Test: Creative Aurvana X-Fi

Lyd d.  06. januar. 2009, skrevet af Darth Nissan 3 Kommentarer.  Vist: 13060 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Hasee.dk
DK distributør: Hasee.dk

Test

 

Nu skal vi for alvor til at lytte lidt på Aurvana X-Fi. Nu har jeg brugt et par dage til at lege med knapperne, nu vil jeg til at koncentrere mig om den lyd der kommer ud af det.

For at vurdere hvordan Aurvana X-Fi spiller, har jeg brugt følgende :

Film:

  • Star Wars : The Empire strikes back (Episode V)
  • The Simpsons : Last exit to Springfield
  • Reservoir Dogs (Håndlangerne)

Musik:

  • Under the iron skye – Tarpani Siirtola & Joonas Naskali
  • Eleanor Rigby – The Beatles
  • Marianne – Danseorkestret
  • Girlfriend in a coma – The Smiths
  • Symphony No.9 – Seattle Symphony Orchestra
  • Bohemian Rhapsody - Queen
  • Flash – Queen
  • Adieu Bel Abbes – Musique principale de la Legion Etrangere
  • Michael Caine – Madness
  • Læg den hater ned – L.O.C.
  • Chelsea morning – Joni Mitchell
  • Rusty cage – Johnny Cash
  • The Battle of New Orleans – Johnny Cash
  • Devil in my closet – John Campell
  • Why – Bronski Beat
  • Vi har fånken – Hvid Sjokolade
  • Du danske sommer – Michael Bundesen
  • Danmark, nu blunder den lyse nat – Danmarks Radios pigekor

Spil:

  • Brothers in arms – Earned in blood
  • Medal of Honor – Pacific assault
  • Need for speed – Carbon

 

 

Musik :

Hvad skal jeg sige ? Det er top-klasse det her. Hvad enten man nyder musikken "rå", eller med Crystalizer eller CMSS-3D slået til, lyder musikken simpelthen fremragende. Aurvana DJ var rigtig god til musik, X-Fi er bedre. Om man bryder sig om lyden med Crystalizer eller CMSS-3D (eller begge på en gang), er jo et spørgsmål om personlig smag. Men jeg må sige at at Aurvana X-Fi gør et fantastisk job, uanset hvilken knap man har, eller ikke har trykket på. Når det kommer til gengivelsen af musik, kan jeg faktisk ikke sætte en finger på dette headset. Som I kan se af mit test-set, kommer vi vidt omkring, genremæssigt. Og de klarer simpelthen det hele til UG. Selv når jeg skruer helt op for volumen, er der så godt som ingen fodfejl at spore.

Jeg er jo egentlig imponeret over gengivelsen af hvert eneste nummer, men at høre Adieu Bel Abbes... Jamen, jeg kunne mærke varmen, føle sandet knase mellem tænderne, lugte den nærliggende markedsplads og når jeg lukkede øjnene, se et kompagni legionærer marcherer ud af porten. Danmark, nu blunder den lyse nat, Under the iron skye og Bohemian Rhapsody, så hårene rejste sig på armene. Den dybe bas i f.eks Johhny Cash, Hvid sjokolade og John Campell klarede Aurvana X-Fi også bedre, end noget andet headset jeg har hørt. Nu har jeg ikke noget techno eller speed-metal i min samling, så jeg skal ikke kunne sige det 100% sikkert, men det er min overbevisning at dette headset kan tackle alt, hvad det bliver udsat for af musik, overbevisende og uden at ryste på hænderne.

Selvfølgelig er der begræsninger i de dybe toner, det kan ikke være anderledes i et headset. Der ER bare ikke plads til en 12" bas. Men Aurvana X-Fi er også i den henseende det mest vellykkede headset, jeg har lyttet på. Når det kommer til diskant og mellemtone, er der ikke meget at diskutetere. Klokkeklar, præcis og vel-defineret. Selv i et nummer som Why med Bronsky Beat, er der ingen vaklen i gelederne. Strygerne i den 9ende symfoni, jamen, jeg sværger at jeg næsten kunne tælle hvor mange fioliner der var med, og når Joni Mitchell ramte de høje toner. Det var som at VÆRE der. Og har man mange komprimerede musikfiler, vil man garanteret blive glad for Crystalizer funktionen.

Film :

Her kom Aurvana DJ til kort. Så jeg var spændt på hvad X-Fi ville byde på. Jeg havde ikke behøvet være så spændt. Også dette er noget som X-Fi kan. Hvad jeg skrev om Crysstalizer´en og CMSS-3D i musik-delen, gælder til dels også her. Crystalizeren har knap så megen indflydelse her, da lydspor på film sjældent er i MP3-format. Der sker stadig noget med lyden, hvis man trykker på Crystalizer-knappen, men det er nærmest som en fast indstillet equalizer. Det ændrer lyden, men tilfører ikke rigtig noget. Omvendt tager det heller ikke noget fra lyden, så spørgsmålet er mest, om man kan lide den sound, som det giver at bruge den funktion til film.

