Test: CeBIT 2009 dag 3 *Opdateret*

Messer d.  05. marts. 2009, skrevet af scheea2000 13 Kommentarer.  Vist: 22614 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Highpoint
DK distributør: Highpoint

Scythe

 

Scythe er et firma, vi flere gange har stiftet bekendtskab med på redaktionen. For blot et par år siden, var firmaet relativt ukendt i Danmark. Men med deres introduktion af Scythe Infinity tilbage i 2006, cementerede de for alvor, at de er kommet for at blive.
 

Infinity er dog for længst blevet udfaset, til fordel for nyere modeller; deriblandt Scythe Mugen 2, som ligeledes er en rigtig fornuftig køler, med en opbygning der er til at forstå. På billederne for oven, fremviser de hele 5 versioner af køleren. Blandt andet med enten flere heatpipes, bredere heatpipes, og blottede heatpipes i bunden. Der var i øvrigt 10 yderligere modeller, de blot ikke havde med på CeBIT.
 

                  

Dette er ikke modeller, der rent faktisk når ud til slutbrugeren - men derimod testmodeller der er produceret for, at undersøge hvordan forskellige ændringer og tiltag påvirker ydelsen. Tiltag, der i høj grad bunder i feedback fra brugere. Og nogle af disse henvendelser tager man altså så seriøst, at firmaet smider skidtet i produktion for, at lave "IRL-testing"( - blot for at kunne sige, "We told you so"). Respekt.
Resultaterne af de kørte ydelsestests, vil kunne læses på firmaets hjemmeside indenfor få uger, er der i øvrigt forlydender om.
 

                     

Vi erfarede, at Scythe havde mange jern i ilden, og de holdt sig ikke tilbage med fortællingerne. En køler der fangede redaktionens øjne, var deres kommende passive køler, til brug på grafikkort; og sikke en køler! 6 heatpipes, og flere aluminiumslameller end man gider tælle til - og en vægt, der efter alt at dømme ikke ligger under 400 gram. Nogle tænker passiv køling - vi tænker bad motherfucker køling, hvis man er frisk nok til at smide et par 120mm-blæsere efter den!
Hvorom alting er, ser den ganske lovende ud. Den skulle komme i produktion indenfor de næste par måneder; lidt mere raffineret end modellen for oven, der var håndlavet til dagens anledning.
 

                     

Guds hånd var også til stede hos Scythe; eller i hvert fald deres egen glorificerede version heraf.
Der var dømt 70-80 køleribber, mens der var en sekundær køleprofil under den store. Derudover var der en god håndfuld heatpipes at spore, mens en 240mm blæser agerede prikken over i'et. Vægten kom firmaet ikke nærmere ind på - men 1KG plus det løse, er nok ikke helt ved siden af.

                   

Ifølge Scythes repræsentant, var især Japanere bekymrede over vægten på bundkortet. Hvorfor vides ikke; men af samme grund havde de udviklet en såkaldt "NINJA Wire", så man kan spænde diverse kølere fast til kabinettet, så vægten på bundkortet reduceres.


                      

Af VGA-køling har firmaet netop udviklet en ny version af en tidligere model, kaldet Setsu Gen. Den tidligere version havde blæseren uden på kortet, så den fyldte hele 2 slots. I den nye version har de ofret nogle af køleribberne for, at kunne implementere blæseren direkte i designet - hvilket gør, at den kun optager en enkelt port yderligere end den kortet sidder i(populært kaldet dualslot).


                       

Appropos grafikkortkøling, havde firmaet også endnu en opdateret køler til fremvisning. Den tidligere version af Musashi, havde "kun" plads til 2 92mm-blæsere. Nu er køleprofilen vokset, således at der nu er plads til 2*120mm af slagsen.


 

Tilbage til CPU-kategorien, var der endnu en opdatering af en eksisterende model, kaldet Kama Cross. Igen er størrelsen sprunget fra 92mm til 120mm.
Vi tager lige lidt af deres eksisterende køler-sortiment, inden vi smutter videre til noget andet:


                    

...og det var det. :-)


                  

Kortlæsere og blæserstyringer, samt kombinationer heraf, var også rigt repræsenteret i Scythes stand. Der var næsten alle tænkelige størrelser og funktionaliteter - og designmæssigt var mange ret stilrene.


