Test: Panasonic SD9

Foto d.  28. december. 2008, skrevet af NoNig 10 Kommentarer.  Vist: 18166 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Panasonic.com
DK distributør: Panasonic.com

I brug

 

Selve det, at optage og afspille video, går som en leg. Det er ret nemt. En ting som er både glædeligt (men som jeg dog nåede at blive lidt irriteret over) er den indbyggede hjælpefunktion. Min bedste beskrivelse må være, at det svarer til at have en "automatisk M-knap" på sit kamera. Det er en videreudvikling af hjælpefunktionen man finder i Olympus' digitalkameraer. Den er direkte genial og jeg ville ønske, at langt flere kameraer havde denne funktion.

Panasonic er så gået skridtet videre, og har gjort funktionen interaktiv. Det betyder, at kameraets automatik konstant overvåger motivet, lys, bevægelse osv. Så hvis kameraet mener at der er mangel på lys, dukker der en lille popup frem, der henviser til menupunktet hvor man kan slå "low light" til. Man trykker på en knap/joystick (hvis man kan komme til), og voilá. Så er "low light" slået til. Det samme gælder tele-macro, brightness, billedstabilisering osv.

Men når man står og filmer, og man er ret sikker på motivet, så kan funktionen godt virke forstyrrende (den kan dog slåes fra).

  

Kender I det, at man ser en fed trailer til en film og man tænker: "Wow! Den må jeg bare se!". Så står man der så, et par dage efter, sammen med kæresten og glæder sig. Man betaler for billetten, køber popcorn og cola, sætter sig i sædet forventningsfuldt. Ca. 15 minutter senere, når div. trailere og reklamer er løbet over lærredet går det op for dig...

  

- og du tænker: "Arh men fuck_nu_nej...!" i ca. 124 minutter, indtil lyset tændes og man går ud af biografsalen med en tom følelse i maven.

Filmen var måske ikke ligefrem dårlig, men ikke lige det du havde forventet. Desuden, så var der rabat fordi det var tirsdag og man sad på rækken lige foran de dyreste sæder. Så en egentlig spildt udgift var det heller ikke. Hvordan relaterer det så lige til en test af et videokamera?

Tjoh. Det mest spændende var nok at "læse op" til selve anmeldelsen. Det så ud til at være et lækkert kamera og prisen passede perfekt. De nyeste teknologier, gode specifikationer, et tilsyneladende godt design og noget gennemtænkt software. Men nej. Det har været en ret så lunken oplevelse at lege med Panasonics SD9 High Definition digitale videokamera, så det er ret svært at afsige en overordnet dom.

Kameraet skuffer, som sådan, ikke rigtigt. Det holder hvad det lover, men følelsen af "Hold da op hvor sparker det her numse" - udebliver. Det kan nok bedst sammenlignes med følelsen af at have købt en Suzuki Alto, når man allerhelst ville have haft en Ferrari, og men så er det at kameraets egentlige forcer kommer i spil.

Hele tankegangen bag Panasonic SD9 er så nedarvet fordummende, at jeg næsten har lyst til at kalde det for-"brugervenligt" [fangede du dén?]. Kameraets pris afslører jo nærmest på forhånd, at det ikke er et A1-kamera. Kameraets (kompakte) design afslører jo nærmest, at det ikke er en skuldermodel alá TV2@old-school-VHS.

   

Dette kamera er, på mange måder, rettet imod familien og ikke entusiasten. Hvilket jeg ikke holder op imod kameraet. Det ville være direkte unfair. Prisen passer ind i de flestes budget, og SD-kort har aldrig været billigere end de er nu. 32 GB kan erhverves for ca. kr. 1.067,- Men det vil jeg ikke anbefale.

Jeg har lidt af et horn i siden på SDHC-kort, og det er udelukkende pga. overførselshastigheden. Jeg mener. Hvorfor fordumme sig selv, med at sidde og overføre 32 GB videofilm fra ferien, med (i bedste fald) op til 8.0 MB/s. Enhver med en logisk matematisk sans ville tænke:

32 GB * 1024 = 32.768 MB -> 32.768 MB/s divideret med 8 MB/s = 4.096 sekunder -> 1 time og godt 8 minutter. Og det er i bedste fald.

