Test: NorthQ Siberian Tiger II

Køling d.  24. oktober. 2008, skrevet af Darth Nissan 31 Kommentarer.  Vist: 20900 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NorthQ
DK distributør: Hasee.dk

Kassen, indhold og specifikationer

Kassen som Siberian Tiger II er anbragt i, har NorthQ´s sorte signatur-farve. Godt kraftigt bølgepap og et noget pænere tryk, end der var på mine Max Tower-kasser. For- og bagside er identiske, med et billede af køleren, Siberian Tiger II gentaget et par gange, natürlich NorthQ´s logo, deres web-adresse, og så lidt slogans såsom LATEST WATER COOLING TECHNOLOGY, SUPER LOW NOISE AND IMPRESSIVE PERFORMANCE, MAINTENANCE FREE, GUARANTEED LIFETIME OF 50.000 HOURS (5,5 YEARS)....

Og det lyder jo godt altsammen.

Jeg vil dog godt vide, hvor længe de garanterer levetiden på Tiger II´en. Fordi 50.000 timer er IKKE det samme som 5,5 år, NorthQ. Det er sådan cirka deromkring plus/minus en gummistøvle 5,7 år ! Ja-ja, kan godt være jeg går i små sko, men lidt har også ret. Bare ret lidt som regel. Nå, hvorom alting er, 5+ års levetid, det lyder da ikke så tosset. Om den så har samme køleevne igennem hele levetiden, det skal jeg ikke kunne sige.

Jeg ville ikke tro det, men har ikke nogle beviser på det. Og kan man så sende sin Siberian Tiger II til service og få skiftet væske og sådan? Nå, der røg jeg lidt ud af en tangent. På sporet igen, tak.

Den ene side af kassen lister lidt specifikationer op, uden at slide unødigt på alfabetet, har en nydelig strejkode og så NorthQ´s web-adresse. Den anden side har så en indholdsfortegnelse over, hvad der gerne skulle gemme sig inde bag bølgepappet.; endnu en strejkode og... NorthQ´s web-adresse.

Jeg synes faktisk det er en udmærket kasse. Den er lidt mere lækker, end de andre NorthQ-kasser jeg har haft fat i, virker bare mere solid, og formatet á la attaché-mappe er cool nok. Kassen giver mig en fornemmelse af, at dette er et af NorthQ´s high-end produkter, den giver ganske udemærket information, så kassen har bestået.

 


 

Men, for der er et men. Plasticbakken som grejet ligger i, inde i kassen, er måske ikke den sikreste indpakning, og den er måske heller ikke designet optimalt. Ihvertfald var det ene lille rum i mit eksemplar, revnet så meget at blæserstyringen lå og raslede rundt. Og de 2 AMD bagplader ligger lige under selve radiatoren, og jeg tror at det var disse 2 bagplader, der havde forårsaget nogle skader på radiatoren. Den var blevet lidt ridset, og selve køle-lamellerne havde også fået tur. Men et billede siger mere end tusind ord, så here goes...

 



Jeg ville ærlig talt blive små-mopset,
hvis det var min egen radiator.

 

Heldigvis var der ingen lækage at spore, men jeg synes det er nogle ordentlige hak den har fået. Havde jeg selv været nede og købe denne Siberian Tiger II, så havde jeg ihvertfald pronto smidt den tilbage, med krav om en ny ubeskadiget model. Igen, jeg kan have været uheldig med lige dette eksemplar, eller den kan have været i andre hænder end mine, før jeg modtog den.Det tvivler jeg dog på, ihvertfald er jeg ret sikker på, at den aldrig har været monteret før jeg gjorde det.

Det var selve indpakningen, både det sure og det søde. Lad os nu se hvad der egentlig ER i kassen.

Hvad kassen gemte :

  • NorthQ NQ-3590 Siberian Tiger II køle-enhed
  • Monteringsbøjle til LGA 775
  • Monteringsbøjle til Intel 478
  • Monteringsbøjle til AMD AM2
  • Monteringsbøjle til AMD 754/939/940
  • 2 x NorthQ 120mm blæsere
  • NorthQ blæserstyring til 1 blæser
  • NorthQ blæserstyring til 3 blæsere
  • Manual
  • 1 pose skruer

Absolut et pænt indhold. Monteringsbøjler der dækker det meste ind, og alt hvad der ellers skal til, for at få systemet op at køre. Og så, som jeg efterhånden næsten forventer fra NorthQ, blæserstyring. Men hey, der er 2 i kassen. Den sædvanlige (fristes jeg til at sige), og så en der kan styre 3 blæsere. Og denne sidste er ovenikøbet af den type, jeg efterlyste sidst jeg havde en NorthQ til test, nemlig en af dem jeg kan sætte i et ledigt PCI-slot på mit kabinet. HURRA!  Mine bønner er blevet hørt.

