Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: InterData

Software


Vi løber lige over et par af medfølgende programmer. Msi er tidligere sluppet rimeligt afsted med diverse programmer til overclocking og overvågning af deres bundkort. Det har nu alt sammen fået en overhaling, og flere funktioner er blevet samlet i det udmærkede Control Center program.



Her finder man tre hovedpunkter, System Information, Overclocking og Green Power, der igen er underinddelt så hele systemet er dækket ind. Der er flere interessante OC funktioner i programmet.



Her ser vi de to yderpunkter i spektret af forudindstillede overclocking muligheder. Lidt underligt at cool indstillingen lander på cpu'ens standard hastighed ved at clocke lidt ned men hæve multiplier. Du har dog mulighed for at ændre disse indstillinger efter behov. Alle parametre kan indstilles ved at flytte skydeknapperne til siden, så der er rig mulighed for at eksperimentere. Green Power menuen indeholder indstillinger for at skrue maksimalt ned for strømforbruget og dermed spare på el-regningen og CO2 udledningen.

Overordnet synes jeg programmet fungerer udmærket. Der er enkelte gange jeg har observeret at den ikke er enig med de parametre jeg har sat manuelt i BIOS. Hvis jeg i BIOS har stillet eksempelvis PLL voltage til 1.9V, så viser den 2.05 når jeg åbner CC programmet, men hvis jeg klikker på skydeknappen ændrer den straks værdien til det korrekte. Ellers er det nemt at arbejde med, og der er gjort meget ud af at forklare de enkelte indstilinger, ligesom du får en advarsel når du overskrider værdier, der anses som forsvarlige.

Direct OC

Et andet lille program er Direct OC der kører i baggrunden og overvåger systemhastigheden i realtid. Du kan vælge at få værdierne udskrevet på skærmen.



Her er det fra testen, systemet kører 201MHz og 21x multiplier. Alt sammen skrevet så det er til at se. Der er også en gamer mode, så du kan følge med i maskinens ydeevne når du giver den gas med Call Of Duty.


Winki

Du får også et lille styresystem med til maskinen kaldet Winki. Det er msi's eget bud på et Linux baseret gratis instant-on system i samme stil som ASUS Express Gate. Til forskel fra ASUS løsning så ligger Winki ikke på harddisken eller på en indbygget flash-ram. Meningen er at du bruger en USB stick som du formatterer ved hjælp af det medfølgende Winki installationsprogram, og derefter kan du boote fra USB porten ind på stick'en.



Du har ikke de store muligheder i systemet, men der er understøttelse for OpenOffice.org, og der er indbygget fil- og internet browser. Du har også mulighed for at få adgang til din harddisk hvis systemet går ned, og derved redde dine filer ud. Ganske smart til små opgaver, men det er altså ikke her du installerer Wine og fyrer op under Bioshock 2. Alle drivere er standard alt-i-een typer uden hardware acceleration af nogen art. Men hvis du bare skal ud på nettet og hente en madopskrift eller checke din Gmail konto o.lign. så kan det fint bruges.

 

DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-02-2010 08:25:43
Svar/Indlæg:
6531/410
det har vel understøttet usb hele tiden mener du ikke usb 3 :)


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-02-2010 09:38:35
Svar/Indlæg:
2309/846
#1 Nej, dette board er det aller aller første bundkort der understøtter USB........



😲


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-02-2010 02:41:17
Svar/Indlæg:
23132/740
🤣 ❤


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-02-2010 10:37:13
Svar/Indlæg:
3321/21
"Læg iøvrigt mærke til at cpuz, når systemet er i hvile, angiver hastigheden for cpu til 26x134 MHz, eller 3.45GHz. Maks multiplier for 860 skulle være 22, så jeg vil tro at det er cpuz der læser forkert."

Nej 26 er max multi, men kun når 1 kerne arbejder, 25x ved 2 kerner, og så de 22x ved alle 4, ikke altid det virker lige optimalt.
Min idler også ved 26x på alle cores, så der er noget gøjl der :)

Hvis man disabler 2-3 kerner i bios kan man også selv vælge den højere multi.


M.Beier-old
 
Superbruger
Tilføjet:
26-02-2010 02:04:23
Svar/Indlæg:
1189/118
Jeg kan kun anbefale; deaktiver turbo, altid....
Turbo giver reduceret ydelse til HDD/SSD.... 😳


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-02-2010 10:31:35
Svar/Indlæg:
3321/21
#5

Noget info på det ?
Lyder sært, og mere som det skulle være en bios bug i nogle enkelte tilfælde..


A-ziDe
 
Nørd
Tilføjet:
08-04-2010 23:45:33
Svar/Indlæg:
69/6
nogen gode ram der kan anbefales til dette kort? da jeg selv lige har købt det til mit projekt...


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-04-2010 00:11:37
Svar/Indlæg:
3321/21
#7

Disse kan jeg anbefale, de overclocer også som en drøm.
http://www.memoryc.com/product...

Mine kan 2400mhz ddr 9-11-9, så der er muligheder nok 🙂


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-04-2010 00:47:07
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #6

THG lavede en test på det for noget tid siden.


Benj@min
 
Nørd
Tilføjet:
01-08-2010 23:22:20
Svar/Indlæg:
1/0
Der står at kortet understøtter i7, men i7-920 er socket LGA1366 og bundkortet er LGA1156.. Er der nogen der kan uddybe? :)


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-08-2010 00:26:56
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #10

Det er i7 serien med dual-channel der understøttes 🙂