Det er direkte, ja undskyld mit fransk, idioti. Så derfor vil jeg foreslå dig følgende:

Køb x-antal Ultra II (15 MB/s) eller Extreme III (30 MB/s) SDHC kort på 8 GB. Affind dig med, at du måske kommer til at skulle skifte hukommelseskort en gang imellem. Nummerér evt. kortene.

16 GB Ultra II (op til 15 MB/s) koster omkring kr. 615,- jf. EDBpriser.dk
16 GB Extreme III (op til 30 MB/s) koster omkring kr. 780,- jf. EDBpriser.dk

Ja ok. Du giver lidt ekstra for hastigheden. Henholdsvis:

32 GB Kingston SDHC - 30,71 MB/Kr.
16 GB Sandisk Ultra II - 26,64 MB/Kr.
16 GB Sandisk Extreme III - 21,01 MB/Kr.

Men tro mig. Det vil være en ringe udgift, sammenlignet med frustrationen over (i bedste fald) at skulle vente i over en time på at få tømt sit ene 32 GB hukommelseskort.

AVCHD kører med en bitrate, på op til 24 mbps. De ligger som regel på 16 mbps +/- et par mpbs. Anywho. 24 mbps giver 3 MB/s. Dvs. at i fuld format, fylder en film, med 5.1 lyd, 3 MB/s. Så på et 32 GB SDHC kort, er der plads til omkring 3 timer. Jeg kan dog afsløre, at ved de "gængse" 2 MB/s, så er der plads til 4-5 timer. Så derfor vil et ekstra batteri være en god idé, eller blot at huske på at lade det op om aftenen/når der er mulighed for det.

Jeg har noteret mig et par problemstillinger:
- Skal have AC-adapter, hvis man tilslutter via USB (kan ikke køre på batteriet).
- Hver gang jeg tilsluttede kameraet med USB, døde Windows MediaPlayer.
- Overførselshastighed: 6-7 MB/s peakede ved omkring 7.7-7.9 MB/s
- Jeg kan ikke se filmene i Adobe Premiere.

 


Software

  

 

Der følger to stykker software med, hvoraf den ene holder hvad den lover. Den fungerer efter hensigten, er nem og intuitiv... og nej. Det er på ingen mulig måde Pinnacle Studio 11. Det er Panasonics egen software, HD Writer, der nok bedst kan beskrives som en "fjernstyring" til kameraet, via computeren. Du kan bruge programmet til at gennemse dine filer i fuld opløsning, inden du vil (komme til at bruge monsterlang tid på at) overføre filerne. Dernæst kan du brænde dine film til DVD, til afspilning på eksempelvis din Playstation 3 (eller anden BD-afspiller).

Programmet kræver dog, at kameraet er tilsluttet computeren og tændt. Dvs. du kan ikke overføre filerne til en given mappe, og derefter bruge HD-writer.

Det andet program der følger med er, som sagt, Pinnacle Studio 11. Udgaven skulle være, gearet til at håndtere High-Definition. Det går som sådan også fint nok, altså det der med high-definition, indtil du smider dine optagelser fra Panasonic SD9, over på computeren. Så bryder Helvedet løs.

Jeg skal nok spare dig for litervis af galde og nøjes med at beskrive det således: Crash, crash, crash, crash, BSOD, crash, crash, BSOD, crash.... You get the picture. Læg derefter oveni, 4x installation af Vista 64 bit, 3x installation Vista 32 bit og ikke mindst to installationer af XP Professional m. SP3. Og nej. Jeg er dum som en dør, så jeg brugte ikke images til at installere ud fra. Jeg var så tårevædet af frustration, at den geniale tanke slet ikke ramte mig. Så jeg sad troligt og installerede operativsystem (og dertilhørende opdateringer) et par dage/weekender/uger.

Pinnacle Studio, har på ingen mulig måde været en positiv oplevelse. I hvert fald ikke til AVCHD. Når det lykkedes at få importeret et videoklip, kunne man trykke 'play' i preview-vinduet og se de to første frames. Efter utallige opdateringer, ramte virkeligheden mig som en lastbil der smadrer en då i tågelysets dødsensblege skær.