Ydermere er det jo ret smart, med en blæserstyring der kan tackle mere end en blæser, da der følger 2 blæsere med. Men indholdet af kassen er altså klart bestået. Men andet ville også ligne NorthQ dårligt. De er gode til at putte i kasser, er de.

 

 

 

Highlights:

  • 240x120 radiator
  • Forseglet, vedligeholdelsesfrit kredsløb
  • 2x120mm blæsere
  • Blæserstyring til 3 blæsere
     
     

Fulde specifikationer taget fra www.northq.com :

 

Sockets

Sockets supported: 478, 754/939/940, AM2 & LGA775 

Specifications

 - Pump: Proprietary AC/DC hybrid technology with high-precision ceramic bearings and RPM monitor (3pin)
 - Heat exchangers: 240 x 120mm
 - Tubes : 35cm flexible steel tubes with plastic cover
 - Fan: 2 x NorthQ Extreme silent 120mm FAN, with blue LED light, on/off light switch
 - System performance: Rth ≈ 0.13 °C / W
 - Liquid: Non-toxic, non-flammable liquid that does not expand with changes in temperatur
 - Complete Noise level: <20 dBA
 - Lifetime: 50,000 hours [MTTF] 

Case fitting

Any case with room for dual 120mm fans within range of CPU area

Please ensure that your case can support 2 x 120mm fans in the top or the rear of your case 

NB. For experienced users only:

If there is no room for dual 120mm radiators, it may be necessary to modify your case to fit the dual radiator.

 

 

CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 10:55:27
Svar/Indlæg:
2388/52
køligt? så skulle du prøve 3340-WLA :P se dén køler sgu også godt, og er ren luft :D

men god test :)


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 15:54:26
Svar/Indlæg:
3011/103
Fin test, dog synes jeg det kan være svært at læse al den tekst, når det er skrevet i så store klynger - det vil for læsevenligheden være en fordel at inddele det i flere mindre afsnit.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 17:07:10
Svar/Indlæg:
813/49
#1 Jeg har prøvet den, og må sige at i mit set-up var den langt fra imponerende. Og dens resultater kan på ingen måde sammenlignes med Tiger II´s. Faktisk blev den slået af (stort set) alt andet, jeg har haft i min maskine. Men som sagt, det er i mit setup. Hvis du kigger i testen af Asus Triton 78, kan du i tabellerne se, hvordan 3340-WLA klarede sig i min maskine.
😛

#2 Point taken, og også påpeget før. Jeg har prøvet, men det ser så rodet ud, rent layout-mæssigt. Men når nu flere ønsker mere afsnits-opdeling, vil jeg da arbejde med det in mente.
🙂


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:28:17
Svar/Indlæg:
2388/52
#3
Jeg er nu glad for min - kan dog ikke lige se hvor varm den bliver da der er noget galt med mit bundkort og jeg mangler en nyere bios (?)
men kan spille i flere timer med blæseren på lowest :)
men nu har jeg så også kun en E8400 der genererer langt mindre varme end din Q6600 jo, det skal man også lige tænke på :D hehe.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:46:39
Svar/Indlæg:
813/49
#4 3340-WLA er da en fin køler. I mit set-up er den bestemt bare ikke blandt de bedste. Det kommer jo også an på, hvad man skal bruge køling til. Holde en CPU kold ved stock, eller skal clocke lidt/meget....

Men nu handler denne tråd jo ikke om 3340-WLA, men om Siberian Tiger II, og tigeren gider ikke engang jagte 3340´eren, der er for lidt sul på den.
🤣


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:51:18
Svar/Indlæg:
2388/52
#5
haha nej det har du absolut ret i :D
men skal lige have fat i et nyt bundkort, men aner ikek om det skal være SLI eller CF :S så OC er ude i fremtiden :P men cpu er kold ved stock :P
- Wonder why that is?! o.0

men Tiger II er absolut en fin køler, samme med Tiger I


men hvilke kabinetter har plads til 2*120mm blæsere lige ved siden af hinanden? for mit ThermalTake SwingRS har bestemt ikke :(


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:35:17
Svar/Indlæg:
5224/222
Lyder da som en fin ide at modde den oven på et 900... sådan en og en E8500 kunne jeg da godt finde på at købe... hvis jeg altså ikke var totalt flad det næste stykke tid 😕


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:47:01
Svar/Indlæg:
2388/52
#7
du må så også være på SU?


