Test: NorthQ Siberian Tiger II

Køling d.  24. oktober. 2008, skrevet af Darth Nissan 31 Kommentarer.  Vist: 20903 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NorthQ
DK distributør: Hasee.dk

Design

Lad os nu kigge lidt nærmere på indholdet af den fine kasse. Hvis du allerede har stiftet bekendtskab med NorthQ Siberian Tiger, er der ikke så mange overraskelser ved II´eren. Det vil sige, udover at der lige er en ekstra blæser og at radiatoren er DOBBELT så lang. 120 x 240 mm det er altså en pænt stor radiator. En ikke-hardware-minded ven var lige forbi, mens jeg var ved at pakke ud. Han udbrød kendeligt imponeret "Hold kæft, den er jo lige så stor, som på en motorcykel!"  

Radiatoren er klædelig i sort og vil bestemt ikke være en øje-bæ i kabinettet. Uden mulighed for en direkte sammenligning, ligner radiatoren MEGET en HW-Labs Black Ice GTS 240, og når jeg sammenligner mål på de radiatorer, bliver ligheden ikke mindre. Men Black Ice skulle jo ikke være den ringeste på markedet, snarere tværtimod. Nu er det jo et lukket forseglet system, så det er begrænset hvor meget det er mulig at undersøge. Men jeg vil gøre mit bedste, og det næste jeg kigge på, er fittings mellem radiator og slanger.

Målt med skydelære har de i bedste fald en ydre diameter på 8mm. Det er jo ikke de største der findes (så vidt jeg ved er det vidst 10mm og 12mm der bliver brugt mest), så det burde give en indre diameter på 6mm i slanger og fitttings. Dette har jeg ikke kunnet kontrollere, uden at skære en slange over. Og det må jeg hellere lade være med. Slangerne, som jo er temmelig fastmonterede, er ikke af den bløde slags, der som regel anvendes i selvbyggede vandkølingssystemer.

Overfladen er en bøjelig, men ret hård og stiv plast, og med en indstøbt metal-spiral hele vejen. Dette er for at undgå at der kommer skarpe knæk på slangerne, der ville forhindre flowet i systemet. Igen kommer der en formodning fra min side, som er at der løber en blød PVC-slange med en id på 6mm, under den hårdere plastkappe. Jeg synes at slangerne er godkendt, når man husker at dette er et system, der henvender sig til begyndere ud i vandkøling, eller de der er lidt nervøse ved de risici der ER ved et selvbygget vandsystem.

Siberian Tiger II er lavet så alle kan være med og nyde godt af vandkølingens forcer, nærmest uanset hvilke forudsætninger, evner og erfaringer man har. NorthQ har lavet system, hvor der er så lidt der kan gå galt som muligt. At vi så står med nogle ret stive slanger, der kan være lidt svære at få til at makke ret, og at de har den længde de har (som er 350mm) uden at man kan forlænge eller afkorte, det må man tage med - det er vilkårene, når man vil minimere risikoen for lækager.

 


Til venstre - HWlabs Black Ice 240 GTS
Til højre - Siberian Tiger II

 

 

Kølehovedet. Ja, det ser jo lidt anderledes ud, end man normalt ser det ved vandkøling. Det har også sin forklaring. For at holde det simpelt, har NorthQ bygget pumpen ind i kølehovedet. Det betyder at kølehovedet er temmelig tungt, og også ret stort. Det er jo dog det rene ingenting, i forhold til en luftkøler.

Pumpen skulle være med høj-præcisions keramiske lejer, hvilket lyder ret godt. Og så er den udstyret med et 3-pin fan-stik, så man har muligheden for at holde øje med hvor hurtigt den snurrer.

Selve hovedet er pakket ind i en solid sort plastik-kappe, der er skruet sammen med MANGE skruer. I den ene ende sidder der nogle tapper hele vejen rundt, og disse skal bruges sammen med en af rammerne, når vi skal montere banditten.

Så er der et par ledninger; et der ender i et molex-stik og et der ender i et fan-stik. De leverer strøm til pumpen og muliggør justering og overvågning af denne. Det eneste jeg faktisk kan se af kølehovedet, udover plastik-kappen, er faktisk selve anlægsfladen.En stor kobberklods med et lag termisk pasta fra NorthQ, som vi kender det fra Intels box-kølere.

Mere kan jeg egentlig ikke fortælle om kølehovedet, hvis det stadig skal fungere efter hensigten, når jeg sender tigeren tilbage. Det betyder også at jeg må droppe, at efterprøve endnu et par oplysninger fra specifikationerne, nemlig at kølevæsken ikke er giftig eller brændbar. Det havde jeg ellers glædet mig til at afprøve.

