Bundkortet kommer som hovedparten af andre Asus bundkort med en god bundle af diverse drivere, utilities (programmer) mv. Her på screenshottet har jeg samlet de programmer, jeg typisk anvender fra Asus’s programpakke.
Nederst til venstre ser vi start menuen for CD’en der følger med bundkortet. Det er fra denne CD alle drivere og programmer kan installeres. Men hvor mange der dog anvender den medfølgende CD i dag er tvivlsomt, da de fleste som oftest downloader de sidste nye drivere og programmer direkte fra Asus’ egen hjemmeside.
Nederst til højre ser vi Asus EPU 6 programmet, og heri ligger sig egentlig et program til strømbesparing. Man kan indstille en masse for at minimere ens watt-forbrug under forskellige situationer. Vi ser i dag mange producenter med fokus på ”grøn el”, og derfor finder vi mange strømbesparende tiltag. Dette er også fint hvis PC’en står tændt flere timer om dagen eller evt. flere dage i træk.
Øverst til venstre ser vi Asus Update. Et nemt og enkelt stykke værktøj til at opdatere ens BIOS med via Windows. Jeg ved mange sværger til at opdatere BIOS via BIOS egen Flash utility, men jeg har dog i mange år uden problemer opdateret BIOS fra Windows. Man skal bare sørge for at hente BIOS’en fra internettet først og så bagefter lukke alle programmer der er åbne, inkl. dem i proceslinien. Så går BIOS opdateringen nemt og smertefrit.
Øverst til højre ser vi, hvad der skulle være Asus AI Suite, men af ukendt årsag får jeg en fejlmeddelse, som jeg ikke lige kan tyde, når programmet åbner. Det ellers et fint stykke software, der viser taktfrekvenser mv., men det er ikke et livsnødvendigt program at bruge, – der findes bedre alternativer hertil.
I midten finder vi den velkendte Asus PC Probe II, der vel egentlig ikke behøver en større introduktion. Dette program kan overvåge PSU volt, CPU volt og temperaturer samt fanspeed hastigheder på CPU-køler og kabinettets blæsere.