Kombinaitonen er som følger:

Pinnacle Studio, understøtter Vista 64 bit SP1 og AVCHD - i version 12 (ikke version 11 som følger med kameraet).
Pinnacle Studio, understøtter Vista 32 bit SP1 og AVCHD - med en opdatering, til version 12 (ikke version 11, som følger med kameraet).
Pinnacle Studio, har lavet en opdatering, til XP SP3, der understøtter Panasonic kameraet, men som konflikter med AVCHD-codec'et.

Man er prisgivet, stort set uanset hvordan du vender og drejer det. Hvorfor i Himlens navn, de vælger at bundle version 11 med kameraet, og ikke version 12, vil være mig en evig gåde. Faktisk, så skriver de det direkte på deres hjemmeside, at Vista 32 bit er "anbefalet" - og ikke 64 bit. Fred være med det.

Når det så endelig lykkedes, at få en videofil importeret, og man husker ikke at trykke 'play' i preview, så er Pinnacle Studio 11 så håbløst langsom, og nej. Min computer er ikke udstyret med en Quad-core, men til gengæld en ret habil dual-core (E8500), 8 GB RAM, HD4850 grafikkort og to harddiske (primær disk og en såkaldt 'scratch'-disk). Man skulle tro, at den ville kunne kapere noget så simpelt som en film i High-definition.

Ville jeg importere mere end tre klip, gik programmet i baglås og leverede den evige one-liner: "not responding". Godt. Så nøjes jeg med éet klip af gangen (for det er jo den fedeste måde at klippe en ferie på). Crash!

... Arh men Fuck_nu_nej!

Det korte af det lange. Jeg var ikke særlig positivt stemt over for det her kamera (nok mere softwaren). Så meget mod min vilje, gik jeg i gang med at researche lidt. Det viser sig (heldigvis?), at jeg ikke er den eneste med problemet. Nettet er fyldt med folk der beskriver samme problematik. Så enten er Pinnacle/Panasonic kvalificeret til en kvajebajer af rang, eller så er brugerne allesammen dumme. Jeg satser på det første.

*opdatering*

Efter at have moslet en del med filerne (efter jeg sendte kameraet retur), er det lykkedes mig at få VLC til at afspille filerne. Succes!

Jeg kan hér komme med min måde at løse det hele på.

www.google.com <- Klik på linket. Skriv "Total Video Converter" i søgefeltet, køb og download programmet (hvis du vil).

Importér dine videoklip, og få programmet til at konvertere dem til what-ever format du har lyst til (jeg valgte WMV). Voilá! Du har nu mulighed for, ikke alene, at se dine videoklip igennem uden om HD Writer. Men du kan faktisk også redigere dem i Windows MovieMaker. Det er måske ikke så smart som Pinnacle's muligheder (som jo i regelen slet ikke fungerer). Men det er dog billigere end at skulle ud og købe version 12.

Det lykkedes mig derfor at få nogle billeder og videoer ud af optagelserne, som du kan se på næste side.

micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 11:21:58
Svar/Indlæg:
4120/115
God og ærlig anmeldelse!

Billedet mangler dog lidt mere omtale...


Med hensyn til softwaren, så har pinnacle alle dage været noget amatør skrald, og har selv stået med uløselige problemer med det ved flere lejligheder.
Jeg kan også selv AVCHD igennem mediaplayeren, og den laver præcis de samme interlacing fejl! MEN jeg købte Sony Vegas softwaren (ca. 4000kr. på nettet) og den løser hele problematikken. Den deinterlacer rigtig og den er lyn hurtig til at render, og udnytter mindst 4 cores (og sikkert flere), og den er nem og intuitiv at gå til. Og så har den alle nørd indstillingerne som Premiere mig bekendt har skrottet til fordel for brugerfjendtligheden...


Overbuary
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 12:01:43
Svar/Indlæg:
1762/50
Nice test Allan 🙂
Min far har LIGE købt sådan et!


