BIOS
En god gammeldags AMI-BIOS. Der er ikke så meget at se her, så vi skrider hurtigt videre i advanced-menuen.
Der er desværre ikke nogen menu der giver os mulighed for at overclocke boardet, men derfor er der alligevel nogle interessante ting at finde her, så som muligheden for at overvåge system voltage og temperaturer, og muligheden for at indstillede hvad der måtte være af tilsluttede blæsere på boardet.
I chipsæt-menuen må vi endnu engang finde os i, at det ikke er muligt at overclocke på boardets onboard grafik, hvilket vi jo ellers ved er muligt med dette chipsæt, da vi har set det op til flere gange på boards af andre mærker med samme chipsæt.
Under exit-menuen finder vi en lille detalje, menlig at man kan vælge at gemme CMOS-data på en ikke volatil chip, således at BIOS-indstillingerne kan gemmes, selv hvis boardet mister batteriet, eller det går i stykker.
Vi ser på software på næste side.