Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Rosenmeier

BIOS

 

Ligesom på de andre X58 bundkort vi har testet, er der en del nye indstillinger for Core i7, som man lige skal lære at kende. På P6T6 WS Revolution har Asus dog valgt menu'er med AMIBIOS udseende - den er overordnet meget nem at sætte sig ind i og uden de helt store forvirrende elementer.

 


Her først Asus AI Tweaker. Udover den automatiske og manuelle indstilling, finder man her to andre automatiske overclocking funktioner - D.O.C.P og X.M.P. Førstnævnte har sit primære fokus på overclocking af din processor, men hæver dog også RAM-frekvensen. Xtreme Memory Profile (X.M.P.) baserer et overclock på RAM'ene og justerer ud fra RAM-blokkenes SPD på processorens multiplier, så du får bedst mulig udnyttelse af hukommelsen.


Jeg har her også lige sat voltindstillinger på de maksimale værdier, så du kan se hvor meget Asus Revolution kan levere. Hvis du synes 1.7v lyder af for lidt, så er der faktisk god mening med begrænsningen - man skal nemlig flytte en jumper på bundkortet (kaldet OV_CPU, som sidder oppe i øverste hjørne ved den yderste blå RAM-sokkel) - for at kunne give op til 2.1v på processoren og 2.5v på RAM'ene. Ret nyttigt for ekstreme overclockere :)

Og netop multiplieren er næste punkt. Multiplieren (CPU Ratio) kan skrues helt op på 63, Base clock (BCLK) kan skrues helt op på 500 og PCIe frekvensen kan ramme 200. Der er med andre ord godt med headroom, som AMD ville kalde det.


Selv om der på både emballage og Asus' hjemmeside står, at P6T6 WS Revolution maksimalt kan udnytte DDR3-RAM på 1333 MHz (og 1600 ved overclocking), er der dog tilpas med RAM dividere til, at man godt kan benytte DDR3 hukommelse på hele 2133 MHz, som du kan se herunder.


QPI (Quick Path Interconnect) og Uncore. QPI'en styrer båndbredden på den bus, der er bindeled mellem processorkernerne og nordbroen. Core i7 920 og 940 kører begge 4800 MHz, mens kun i7 965 kan klare 6400MHz.. Uncore er frekvensen på QPI- og memorycontrolleren og de 8MB Level 3 Cache - og skal være mindst det dobbelte af RAM-hastigheden. Som udgangspunkt ikke noget der umiddelbart er behov for at pille ved, før man vil overclocke.

  


Det næste menupunkt er Avanceret, som byder på manuel indstilling af multiplier (CPU Ratio), og det er også her du kan slukke for C1E og Intel Speedstep, der hvis det ellers er tændt, automatisk skifter processorens multiplier op og ned afhængigt af hvor meget du bruger maskinen. Under Avanceret kan man også indstille hvilke bundkort-elementer, man vil bruge - eksempelvis lyd, harddisk controllere samt netværksenheder.


Power og Boot menu'erne ligner sig selv som i sidste generations bundkort. Sidst men ikke mindst er der Tools. Her kan du benytte Asus EZ Flash 2, hvis du vil smide en nyere BIOS på. Desuden er det her du kan indstille Express Gate, som er det smarte lille system til hurtigt at tænde computeren for eksempelvist at springe ind på nettet. Inde under Tools finder man ligeledes Asus OC Profile, som man kan bruge til at gemme to forskellige samlede bios-indstillinger. En meget rar feature, som jeg selv lægger stor vægt på.


Hvis du løber rundt og er en smule nervøs for, at skulle give dine RAM-blokke lidt mere volt end den famøse 1.65 værdi alle snakker om, så tag det med lidt ophøjet sindsro. Selve indstillingen for DRAM Voltage kan sagtens fungere ved langt højere angivelser, det er derimod QPI/DRAM værdi'en, som ved vedvarende brug ikke bør overstige 1.65v. Det eksemplar af P6T6 WS Revolution, Asus har sendt os, er i øvrigt leveret og testet med bios 0208.

Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-01-2009 11:01:01
Svar/Indlæg:
15982/637
Fin anmeldelse. Men det er klart at boardet vist mere henvender sig til workstations og ikke "gaming rigs" 🙂
Dog leverer boardet ikke den forventede ydelse på multi-GPU platforme. Det såkaldte "true" 16x16x16 kørsel bliver slået af 16x8x8 med X58 og ICH10R
http://www.hardocp.com/image.h...
Video http://www.hardocp.com/article...


Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2009 11:19:55
Svar/Indlæg:
5410/123
Hvor skal mit X-Fi sidde? 😐


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
21-01-2009 13:43:05
Svar/Indlæg:
1317/46
#2 ved hjælp af lidt gaffatape og ståltråd kan du sagten få det til at sidde fast på bundkortet.

#0 fin test, men der er to svipsere, under 3Dmark03 og SuperPi testene starter y-akserne ikke ved nul, derfor komme de til at overraske mere end de burde. Jeg ved godt man skal læse tallene og alt det der, men ikke desto mindre kan du skabe præcist det billede du ønsker ved ikke at lade y-aksen starte i 0.

fx. i 3Dmark03 testen hvis jeg kikker på grafen ser det ud som forskellen er en faktor 2,5 mens den reelle forskel er nærmere 5%, altså god markedsføring, men misvisende.

Mere ekstremt er det i SuperPi testen hvor det lykkedes dig at vise en forskel som reelt ikke findes, igen ser det ud som forskellen er på nogle hundrede procent, men forskellen er under fire tiendedel sekund, så forskellen er vel nede i promiller.


xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2009 14:34:07
Svar/Indlæg:
2587/91
#1

Hmm, ja, det havde jeg beklageligvis ikke mulighed for at af- eller bekræfte, da jeg ikke liiiiige har tre grafikkort liggende pt :) Men jeg vil da gerne forsøge! 🙂

#3

Du har selvfølgelig ret - jeg skal nok lige oppe mig på Excelområdet og få graferne til at makke ret fremover 😳


krellef
 
Superbruger
Tilføjet:
21-01-2009 16:41:51
Svar/Indlæg:
71/18
og hvad er det så lige man kan bruge 6x pciex16 til? dual-tri-SLI?


Stubkier
 
Superbruger
Tilføjet:
21-01-2009 19:48:53
Svar/Indlæg:
339/15
En dual GFX løsning, og så fuld smæk på et RAID http://www.adaptec.com/en-US/p...

:)


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
21-01-2009 21:10:35
Svar/Indlæg:
537/9
hvis det bliver lige saa extremt som deres sidste ws evo saa blir det jo en af de bedste ooverclock boards overhovedet..

#5 du kan jo ogsa saette pci e x1 kort i de porte.. osv.. og eksempelvis det kort lad os nu bare sige det, saa du kan komme cell cpuer i din maskine tar jo ogsaa en pci-e x16 og henvender sig jo ogsaa til workstation markedet 🙂


Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2009 21:19:02
Svar/Indlæg:
5410/123
#3 Ahh, tak for rådet :yes: ❤


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-01-2009 01:06:47
Svar/Indlæg:
2175/21
2800kr, der bliver sq ikke solgt mange .