 

Af lidt aparte produkter, var der både en højttaler til 5,25", samt en skuffe til samme. Den ærlige repræsentant sagde, at højttaleren mest af alt var anvendelig, til folk der vil høre simple systemrelaterede lyde - og altså ikke det vildere musik.
Efter vores mening er skuffen på billedet til højre, en sand genialitet. Der er jo plads til alt fra laks og bacon, til DVD'er og lidt værktøj - eller hvad man nu har brug for ved sin computer. ;-)


Scythe producerer kølere for et andet firma, kaldet Reeven, hvis direktør angiveligt er en god ven af Scythes direktør. Kølerne med Reeven-brandet skulle være lidt billigere end Scythes egne, mens ydelsen dog skulle ligge lidt lavere ligeså. "I ran some tests, and they are okay", proklamerede Scythes egen mand.


 

Vi spurgte endvidere lidt ind til, hvilke produkter Scythe i fremtiden ville focusere på. Det viser sig, at firmaet i højere grad vil focusere på forstærkere samt højttalere til computere, da de mener der er alt for lidt focus på lydkvalitet - og naturligvis også fordi, at firmaets spæde udspil på disse punkter, har solgt ganske godt.

Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil høre mere til Scythe. Bogstavelig talt altså.

anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2009 18:35:32
Svar/Indlæg:
5891/423
Nice med massere af billeder 😀

ærgeligt man ikke selv kunne 😕 :'-(


OverLorD
 
Superbruger
Tilføjet:
05-03-2009 19:08:24
Svar/Indlæg:
1471/40
Flot reportage, i får da gået nogle km om dagen 🙂
Der er dog lige en trist trend, som jeg syntes at kunne spore på flere stande. De der boothbabes har altså for meget tøj på!


zzolio
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2009 19:10:08
Svar/Indlæg:
431/26
var den ocz pci-e ssd ikke kun på 256GB og ikke på 1000GB


DuckHunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2009 19:12:54
Svar/Indlæg:
1889/115
Forsæt det gode arbejde drenge! 🙂


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
05-03-2009 19:40:56
Svar/Indlæg:
440/3
OCZ har god smag i booth babes! 😀


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
05-03-2009 19:43:37
Svar/Indlæg:
440/3


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
05-03-2009 20:21:50
Svar/Indlæg:
537/9
😲 😲 😲 😲 Hold kaeft det er da den vildeste HDD til dato, 500/600Mbprsek Read Write, jeg maa ha spist soem


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
05-03-2009 20:40:39
Svar/Indlæg:
440/3
#7
Hvis du læser artiklen herinde igennem, kan du faktisk læse følgende:
"På læsehastigheden kom den op på ikke mindre end 912 MB/s og 651 MB/s i skrivehastighed".

Det lyder ikke just dårligt, men til gengæld ganske ubetaleligt (for en fattig studerende). 😳


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
05-03-2009 21:44:27
Svar/Indlæg:
5258/240
hvad bliver der af de der meget omtalte videoer? spørger jeg bare `?


zzolio
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2009 21:56:35
Svar/Indlæg:
431/26
30.000 for den ssd er der sygt

men 4 256GB ssd og controller løber da også op i mange penge


dude1992
 
Superbruger
Tilføjet:
05-03-2009 22:37:44
Svar/Indlæg:
789/17
Nu er det ikke for at skuffe jer, men det med at have en ssd til pci-e har længe været brugt i servere med store databaser :)

http://www.storagesearch.com/f...

Den her har været på markedet et stykke tid nu, kender folk der har brugt det i 2-3 år 🤣

Men hvis der kan komme et mainstream produkt hvor prisen kan få et ordenligt hak ned ville det hjælpe :) kan huske prisen på dem nogle med 128 gb for bare 2 år siden var over 100.000 😲

Ellers nogle lækre ting i får set :)


Kirsby
 
Superbruger
Tilføjet:
06-03-2009 00:15:07
Svar/Indlæg:
1214/62
#2 Ja, var vist noget bøvl om det i Tyskland for 2 år siden, så nu skal det være mere "modent" :no: 😩


zzolio
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-03-2009 15:21:25
Svar/Indlæg:
431/26
var der ikke mere fra intel end den smule

nogen I7 975 D0

og p55