i et støjfyldt miljø

Det støjfyldte miljø består helt uvidenskabeligt af en lang række stikdåser med en masse enheder på; skærme, dusinvis af strømforsyninger, lysdæmpere osv.
HomePlug enheden sidder for enden af alle disse 'støjgeneratorer'. Mht. det 'perfekte' miljø menes der naturligvis ikke støjfrit; jeg bor i en gammel lejlighed, hvor det højst sandsynligt er Tesla himself, der har trukket kablerne. Der vil højst sandsynligt kunne opnås bedre resultater med nyere og bedre installationer.

Desuden har jeg desværre ikke haft mulighed for at teste HomePlug enheden med mere end 10 m, så den maksimale rækkevidde er ikke blevet testet.

For at have noget at teste op imod, er det nærmeste nok, den trådløse 54 Mbps standard 802.11g. Bevares, den trådløse teknologi har en række ulemper, som også skal medtages, men sammen med 802.11n og et alm. patchkabel, er 802.11g nok en af de nærmeste konkurrenter til HomePlug konceptet.

I de tre miljøer vil vi teste:

  • Mbps ved filoverførsel
  • TCP throughput målt med Qcheck
  • Responstid (ping) målt ved Qcheck. Der måles med maksimalt pakkestørrelse på 32 KB og 10 iterationer.

Filoverførsel er gennemført med alm. Windows Shares, da de fleste brugere nok vil benytte dem, men ved brug af en FTP server og lign. kan man sagtens opnå højere hastigheder.
 

Testen
Lad os først kigge nærmere på hastigheden for filoverførsel. Bemærk at kun den blå søjle er relevant for HomePlug. 


Resultatet er på samme tid skuffende og opløftende. 200 Mbps er langt ude i horisonten, men i forhold til 802.11g er resultatet ganske pænt. Selv det dårligste resultatet slår 802.11g.

Lad os se nærmere på TCP throughput:

En kraftig forbedring i forhold til Windows Shares, og SiteCom 200 Mbps HomePlug topper i testen ved 48,1 Mbps. Det er tæt ved 802.11g's teoretiske hastighed, og over dobbelt så meget som den praktiske. Set i det perspektiv har HomePlug enheden sejret, men det er stadig langt fra de angivede 200 Mbps.
Dertil kommer at 802.11n typisk har en best-case overførselshastighed på 80-100 Mbps.

Lad os til sidst kigge på responstiden:

Latency har altid været de trådløse forbindelsers akilleshæl, så resultatet er ikke overraskende for 802.11g. Vi ser ganske pæne resultater for HomePlug enheden. De er 3x-4x højere end gennem switchen på den trådløse router, men sammenlignet med den trådløse forbindelse er resultatet 3x lavere. 

Nu til konklusionen:

Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
02-10-2008 09:45:15
Svar/Indlæg:
1317/46
Det er trist at der ikke gjort mere ved et så potentielt revolutionerende produkt(samt at hastigheden i så ringe grad lever op til forventiningerne), men formentligt er der ikke lang tid til der komme noget som faktisk bliver revolutionerende.


joensson
 
Superbruger
Tilføjet:
02-10-2008 12:33:44
Svar/Indlæg:
17/0
Det virker godt nok mærkeligt at du har målt så ringe hastigheder.
Jeg har for nogle år siden haft et homeplug 1.0 dvs. 14Mbps udgaven og der fik jeg 9-10Mbps i et gammelt hus og 11-13Mbps i et hus fra 2000. Det var et kit fra SMC.

Dog havde jeg i starten rigtig ringe performance indtil det gik op for mig at der faktisk var rigtig meget støj når jeg havde smækket homeplug enheden i samme stikdåse som en PC og en monitor. Da jeg satte den direkte i væggen fik jeg de ovenstående hastigheder. Jeg kørte uden encryption.

Hvordan var de 10cm/10m tests udført? Sad de i stikdåser, direkte i væggen - hvis i stikdåser, var der andre enheder i dåsen?


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
02-10-2008 12:40:02
Svar/Indlæg:
818/58
#2 som der står i testen:

" * Afstand ca. 10 cm i et så perfekt miljø som muligt
* Afstand ca. 10 cm i et støjfyldt miljø
* Afstand ca. 10 m i et støjfyldt miljø

Det støjfyldte miljø består helt uvidenskabeligt af en lang række stikdåser med en masse enheder på; skærme, dusinvis af strømforsyninger, lysdæmpere osv. "


og

jeg bor i en gammel lejlighed, hvor det højst sandsynligt er Tesla himself, der har trukket kablerne

og

Der vil højst sandsynligt kunne opnås bedre resultater med nyere og bedre installationer.

😛


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
02-10-2008 12:53:47
Svar/Indlæg:
818/58
Jeg har søgt lidt rundt på nettet og kan se en del andre, som får lignende hastigheder


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-10-2008 15:57:53
Svar/Indlæg:
7263/260
God test scheea2000, det må være din første?.

Lidt skuffende med de resultater, havde godt nok ventet noget mere. 😐


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
02-10-2008 15:59:12
Svar/Indlæg:
818/58
#5 na, min 2. + har skrevet afsnit i andre, men tak 🙂


bmp
 
Superbruger
Tilføjet:
02-10-2008 16:46:08
Svar/Indlæg:
11/0
Lige en rettelse! Det er Aurora Group som er nordisk Distributør på Sitecom. www.auroragroup.dk


walker
 
Overclocker
Tilføjet:
03-10-2008 11:03:30
Svar/Indlæg:
71/3
Du glemte en vigtig ting,

Hvis man har et stort hus (produktet hedder "Homeplug") med kælder, 1 sal og 2 sal,
så er det meget usandsynligt at stik kontakterne i kælderen og dem der er på 2.sal er på samme kredsløb, og så virker dette produkt ikke.

Der er folk med store huse, og enda virksomheder der prøver at få disse til at virke i store lager bygninger, så det er vigtigt at notere at de skal sidde på samme kredsløb i forhold til el tavlen i bygningen.

Mvh.
Walker


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
03-10-2008 11:48:25
Svar/Indlæg:
818/58
#8 Jep, de skal sidde på samme kredsløb - bestemt en ting, man skal undersøge før man køber. Det er hermed givet videre 🙂

Jeg er bestemt ikke hjemme i strukturen i elektriske installationer, men det burde vel virke, hvis man købte et ekstra kit per kredsløb, men så løber det jo også op prismæssigt.


Jesper
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-10-2008 13:55:37
Svar/Indlæg:
2072/117
Ubrugeligt produkt til en person som mig, med MANGE kredsløb.
Men kunne godt tænke mig at se testen foretaget igen, hvor det bliver gjort i et forholdsvis nyt hus. Altså under andre omstændigheder.