Tjuffi
 
Superbruger
Tilføjet:
28-12-2008 19:13:12
Svar/Indlæg:
36/12
God test - Gerne flere af den slags :)

Jeg er nemlig på udkig efter et nyt HD kamera, men gerne et lidt større end dette.. fx synes jeg at JVC Everio HD er en rigtig god størrelse, men bare lidt forældet nu.. Har i nogle bud ? Har kigget på Sony PMW-EX1, men det er lidt for dyrt og det behøver ikke være så pro :)


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 19:36:02
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Jeg vil give dig ret et langt stykke hen ad vejen. Dog vil jeg gerne påpege, at Adobes programmer er opbygget relativt ens. Så kan du det ene af dem, har du ret nemt ved at gå til de andre.

Selv har jeg primært kendskab med Photoshop, og har man hele "strukturen" til at sidde på rygraden, vil man nemt kunne skifte mellem Premiere og After Effects. Jeg vil dog give dig ret i, at de kan være noget uoverskuelige til at starte med. Så Photoshop er nok den mest "pædagogiske" i den sammenhænge.

Jeg har ikke selv den store erfaring med Sony Vegas, men den smule jeg har fiflet med, samt hvad man hører rundt omkring, så er det ret meget Vegas og uLead der fører i feltet, når vi snakker "brugervenlighed".

Der er mange muligheder i Vegas, men de slår nok ikke Premiere og After FX på en god dag. Det bør dog nævnes, at jeg selv er ret stor fan af "Avid" (man er vel 'Star Wars' nørd 😛), men min "kærlighed" og økonomi faldt på Premiere/After FX.

Jeg siger tak for rosen, og jeg da med vilje valgt at kommentere billedet yderligere i selve artiklen. De næste dage, sidder jeg hos familien, men når jeg kommer hjem, vil jeg lige "revidere" artiklen, da det først er nyligt jeg har fået styr på alt det her AVCHD-halløj.

Jeg er langt fra en ørn til video, men jeg genkender god billedkvalitet når jeg ser det. Panasonic SD9 placerer sig langt fra at være i toppen, når vi snakker billedkvalitet. Men sætter man det op imod pris og målgruppe, så skal der ikke herske tvivl om, at selve kameraet er ret gedigent.

Selv har jeg da overvejet, om ikke jeg skulle anskaffe mig et sådanne, og dermed kunne lave nogle lidt mere interessante videopræsentationer (Svedel77 har jo sine 360-billeder, og man skal jo altid battle lidt 😀).

Jeg havde en optagelse med hjem til min kæreste, hvor jeg smækkede det over på hendes computer. Jeg må sige, at selv i 720p, ser billedet særdeles attraktivt ud. Jeg har ikke selv et TV, men en 24" skærm med opløsningen 1920x1200. Så man kunne vel forvente, at billedet måtte være nemmere at vurdere hér.

Men eftersom, at kameraet er rettet mod den "almindelige" familie, ville jeg ligeledes gerne tjekke det efter på et TV.

En god idé kunne være, at man tog sine optagelser, lagde dem ind på computeren, derefter redigerede dem, for til sidst at smide dem tilbage til kameraet. Med et HDMi-kabel mellem videokameraet og TV'et, vil man overflødiggøre en "unødig" ekstrainvestering, i eksempelvis en PlayStation 3 el.lign.

-> #2

Det er et møglækkert kamera, med et par "fehlere". Men ser man bort fra softwaren (her tænkes primært på Pinnacle), så er det klart anbefalelsesværdigt :yes:

-> #3

JVC Everio HD kunne være et godt bud. Men ligesom Panasonic, gør JVC brug af et proprietært system. Det bør dog nævnes, at JVC - efter min smag - klart ligger i front, når vi snakker billedkvalitet. Også selvom at teknologien er "forældet". Det bærer tydeligt præg af, at være fra tiden hvor "HD-DVD vs. Blu-Ray"-krigen rasede.

Sonys bud, er ligeledes godt. Men skal du have seriøst HD, så kan du godt regne med at slippe de første kr. 20.000,- De første kr. 10.000,- er for selve kameraet, og de næste kr. 10.000,- er for en voldsom opgradering.

Til videoredigering, ville jeg nok kigge efter Pinnacle Studio 12 eller Sony Vegas. Ganske som #1, har jeg lidt et horn i siden på Pinnacle. Det er ikke så meget deres software, for den gør det samme som alle andre.

