Webinterface (DSM)
Synology har gjort mere end blot at lave en design skabelon til deres NAS kabinetter, nemlig også at bruge det samme styresystem til indmaden. Dette gør det lettere for Synology at lave opdateringer og især også for brugere som opgraderer fra en Synology NAS til en anden.
For at få adgang til DSM, skal der bruges en IP adresse på NAS'en, som man fandt ved opsætningen ellers kan der tilsluttes via SA programmet.
Login siden til DSM
Jeg fandt hurtigt igennem login siden og så straks en hurtigopsætning inde i DSM.
Førstegangsopsætning af harddiske i DSM
Her ses så vidunderet. DSM er et slags Linux OS, hvor du kan bevæge dig rundt i forskellige programmer og trimme og tweake din NAS til det yderste. Du kan styre dine downloads, og se dine programmer installeret. Det føles mest af alt som at bevæge sig rundt i et almindelig Linux OS på din computer. Flere 3. parts programmer kan hentes her: http://www.synology.com/apps/3rd_party.php?lang=dan og derved udvide software sortimentet.
Ved opstart skal harddiskene konfigureres og her kan der vælges at lade DSM styre opsætningen eller lave en tilpasset opsætning. Vi vælger tilpasset, da "kvik" metoden er til førstegangsbrugere som ikke har den store forstand på RAID (bestemt konfiguration af sammensatte harddiske), diskpartitionering osv. og tilbyder en "SHR" opsætning af diskene.
Hvad er SHR?
SHR (Synology Hybrid RAID) er en teknologi der tillader flere forskellige diske (forskellige størrelser) at bindes i en RAID opsætning. Dette betyder at du kan installere 2x1TB (som vist her) og senere opgradere til 2x2TB imens du stadig kan beholde samme RAID konfiguration, i modsætning til traditionel RAID, hvor dette nemlig ikke muligt. SHR tilsvarer en RAID 1 opsætning, med henblik på størrelse og hastighed.
SHR teknologi
Der ud over er der mulighed for RAID 0, 1 og JBOD på DS211j, som giver følgende muligheder:
RAID 0: Flere diske sættes sammen, for at give dobbelt ydelse, samt dobbel plads (2TB ved 2x hastighed). Hastigheden kommer at af filer deles ligeligt op imellem de to diske og begge arbejder sammen for at skrive og læse filer.
RAID 1: Flere diske sættes sammen for at give samme enkeldrevs ydelse, men halvt så meget plads (1TB ved normal hastighed). Tricket ved RAID 1 ligger i spejling af data, da de samme filer bliver kopieret over på begge harddiske og dermed formindsker chancen for datatab ved nedbrud.
JBOD (Just a Bunch Of Drives): Flere diske sættes sammen for at give den størst mulige plads og ved samme enkeltdrevs ydelse (2TB ved normal hastighed). JBOD giver ikke nogen spejling af data eller forbedring af ydelse som RAID gør.
File system: EXT3/EXT4 er standard sat som EXT4 som er det nyeste filsystem og giver den bedste ydelse og de bedste funktioner.
Jeg vil anvende RAID 1+0, samt SHR konfigurationen i testen og demed se om der er en forskel med SHR og RAID 1. Ved "tilpasset" opsætningen af diskene, spejles data (som i RAID 1) og vi har nu 1TB plads.
SHR konfiguration i DSM
Her skal du også lægge mærke til at synkroniseringen er gået igang. Dette bruges når data skal spejles fra det ene drev til det andet under brug. Forvent mange timer til at gå med dette, men lige så snart at spejlingen er komplet, kører det bare derud af. Hver eneste gang du placerer en fil på drevet, bliver det dubleret.
RAID 0+1 foregår på samme måde, og guiden fortæller dig hvordan datasikkerheden er på hvert RAID niveau.
Videre til NAS'en i brug...