Software
GreenPower Center
Sammen med bundkortet følger to af MSI's egne programmer, GreenPower Center og Overclocking Center. Den første er et strømspare program, der kan konfigureres til at skrue ned for strømmen ud fra dine ønsker, eller ud fra nogen pre-konfigurerede indstilliger.
Du kan også tænde/slukke for en mængde blå dioder, der indikerer om den enkelte komponent ved siden af dioden er i strømsparetilstand eller ej. Jeg har prøvet at bruge de tre funktioner default, Optimize og Max Power Saving sammen med Prime95 for at se hvilken effekt det har.
Der er da lidt at hente, selvom det nok ikke redder regnskoven. Ved Max saving sættes hastigheden ned til 2.85GHz på cpu. En anden ting jeg ikke kan hitte ud af er hvorfor EIST tilsyneladende ikke fungerer. Jeg har sat alt til at køre på automatik i BIOS, og alle strømsparende indstillinger på cpu er enabled. Alligevel bliver cpu'en på 3.2GHz. Det gælder ikke kun MSI's bundkort.
Overclocking Center
Det andet program er Overclocking Center, der som navnet antyder, er et program til at justere de parametre der bruges til at tweake systemet.
Programmet fungerer udmærket, men havde dog lidt problemer med at aflæse mine BIOS settings korrekt mht. spændinger. Og hvis turbo mode er slået til viser den heller ikke korrekt cpu multiplier, men bliver stående på 24x. Programmet er altså ikke i direkte kontakt med hardwaren, men fortæller blot hvad det tror der er ændret i forhold til standard. Jeg fik en opdateret udgave af programmet mens jeg testede der rettede et par andre fejl, men der skal nok lige finpudses lidt mere inden det bliver rigtig godt.
Live Update
En tredje feature på MSI Eclipse, og stort set alle andre nyere bundkort fra MSI, er Live Update funktionen. Det er et program, der, fra Windows, detekterer hvilken bundkort model du sidder med, og derefter undersøger om der skulle være opdaterede drivere, programmer og BIOS versioner til netop dit produkt.
Som det første fandt programmet en opdatering til sig selv. Derefter kørte jeg programmet igen, og minsandten om ikke der var en nyere BIOS tilgængelig.
Fra version 1.1 til 1.2, og det eneste jeg skal gøre er at trykke på Live Update knappen, så hentes den nye bios fra serveren i Taiwan.
Derefter trykker man på Start for at flashe den nye BIOS på. Så nemt er det, og det hele foregår fra Windows. På samme måde hentes og installeres opdateringer til drivere og programmer.