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:51:25
Svar/Indlæg:
5224/222
Nej, tjener skam 40k om måneden + det kæresten hiver hjem... har lige købt lejlighed og sat lidt i stand... det koster 😩


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:55:21
Svar/Indlæg:
2388/52
#9
oh damn, bare det var mig! jeg har kun skallede 4.5k 😩
men ja, lejlighed koster bare kassen at flytte ind i samt sætte i stand 😩


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:00:09
Svar/Indlæg:
5224/222
#10 been there... utroligt hvor meget købekraft jeg havde alligevel mens jeg læste. Det bliver bedre efter ca. 1½ år hvor vi har banket en del klatgæld af... nå ja, det var derfor jeg havde købekraft mens jeg læste. Sådan er det med os islændinge... ikke for kloge når det kommer til økonomi 🤣

edit: du tager vel fuld su lån? 😉


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:18:48
Svar/Indlæg:
2388/52
#11
man kan kun tage fuld SU-lån eller intet SU-lån nu om dage ;)
men damn jeg glæder mig til at tjene menneskepenge igen!
og min købekraft er lig nul efter bruddet med min eks :/


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:25:51
Svar/Indlæg:
5224/222
#13 kan man ikke vælge måndeder fra?

Hvad læser du?


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:28:26
Svar/Indlæg:
813/49
Kan I ikke lige tage jeres SU-lån/studie-valgs-snak over PM, eller i soap. Det er vidst pænt OT i en kommentar-tråd til Siberian Tiger II-artiklen...

Nu har jeg sagt det pænt, ok.
😉


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:34:01
Svar/Indlæg:
5224/222
Sry, fin artikel


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 22:24:36
Svar/Indlæg:
1814/48
Også God jul til dig Darth Nissan, fin test


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
25-10-2008 01:40:18
Svar/Indlæg:
537/9
hmm.. ser ud til at blive en god jul iår.. med mit nye bundkort imorgen cpu og ram.. og så sådan en i julegave 😀


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-10-2008 10:10:21
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Darth Nissan,

Ja, det står lidt uoverskuligt desværre, men eller godt skrevet.
Synd med den møg radiator, men ellers et lille smart lødlyst sæt.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
25-10-2008 14:10:16
Svar/Indlæg:
813/49
#18 Hvorfor er det en "møg radiator" ? Det skulle da helst ikke fremgå af min artikel, at den er "møg". Den fylder lidt meget, javel, men det gør den jo ikke til "møg". Så må det snarere være mig, der har et "møg"-kabinet, fordi der ikke var plads til radiatoren i det. Hvis du hentyder til buler, skrammer og ridser på radiator, så er det heller ikke radiatorens skyld. I så tilfælde ville det være mere korrekt at sige "uhensigtsmæssig/utilstrækkelig emballage".


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 04:54:31
Svar/Indlæg:
2175/21
har selv 1éren og den gør arbejdet fint med min ocede E8400 i min lille kuffert...havde jeg plads ville jeg da gerne opgradere...nej den køler måske ikke meget bedre end luftkølere men den koster heller ikke meget mere, og den er meget lydsvag.....


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 13:42:15
Svar/Indlæg:
1058/59
#0 Jeg synes i modsætning til de andre at artiklen var overskuelig og rigtig godt skrevet - det var næsten som om NoNig havde skrevet den 😀

Desværre synes jeg det virker som noget af en udfordring at installere den køler i mit P182


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 13:44:48
Svar/Indlæg:
1058/59
- dobbeltpost ☹


LusKereN
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2008 20:06:35
Svar/Indlæg:
330/50
har lige modtaget min Siberian Tiger II, der var også mærker i radiator... Dog var der kun et enkelt, og ikke helt så store som dem i testen.. Nu skal jeg bare have skildt min pc, så kan jeg få bikset den radiator derind :D


drejedoktor
 
Overclocker
Tilføjet:
31-10-2008 20:40:10
Svar/Indlæg:
4/1
Ja der virker lidt tricky at finde plads til 2'eren. Jeg har monteret 1'eren udenpå et noname kabinet og den sidder som støbt. Hvis jeg havde et godt højt tower kunne der sikkert sidde en 2'er....


LusKereN
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2008 21:27:39
Svar/Indlæg:
330/50
Så er den bikset ind i mit kabinet, der er lige et par billeder i min profil.


Mathis77
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-12-2008 22:45:33
Svar/Indlæg:
6293/359
http://www.youtube.com/watch?v...

jeg har netop bestilt en her til aften 🙂
glæder mig sgu endnu mere efter at have set denne mesterlige video fr 3dgameman 😎


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-12-2008 02:40:09
Svar/Indlæg:
3011/103
Er radiatoren egentlig 29.6mm tyk?


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
28-12-2008 13:30:11
Svar/Indlæg:
813/49
#27-> Jeg må blive dig svar skyldig. Jeg målte ikke radiatoren igennem, og har for længst afleveret test-eksemplaret tilbage. Så jeg må beklage at jeg ikke kan svare på dit spørgsmål.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 15:03:54
Svar/Indlæg:
3011/103
Æv... har sendt en besked til Frederik fra NorthQ så. Han må jo vide det.


Mathis77
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 16:29:54
Svar/Indlæg:
6293/359
#29 jeg kan svare dig imorgen eller tirsdag, hvor jeg får den hjem 😉


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 16:46:23
Svar/Indlæg:
3011/103
#30
Må du gerne.