Test
Jeg kunne ikke nå at skaffe en USB 3.0 dims, så i må nøjes med SATA 3.0 delen, også kaldet SATA-600. Det opdaterede interface ligner sin forgænger mht stik og måden at koble det sammen på, så der er ingen overraskelser. Der er ikke nogen chipset på markedet endnu hvor den nye SATA controller er indbygget, og skal man tro på Intel så kommer det tidligst til næste år. Det giver nogen udfordringer, da producenterne så er nødsaget til at bygge ekstra controllerchips på bundkortene, og bruge PCIe båndbredde på det. Det betyder at man i mange tilfælde skal vælge nogen andre ting fra, såsom crossfire/SLI mulighed, eller mindske antallet af andre typer porte.
Heldigvis har man tænkt sig om hos msi, og for at imødekomme både dual gfx folket og den nye teknologi har man monteret en ekstra PCIe switch chip ( PLX PEX8608 ) der giver ekstra 8 PCIe 2.0 lanes at lege med.
Det gør at P55-GD85 kortet kan håndtere to grafikkort i enten Crossfire eller SLI mode, to SATA-600 drev og to USB 3.0 drev på en gang, uden ydelsestab. Eneste ulempe er som sagt at det ikke er indbygget direkte i chipsettet, så der vil alt andet lige blive et lille tab i hastighed når switch chippen skal snakke med chipsettet og skubbe data frem og tilbage.
Lad os se på sagerne. På msi P55-GD85 varetages SATA-600 opgaven af en Marvell SE9128 controller, der er forbundet med SATA port 7 og 8 på printkortet - begge er hvide. Jeg har haft tre forskellige diske sat til som sekundært drev og testet med HDtach programmet.
Harddiskene er flg.
Western Digital Raptor 80GB/8MB, 10.000 rpm, SATA-150
Seagate ES.2 500GB/32MB, 7200 rpm, SATA-300
Seagate Barracuda XT 2TB/64MB, 7200rpm, SATA-600
HDtach
Både Raptoren og ES.2 harddisken er toppen af poppen inden for hhv SATA-150 og SATA-300, men de må se sig slået af SATA-600 disken med 29% hhv 78% i gennemsnitlig læsehastighed. Søgetiden er til gengæld lidt længere. Det er første generation af SATA-600 vi har fat i her, men allerede nu nærmer vi os det nuværende SSD niveau når der skal afleveres data. Det lader altså til at vi har noget godt i vente, og jeg glæder mig til at se SSD drev med SATA-600 interface.