 


 

 

Så følger der hele 4 montagerammer med. De er som vi kender dem fra mange andre NorthQ køleprodukter, og som sædvanlig i sort plast. Forskellen er, at her sidder der en række tænder hele vejen rundt, som skal låse kølehovedet fast til rammen, når vi om lidt skal til at montere.

Rammerne til Intels sokler er med det super-nemme system, som vi har stiftet bekendskab med en del gange nu. Meget nemt at montere, det skal siges. Til AMD er der også rammer med, hvilket der IKKE plejer at være når det er en NorthQ-køler. Det er på grund af de tappe, som skal låses sammen med rammen. Der er også bagplader med til AMD-setups.

 


 

Så er der blæserne. NorthQ Extreme Silent 120mm. Og 2 styks af dem. De er i MEGET klar plast, ja, mens jeg tog billeder, mindede de mig faktisk om reklame-isterninger. Det kan godt være det er noget gejl, men jeg synes altså at det så ret fedt ud.

Ledningerne er MED sort sok. Tak NorthQ, det pynter bare så meget. I den anden ende af ledningen er der et 3-pin fan-stik, MEN HOV, hvad er nu det? Der sidder noget mere... Hvad er det for en dims....? En tryk-kontakt, hvor sært. Har jeg da aldrig set på en blæser før.

Jeg må hellere lige kigge i bogen, jo, der står at det er en on/off kontakt. Men hvad mon de kan on/off´e... Kan man slukke for blæseren? Hvorfor skulle man kunne det? Nå, det må vente til det hele er sluttet til. Bliver da lidt spændende at trykke på kontakten, og se hvad der sker.

Videre med blæserne. Da de er klare som poleret is fra et grønlandsk isbjerg, er det jo ret nemt at se, at de har nogle LED´s monteret. Det er jo desuden også vist på billedet på æsken, og skrevet i specifikationerne, så det er egentlig ikke en overraskelse. Og tænk engang, de er sør´me BLÅ!  Sikke en overraskelse.Ja-ja, det er sikkert bare mig, for de fleste MÅ jo være vilde med blå dioder, siden de efterhånden er en fast bestanddel af alt muligt elektronik.

Ellers er der ikke så meget at sige om blæserne, som de ligger der på bordet.I centeret er der et NorthQ klistermærke, og det er der desværre også på bagsiden. På den ene blæser sad det ikke så godt fast, så jeg lindede lidt på det, for at se om der skulle gemme sig nogle brugbare oplysninger derunder. Det gjorde der ikke.

Det er lidt irriterende, når man ikke kan finde noget som helst om producent eller bare et eller andet, når man sidder med sådan en medfølgende blæser. På den anden side, så har man jo ikke forudindfattede meninger, det være sig for eller imod, om hvorvidt det er en god eller dårlig blæser. Bortset fra at det altid virker lidt skummelt på mig, når jeg føler man SKJULER oplysninger for mig.

HVEM VAR DET DER KALDTE MIG KONSPIRATIONSTEORETIKER? Det er skam ikke spor teoretisk, skal jeg sige jer. Hvad for noget, paranoid, mig!  Nu må I stoppe. Nok om blæsere.

 


 

Blæserstyringer, ja, for der er jo hele 2 af dem. Den vi kender fra så mange andre ting af NorthQ´s, og så den der kan styre hele 3 blæsere. Den første, den gamle kending, er i sort plast. Og den er af typen som man oftest vil skulle sætte fast inden i kabinettet med et stykke dobbeltklæbende tape (Det som Jørgen Clevin kaldte klæbestrimmel).Den har indbygget blæser-stop-alarm, hvilket bestemt er en god feature. Men jeg er ikke vild med den, den virker ikke særlig solid, ej heller lækker, og jeg synes det er pokkers upraktisk at skulle tage siden af kabinettet, hver gang man vil justere blæseren.

Den anden derimod, det er sådan en med 3 drejeknapper på en bøjle, man monterer i et af kabinettets ledige PCI-slots. Dejligt, og som jeg nu engang godt kan lide det. Det er meget meget sølvfarvet, helt hen i det forchromede, og knapperne er også nogle blanke banditter. Men de fungerer fortrinligt. Og så er det jo praktisk at der er 3 udtag på den, et til hver blæser og et til pumpen.