Problemet er blot, at siden version 10, har Pinnacle sagt, at deres software kan afvikles på relativt svage computere. Det har også sin rigtighed. Problemet er blot, at uanset hvilken software du bruger, så vil High-Definition jo kræve sin computer, da det jo er... netop High-Definition.

En god pointer kunne være, at sammenligne "minimums systemkrav", for div. software, især når vi kigger på hvad der kræves for at afvikle High-Definition.


micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 19:43:19
Svar/Indlæg:
4120/115
>> #3
Hvad koster den PMW-EX1?
Med lidt bagklogskab, så må jeg også indrømme at mit HDR-CX6 virkelig mangler et håndtag... For ergonomien, er måske ikke slem som NoNig beskriver panasonicen, men det er sku heller ikke en vildt klog placering af alle knapperne, og man ender ofte med at stå med det i en flad hånd...

Og focus og zoom kunne man godt ønske sig en bedre manuel justering af.


micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 19:49:05
Svar/Indlæg:
4120/115
>> #4
Jeg skulle fejlfinde på en af mine kunder Premiere (den der fås som en CS4 pakke), og selvom jeg ledte en hel formiddag, så fandt jeg aldrig ud af at ændre indstillinger for det format den render til... Og det lignede ærlig talt heller ikke de gængse video redigerings programmer man er vandt til... Underforstået noget der ligner moviemaker i layout. Med tidslinie, effekter osv.


micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 21:07:51
Svar/Indlæg:
4120/115
Har prøvet at lave et lille klip fra en nunchaku opvisning, med mit Sony CX6, hvor jeg især er imponeret over hvor god kontrast, og hvor god hastighed Sonyen har i skift imellem lys og mørke. Og så synes jeg egentlig også bevægelserne er ret godt med i mørke, selvom ISOen bliver hævet, så gør lukketiden til syneladene ikke (ikke synligt ihvertfald) Og selvom der er nogle blitz glimt osv., så brækker kamaraet sig ikke. Og selvom ISOen sikkert kommer ret højt op, så er billede støjen stadig til at leve med.

www.hmel.dk/temp/demo.wmv (~50mb.)

Så kan I jo sammenligne med de klip nonig har lavet...


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-12-2008 19:26:29
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #5

Jeg tror, at PMWEX1 ligger uden for de flestest budget (40-50k). Det er et ret "pro" kamera.

Der er mulighed for manuel justering af både zoom og fokus. Dog kunne jeg godt tænke mig "den der" dSLR-følelse af at have kontrol med tingene. Men det er nok mere et spørgsmål om vane. Det har du jo netop på de større modeller.

-> #6

Du har en ret detaljeret/grundig eksporteringsmulighed i Premiere/After Effects.

-> #7

Det ser faktisk ret lækkert ud. Dog kunne jeg savne lidt skarphed, men farverne står godt.


Westvind
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-12-2008 11:12:27
Svar/Indlæg:
227/16
God anmeldelse.

Den viser hvor vigtig det er at kigge på den medfølgende software. Der er helt sikkert en udfordring for "folket" når de Full HD kameraer bliver udbredte. Hverken softwaren eller hardwaren er klar til Full HD redigering sådan generelt. Min Core2 duo E8200 har det hårdt, så der står en Quadcore på ønskelisten - er der nogen der har erfaringer med Duo vs. Quad?

Har selv lige købt et Canon HF100, som er er godt tilfreds med. Ergonomien er ok, bla. fordi kameraet også kan betjenes via knapper placeret under skærmen.

Den medfølgende software til AVCHD redigering virker stabil, men er meget basal. Jeg har derfor anskaffet Adobe Premiere Elements 7. Det er stabilt og rimeligt hurtigt til AVCHD, men virker lidt for "familieagtigt" og rodet i sit workflow.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-01-2009 21:05:45
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #9

Du kan godt regne med, at en Quad-core vil "fordoble" ydeevnen, når vi snakker videorendering. Softwaren skal naturligvis kunne drage nytte af de to ekstra kerner. Men derudover? Dual-core, do more. Quad-core, pwnage 😎