CMSS-3D burde jo træde til her i filmens verden. Den store surround effekt udeblev lidt i musik-lytningen, men der burde være en bedre virkning ved filmene. Nu er det jo pokkers svært at lave surround sound, når man kun har 2 højttalerer til rådighed, og disse så ovenikøbet er placeret stortset vinkelret ud fra hvert øre, i en afstand af cirka 2,5 centimeter. Rigtig surround sound tvivler jeg stærkt på, at man nogensinde vil kunde få, med de forudsætninger. Men Aurvana X-Fi gør da et bravt forsøg. Lad mig sige det sådan her : Jeg fik ikke nogen surround sound oplevelse. Men jeg fik en illusion om surround sound. Dette skal ikke forstås negativt, da det er en overmådelig overbevisende illusion om surround sound. Jeg var overrasket over, at man kunne få et par hovedtelefoner, til at lyde så meget som et surround sound anlæg. Respekt til Aurvana X-Fi og Creative. Nu har jeg selv et sæt Abit iDome 2.0 højtalere på min puter, og det er faktisk nogle ganske fortrinlige højtalere. Som før nævnt har jeg også et Creative X-Fi lydkort. Og hvor vil jeg hen med det ? Jo, det skal jeg sige jer. CMSS-3D effekten er mere overbevisene på Aurvana X-Fi, end den er på mine iDome´s når jeg aktiverer CMSS-3D på lydkortet. Det er pokkers imponerende, synes jeg.

Generelt klarede X-Fi´erne filmene rigtig flot, også uden nogen effekter slået til. Meget bedre end Aurvana DJ. Eksplosioner der lød som eksplosioner (og jeg har sprunget en del i luften, på statens regning). Dette igen med det forbehold som der må være, enhedernes størrelse taget i betragtning. Diskant og mellemtone sidder igen lige i øjet, eller rettere øret. Selvfølgelig er der ikke noget headset, der slår det store forchromede 5.1/7.1 surround anlæg, med gulvhøjtalere und das ganzen schweinerei, heller ikke Aurvana X-Fi. Men jeg var ikke spor ked af, at se film med dem. Og gør det gerne igen.

Spil :

Nu er dette ikke et gamer-headset. Et kraftigt hint er den manglende mikrofon. MEN ! Hvis man ikke har brug for teamspeak, eller har en seperat mikrofon, så vil Aurvana X-Fi mere end gerne stå for lydbilledet i dit spil. Crystalizer´en, ja, igen tilførte den ikke rigtig noget til lyden, men gav en anden lyd. Og igen et spørgsmål om smag, hvilken lyd man foretrækker. Lyden bliver ikke ringere uanset om Crystalizer er slået til eller fra. Den bliver bare anderledes.

Den virtuelle surround sound. Bare tanken om ægte surround sound i et headset, burde jo få enhver FPS-gamer til at savle. Men, det ER et headset, det GIVER naturlige begrænsninger, og der er tale om en virtuel surround sound. Min oplevelse er så, at CMSS-3D virker bedst i spil. Du kan nok ikke 100% stole på lydbilledet, til at orientere dig efter, men det vildleder dig heller ikke. Ja, den sætning er måske lidt selvmodsigende, men det er sådan jeg bedst kan forklare min oplevelse. Det var ihvertfald i spil, at jeg oftest brugte den funktion.

Ellers er der ikke meget andet at sige, end at også spil kan Aurvana X-Fi levere lyd til, i en ganske overbevisende kvalitet. Selv helt uden nogle af de fancy funktioner slået til. Igen udebliver den dybe, dybe bas, og lydtrykket fra en håndgranat der sprænger få meter fra mig, for da heller ikke blod til at løbe ud af mine ører. Men igen-igen-igen, det kan man ikke få i et headset, og det ville være dybt urimeligt at forvente. Også i spil bliver Aurvana X-Fi klart godkendt af mig. Men mindre at du lige har brug for en boom-mike...

Well, ladyes and sjentlemand, lad os ile videre. Jeg skal komme med en konklusion, og jeg skal have uddelt nogle point. Så følg med, for det skal blive spændende at se, hvordan den historie ender.
 

Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-01-2009 12:35:51
Svar/Indlæg:
3233/128
Fin og god artikel ,som altid. 🙂 Men der er igen problemer med at man ikke kan komme videre når man trykker på næste side. Dette problem har ikke været der længe men er altså vendt tilbage i de senere artikler.

Ang. dæmpning af stemmer (I forhold til NC'en) er dette desværre meget vanskeligt da det kræver meget hurtige elektroniskekredsløb = meget dyre og komplicerede, da de skal behandle stemmerne og sende et modsignal ud, inden den originale stemme kommer frem. Snakker vi baggrundssusen bilstøj m.m. er dette straks meget lettere. 🙂


SuperflyDK
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-01-2009 11:29:27
Svar/Indlæg:
1503/128
Smuk artikel! Virkelig levende skrevet. Du har en fed evne til at få læseren (ihvertfald undertegnede) med helt ind i din oplevelse.

Og nå ja, headsettet ser jo også super fedt ud. Men lige i denne omgang vil jeg faktisk hellere købe skribenten 🤣


Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-01-2009 11:48:24
Svar/Indlæg:
5410/123
#2 Han er også billig 😀