Selve styringen sluttes så til CPU-fan på bundkortet. Jeg har tænkt lidt over hvad den styring til en blæser, egentlig er med i pakken for. Og jeg er ikke kommet på et godt svar. Altså der er 3 ting, som ville være nyttige at kunne styre. Det kan man ikke med den lille sorte plastik-kasse, men det kan man jo smart nok med den anden. Men det overflødiggører jo den lille plastik-dims. Hvad skal jeg bruge den til, NorthQ?

 


 

Nu har vi fået kigget lidt, på de væsentligste bestandele af NorthQ NQ-3590 Siberian Tiger II. Det ser jo godt ud. Det ser endda lovende ud. Lad os komme igang med at montere uhyret! Blad videre, ærede læser, og se hvordan det løber af stabelen.

 

CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 10:55:27
Svar/Indlæg:
2388/52
køligt? så skulle du prøve 3340-WLA :P se dén køler sgu også godt, og er ren luft :D

men god test :)


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 15:54:26
Svar/Indlæg:
3011/103
Fin test, dog synes jeg det kan være svært at læse al den tekst, når det er skrevet i så store klynger - det vil for læsevenligheden være en fordel at inddele det i flere mindre afsnit.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 17:07:10
Svar/Indlæg:
813/49
#1 Jeg har prøvet den, og må sige at i mit set-up var den langt fra imponerende. Og dens resultater kan på ingen måde sammenlignes med Tiger II´s. Faktisk blev den slået af (stort set) alt andet, jeg har haft i min maskine. Men som sagt, det er i mit setup. Hvis du kigger i testen af Asus Triton 78, kan du i tabellerne se, hvordan 3340-WLA klarede sig i min maskine.
😛

#2 Point taken, og også påpeget før. Jeg har prøvet, men det ser så rodet ud, rent layout-mæssigt. Men når nu flere ønsker mere afsnits-opdeling, vil jeg da arbejde med det in mente.
🙂


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:28:17
Svar/Indlæg:
2388/52
#3
Jeg er nu glad for min - kan dog ikke lige se hvor varm den bliver da der er noget galt med mit bundkort og jeg mangler en nyere bios (?)
men kan spille i flere timer med blæseren på lowest :)
men nu har jeg så også kun en E8400 der genererer langt mindre varme end din Q6600 jo, det skal man også lige tænke på :D hehe.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:46:39
Svar/Indlæg:
813/49
#4 3340-WLA er da en fin køler. I mit set-up er den bestemt bare ikke blandt de bedste. Det kommer jo også an på, hvad man skal bruge køling til. Holde en CPU kold ved stock, eller skal clocke lidt/meget....

Men nu handler denne tråd jo ikke om 3340-WLA, men om Siberian Tiger II, og tigeren gider ikke engang jagte 3340´eren, der er for lidt sul på den.
🤣


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:51:18
Svar/Indlæg:
2388/52
#5
haha nej det har du absolut ret i :D
men skal lige have fat i et nyt bundkort, men aner ikek om det skal være SLI eller CF :S så OC er ude i fremtiden :P men cpu er kold ved stock :P
- Wonder why that is?! o.0

men Tiger II er absolut en fin køler, samme med Tiger I


men hvilke kabinetter har plads til 2*120mm blæsere lige ved siden af hinanden? for mit ThermalTake SwingRS har bestemt ikke :(


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:35:17
Svar/Indlæg:
5224/222
Lyder da som en fin ide at modde den oven på et 900... sådan en og en E8500 kunne jeg da godt finde på at købe... hvis jeg altså ikke var totalt flad det næste stykke tid 😕


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:47:01
Svar/Indlæg:
2388/52
#7
du må så også være på SU?


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:51:25
Svar/Indlæg:
5224/222
Nej, tjener skam 40k om måneden + det kæresten hiver hjem... har lige købt lejlighed og sat lidt i stand... det koster 😩


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:55:21
Svar/Indlæg:
2388/52
#9
oh damn, bare det var mig! jeg har kun skallede 4.5k 😩
men ja, lejlighed koster bare kassen at flytte ind i samt sætte i stand 😩


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:00:09
Svar/Indlæg:
5224/222
#10 been there... utroligt hvor meget købekraft jeg havde alligevel mens jeg læste. Det bliver bedre efter ca. 1½ år hvor vi har banket en del klatgæld af... nå ja, det var derfor jeg havde købekraft mens jeg læste. Sådan er det med os islændinge... ikke for kloge når det kommer til økonomi 🤣

edit: du tager vel fuld su lån? 😉


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:18:48
Svar/Indlæg:
2388/52
#11
man kan kun tage fuld SU-lån eller intet SU-lån nu om dage ;)
men damn jeg glæder mig til at tjene menneskepenge igen!
og min købekraft er lig nul efter bruddet med min eks :/


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:25:51
Svar/Indlæg:
5224/222
#13 kan man ikke vælge måndeder fra?

