Test
Testmaskinen består af :
MSI Eclipse SLI
Intel Core i7 965 Extreme@3.2GHz 8MB cache
Gigabyte HD4870 512MB
3x1 GB Patriot Viper DDR3 1800MHz
1000W Enermax Galaxy
WD Raptor 80GB SATA
Køling:
Luft
Programmer:
Windows XP Pro m.SP3
Windows Vista HP 64bit m. SP1
Sisoft Sandra
PCmark05
3Dmark03
3Dmark05
Cinebench 10
SuperPI 1M
3Dmark Vantage Pro
Crysis Demo
Prey 3D bench
Sisoft sandra memory bandwidth
X58 chipsettet er stadig på børnestadiet, og der mangler en del tilpasning og tweaks fra producenterne, før det kører optimalt. Det gælder især for rammene, hvor bundkortene har meget svært ved at tyde SPD/XMP indstillingerne. Det resulterer ofte i nogle mærkværdige timings. Mine Patriot Viper har en SPD der siger 7-7-7-20 1T ved 1066MHz og 1.5V, og 7-7-7-20 2T ved 1800MHz og 2V. Det resulterer så i en setting på 7-6-6-20 1T ved 1600MHz og 1.9V ?! Jeg kunne ikke få Eclipse til at køre 1866MHz på ram, der er den næste divider efter 1600.
Det giver en båndbredde omkring 25000 MB/s, hvilket også må siges at være ganske hæderligt.
PCmark05
Lad os se om Eclipse kan følge med de andre i PCmark05.
Ingen problemer her. Selv om ASUS har fordel af en højere rambåndbredde, så formår Eclipse alligevel at komme et mulehår foran. Det er også tydeligt, at rambåndbredden har en stor indflydelse på scoren.
Cinebench
Cinebench er en blanding af en grafisk test baseret på OpenGL og en cpu belastende billedrenderingsopgave.
Eclipse lægger sig midt i feltet sammen med Intel og ASUS.
SuperPI 1M
Et af de bedste spil på markedet.... 1 mio decimaler på tallet PI skal beregnes på kortest mulig tid.
Eclipse får præcis samme tid som ASUS P6T Deluxe, så der er ikke noget at klage over her.
Det næste vi skal til er en række 3D baserede tests, både syntetiske og spil demoer. Vi lægger ud med to Futuremark 3Dmark programmer.
3Dmark03 og 06
Fra tidligere tests ved jeg at rambåndbredden ikke påvirker 03 testen, men der er en ret tydelig sammenhæng at spore i 06 versionen. Eclipse klarer sig rigtig fint med 1600MHz CL7 ram, og jeg er sikker på at når BIOS får en opdatering eller to mere, og vi kan køre 1866MHz på ram, så vil den lægge sig op ad ASUS P6T. Det er marginalerne der skiller.
3Dmark Vantage
En kort tur forbi Vista og 3Dmark Vantage afslører heller ingen svagheder.
Eclipse lægger sig op af de andre resultater uden sved på panden.
Prey 3D Bench
Spillet Prey er baseret på DOOM3 motoren, ligesom DOOM3 selv, Quake IV og et par andre.
Som det ses, et resultat der igen er på linie med de øvrige.
CRYSIS
CRYSIS demoen indeholder benchmarks til både CPU og GPU. Jeg bruger CPU testen her.
Jeg ved ikke lige hvad der sker med testen i low, men det går helt amok. Jeg har tjekket og dobbelt tjekket for at se om jeg havde slået et eller andet fra, men alt er som det plejer. Det er muligvis en driveropdatering der har lavet et eller andet. I hvert flad ligger mid og high målingerne der hvor de plejer at ligge. Eclipse slipper altså pænt fra at trække Crysis.
Overclocking
MSI vil også være med når det gælder overclocking. Faktisk er MSI kendt for af afholde store events hvor man inviterer overclockere fra hele verden til at teste udstyret. Og naturligvis er Core i7 ingen undtagelse, så vi går i gang med det samme.
Jeg har det lidt sådan med MSI, at de laver nogen gode produkter, men når det kommer til overclocking, så skal der nogen gange en del mere held til end man havde turde håbe på, for at få tingene til at makke ret. Forstået sådan, at de ting der normalt ville få et andre bundkort til at overclocke ikke nødvendigvis er gældende hos MSI.
Eclipse gav da også lidt mere hovedbrud end sædvanligt, men når først man har fanget måden BIOS fungerer på, så kører det faktisk ok. Jeg fik kastet maskinen op på 205MHz efter lidt prøven til ,og det gør Eclipse interessant for folk med en i7 920 cpu, da det vil kunne trække hastigheden forbi de magiske 4GHz.
Jeg har ikke forsøgt mig med nogen verdensrekorder, så i må nøjes med 3.9GHz på luft.