Test: XFX HD 5450

Innovation/Teknologi

Med lanceringen af Radeon HD 5450, sluttes cirklen foreløbigt i den hæderkronede Radeon HD 5000-serie. I løbet af ganske få måneder, har AMD/ATi formået, at lancere en komplet portefølje af effektive DirectX11-kompatible grafikkort; lige fra det voldsomme dobbelt-GPU Radeon HD 5970, til det mere menneskelige HD 5870, til dets lillebror HD 5850, til déts lillebror HD 5830, til det gode og billige HD5770, som igen har en lillebror - og vi kunne ved - ned til HD 5450, som altså er rosinen i pølseenden. Et kort, der ifølge udvikleren selv, giver din PC et boost.

Med "boost" menes naturligvis ældre maskiner, eller enddog nyere maskiner leveret med integreret grafik, der trænger til lidt ekstra kræfter for, at kunne klare mindre grafisk krævende spil, og generelt give brugeren en bedre multimedieoplevelse - hvoraf det sidste er muliggjort af ATi Stream Technologi, som gør det muligt for grafikkortet, at aflaste CPU'en for arbejdsbyrde(læs mere nederst på denne side). Har man en ældre maskine stående, der godt kunne trænge til en opkvikker, er det altså nærliggende at kyle et kort af denne kaliber i sammen med en Windows7-installation. Så er man rimelig godt kørende for omkring en tusse.

Kigger vi på de kolde tal, består GPU'en af den nette sum af 292 millioner transistorer. Et tal, der bare for få år siden, ville være en utopi - men som nu altså er lowend. GPU'en har 80 streamprocessore, 8 teksturenheder, 16 Z/Stencil ROP-enheder samt 4 farve ROP-enheder. Noget der tilsammen giver en regnekraft på 104 GigaFLOPs. Til sammenligning har GPU'en på HD 5870, RV870, 2,158 milliarder transistorer og en regnekraft på 2720 GigaFLOPs. Sparekniven er altså blevet slebet i dén grad. Alligevel er HD 5450 ifølge AMD/ATi selv cirka 20-30% hurtigere end konkurrenten, GeForce 210.

Kortet kræver absolut intet udover en PCI-Express port af rette størrelse; fysisk skal der kunne isættes x16 - men elektronisk kan man sagtens klare sig med x4. Strøm og varme er intet problem, med et strømforbrug og dertilhørende varmeproduktion på mellem 6,5 og 19,1 Watt. Og med muligheden for at få kortet i lavprofil, eller med muligheden for 3 tilkoblede skærme, kan kortet meget vel blive et hit i kontormaskiner såvel som mediecentre. Mht. mediecentre er værd at bemærke også, at der er onboard lyd gennem HDMI, samt gode videoegenskaber med AViVO HD.

Nedenunder tager vi nogle af de vigtigste generelle features, som hele Radeon HD 5450-serien deler.
 

DirectX11

Med DirectX11-API'en, har Microsoft taget gode gamle DirectX skridtet videre, med fokus på at lette spiludviklernes arbejde, samt at udnytte flere processorkerner. Egentlig er det en videreudvikling af DirectX10 og 10.1, der i nogen grad floppede, med relativt få spiltitler på markedet, der rent faktisk udnyttede de nye features. Og med spil til følge, såsom Crysis, der var ganske tunge at danse med hardwaremæssigt.
DirectX11 skulle, i modsætning til DX10 kontra DX9, gerne forøge ydelsen.

Tidligere har det virket som om, at AMD/ATi har været ringe til at hjælpe spiludviklerne. Deres svar på konkurrentens (nVidia)The Way It's Meant To Be Played, (ATi)Get In The Game, har virket lidt som en joke, i forhold til TWIMTBP der er synligt flere steder.

Men med DX11, har firmaet lagt sig i selen, og har samarbejdet med flere spiludviklere om DX11-spiltitler, der bl.a. tæller DiRT2, HAWX, S.t.a.l.k.e.r Call Of Pripyat og Battleforge; med mange flere på vej.

ATI Eyefinity Technology

Eyefinity er et eksempel på, at AMD/ATi forsøger at bringe fokus på andre ting end grafikken isoleret set. Spillekonsoller vinder stadig større indpas i de danske hjem - men AMD vil tilbyde andet end hvad konsollerne kan klare. HD5670 kan nemlig klare 3 skærme, hvis man skulle have brug for en lidt bredere synsvinkel end vanligt, hvilket er superfedt i flysimulatorer med mere.

Det er helt sikkert noget, der kræver særdeles stor skrivebordplads - og sikkert også noget, der hovedsageligt vil være forbeholdt entusiasterne med store tegnedrenge og større grafikkort. Dog behøver Eyefinity med 3 skærme ikke være noget, der er forbeholdt de helt dyre drenge, nu hvor fornuftige fladskærme efterhånden kan fås for lidt over 1000kr stykket.

ATi Stream Technology

Stream er en teknologi, der tillader firmaets grafikkort, at blive brugt til andet end gaming. 
Hvis vi kører ud på et fortidens sidespor, lavede 3DFX i sin tid en reklame for deres Voodoo-grafikkort, hvori de proklamerede, at de kunne bruge deres enorme GPU-regnekraft til, at forske i at kurere sygdomme - men så tænkte, "lad os i stedet bruge den til spil i stedet!"( http://www.youtube.com/watch?v=DmaYH1F6kho )

Firmaet der står bag den sjove, og en kende usympatiske reklame, var nok ikke klar over, hvor ret de havde i deres ironiske betragtning. Enhver med et nyere grafikkort derhjemme, kan nemlig i dag bidrage med betydelig regnekraft til forskning i bl.a. Kraft, Parkinson og Alzheimers. AMD/ATi bundler endda programmet, Folding@Home, med i deres driverpakke.

Men man kan også bruge Stream-teknologien til mange andre ting. Med Adobe Flash Player er det bl.a. blevet muligt, at afvikle flash på GPUen, hvilket aflaster din CPU, og angiveligt forbedrer billedkvaliteten i Flash-film.

Også konvertering af filmformater er muligt med Stream. Der er et lille indbygget program i Catalyst Control Center, der kan konvertere film. Dog henviser AMD/ATi selv til Cyberlink Media Espresso, der kan udnytte Stream såvel som CUDA(nVidias svar på Stream) til, at konvertere formater. Og vi snakker altså, at der er rigtig meget(5-10 gange CPUens ydelse alene er ikke urealistisk) at hente ved, at få grafikkortet til at give en hånd med i konverteringsprocessen.

(Denne side er skrevet af Emillos)