Hvad læser du?


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:28:26
Svar/Indlæg:
813/49
Kan I ikke lige tage jeres SU-lån/studie-valgs-snak over PM, eller i soap. Det er vidst pænt OT i en kommentar-tråd til Siberian Tiger II-artiklen...

Nu har jeg sagt det pænt, ok.
😉


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:34:01
Svar/Indlæg:
5224/222
Sry, fin artikel


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 22:24:36
Svar/Indlæg:
1814/48
Også God jul til dig Darth Nissan, fin test


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
25-10-2008 01:40:18
Svar/Indlæg:
537/9
hmm.. ser ud til at blive en god jul iår.. med mit nye bundkort imorgen cpu og ram.. og så sådan en i julegave 😀


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-10-2008 10:10:21
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Darth Nissan,

Ja, det står lidt uoverskuligt desværre, men eller godt skrevet.
Synd med den møg radiator, men ellers et lille smart lødlyst sæt.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
25-10-2008 14:10:16
Svar/Indlæg:
813/49
#18 Hvorfor er det en "møg radiator" ? Det skulle da helst ikke fremgå af min artikel, at den er "møg". Den fylder lidt meget, javel, men det gør den jo ikke til "møg". Så må det snarere være mig, der har et "møg"-kabinet, fordi der ikke var plads til radiatoren i det. Hvis du hentyder til buler, skrammer og ridser på radiator, så er det heller ikke radiatorens skyld. I så tilfælde ville det være mere korrekt at sige "uhensigtsmæssig/utilstrækkelig emballage".


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 04:54:31
Svar/Indlæg:
2175/21
har selv 1éren og den gør arbejdet fint med min ocede E8400 i min lille kuffert...havde jeg plads ville jeg da gerne opgradere...nej den køler måske ikke meget bedre end luftkølere men den koster heller ikke meget mere, og den er meget lydsvag.....


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 13:42:15
Svar/Indlæg:
1058/59
#0 Jeg synes i modsætning til de andre at artiklen var overskuelig og rigtig godt skrevet - det var næsten som om NoNig havde skrevet den 😀

Desværre synes jeg det virker som noget af en udfordring at installere den køler i mit P182


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 13:44:48
Svar/Indlæg:
1058/59
- dobbeltpost ☹


LusKereN
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2008 20:06:35
Svar/Indlæg:
330/50
har lige modtaget min Siberian Tiger II, der var også mærker i radiator... Dog var der kun et enkelt, og ikke helt så store som dem i testen.. Nu skal jeg bare have skildt min pc, så kan jeg få bikset den radiator derind :D


drejedoktor
 
Overclocker
Tilføjet:
31-10-2008 20:40:10
Svar/Indlæg:
4/1
Ja der virker lidt tricky at finde plads til 2'eren. Jeg har monteret 1'eren udenpå et noname kabinet og den sidder som støbt. Hvis jeg havde et godt højt tower kunne der sikkert sidde en 2'er....


LusKereN
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2008 21:27:39
Svar/Indlæg:
330/50
Så er den bikset ind i mit kabinet, der er lige et par billeder i min profil.


Mathis77
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-12-2008 22:45:33
Svar/Indlæg:
6293/359
http://www.youtube.com/watch?v...

jeg har netop bestilt en her til aften 🙂
glæder mig sgu endnu mere efter at have set denne mesterlige video fr 3dgameman 😎


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-12-2008 02:40:09
Svar/Indlæg:
3011/103
Er radiatoren egentlig 29.6mm tyk?


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
28-12-2008 13:30:11
Svar/Indlæg:
813/49
#27-> Jeg må blive dig svar skyldig. Jeg målte ikke radiatoren igennem, og har for længst afleveret test-eksemplaret tilbage. Så jeg må beklage at jeg ikke kan svare på dit spørgsmål.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 15:03:54
Svar/Indlæg:
3011/103
Æv... har sendt en besked til Frederik fra NorthQ så. Han må jo vide det.


Mathis77
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 16:29:54
Svar/Indlæg:
6293/359
#29 jeg kan svare dig imorgen eller tirsdag, hvor jeg får den hjem 😉


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 16:46:23
Svar/Indlæg:
3011/103
#30
Må du gerne.