Test
|
Model
|
Hastighed/driver
|
Processor |
E6700 |
2667 MHz |
Ram |
Corsair XMS2 |
2 x 1 gb PC5400 cas 4 |
Bundkort |
Gigabyte G31-SL2
|
266 mhz FSB |
Styresystem |
Win XP Pro m/SP2 |
32-bit |
Grafikkort |
ATI HD4670 |
Catalyst 08.9 |
Sammenligning |
Asus 8800GS |
Forceware 169.21 |
Sammenligning |
Gigabyte HD3850 |
Catalyst 07.12 |
Sammenligning |
Sapphire HD3870
|
Catalyst 07.12 |
Sammenligning |
Inno3D 9600GT |
Forceware 174.16 |
Sammenligning |
MSI 8800GT Zilent |
Forceware 169.21 |
Sammenligning |
Sapphire HD4850 |
Catalyst 08.6 |
Så kom vi til det rigtigt spændende. Vi skal nemlig se hvor kortet passer ind sammen med de andre midrange-kort. Det havde været optimalt at have et komplet sæt benchmarks med kort som HD3650, som kortet skal afløse og nVidias 9500GT, som pt. er den direkte konkurrent, men grundet manglende tid og at vi ikke er i besiddelse af 9500GT er dette udeladt. Dog ligger HD3850, 9600GT og HD3870 omtrent i samme prisklasse, så det er primært disse kort der skal sammenlignes med.
Vi lægger ud med 3DMark.
Som man kan se lægger kortet sig i bunden, dog ikke langt fra HD3850. Det er egentligt lidt skuffende, da kortet på papiret ikke burde være væsentligt langsommere end de andre midrange-kort, med undtagelse af hvis man kigger på den mindre båndbredde til RAM.
Vi ser hvordan det går når vi kommer til de "ægte" benchmarks. Vi ser først på Company of Heroes.
Igen ligger HD4670 ganske tæt på HD3850. Først lidt over så lidt under. I den høje opløsning ligger kortet lidt under de andre midrange-kort, men alligevel er det lige under 60 fps så spillet kører ganske fint.
Næste test på programmet er det aldrende Prey.
Vi ser igen at kortet klarer sig udmærket under belastning og overhaler både 8800GS og sidste generation af ATI-kort. Alt i alt ganske tilfredstillende.
Nu kommer vi til den virkeligt krævende test, nemlig Crysis.
Vi ser generelt at kortet især i de lavere opløsning klarer sig super godt, kun overgået af de dyrere midrange-kort. Vi ser også hvilket spring der er sket i ydelsen i forhold den til tidligere generation ved HD3650, som kortet banker fuldstændigt. Dog er et kort som 9600GT bedre når der virkeligt kommer tryk på end HD4670, hvilket må formodes skyldes den størrere RAM-bus.
Temperaturer, overclocking og strømforbrug
Vi lægger ud med at tage et kig på hvad den meget stille og kompakte blæser yder temperaturmæssigt.
Som man kan se holder kortet en fornem idle-temperatur på 50 grader. Det er godt klaret for en så kompakt og stille køler. Under load stiger temperaturen en del, men alligevel har ATI's folk forstået at man ikke behøver skrue helt op for blæseren bare fordi kortet bliver lidt lunt, så en god gang load resulterer i 85 grader. Ingen problem så længe kortet er stabilt og støjsvagt.
Vi ser nu på hvor langt kortet kan presses ekstra
På det ovenstående billede ser vi at der blev plads til et lille overclock på det i forvejen meget hurtige kort. Dette gav også et skub i ydelsen på 300 point, hvilket er ganske fint.
Den sidste del af dagens test omhandler strømforbruget, der for denne type midrange-kort, i min verden er altafgørende, især ifm fx. mediecenter-PC.
Som man kan se, må det siges at være et af kortets helt store forcer. Det er stille, rimeligt hurtigt og bruger utrolig lidt strøm. Meget meget flot.