Test: QNAP TS-219P II - NAS

NAS Server d.  02. december. 2011, skrevet af rehan09 9 Kommentarer.  Vist: 22807 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: rehan09
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2566,00
Produkt udlånt af: QNAP
DK distributør: MMD

Opsætning af QNAP TS-219P II

En NAS skal jo konfigureres, så lad os komme igang med det.

Det hele kan vælges at foregå på dansk, så det er nu meget rart for dem som ikke har en stærkt engelsk.

NAS'en får noget strøm og et LAN stik og CD'en sættes i, og der trykkes på: "Installer QNAP finder".

.

Installationen foregår smertefrit og derefter vil programmet, efter opstart, åbne adgang til nettet, samt søge efter NAS'en.

Quick installations guiden, foreslår selv at man kan tilsluttet NAS'en direkte til ens PC eller HUB/Switch/Router, her satte jeg den så først til min PC. Her kræver den en førstegangs installation for at opsætte NAS'en. Efter programmet er installeret, foregår det hele over NAS'ens webinterface.

Som det ses under "Firmwarestatus", kan denne opgraderes. Under installationen og opsætningen af NAS'en, beder den dig om at opgradere firmwaren (fra 3.4.4 til 3.5.1 Build1002).

EDIT: under testen blev der frigjort en ny version af firmwaren (v. 3.5.2 Build1126), den nye fylder 134 MB og kan hentes på QNAP's hjemmeside her: http://www.qnap.com/download.asp?pl=1&p_mn=211 (opdateret d. 25/11-2011).

Lad endelig være med at opgradere firmwaren med den som er på CD'en, da det nøjagtig den samme som allerede findes på NAS'en (3.4.4).

Så er firmwaren opgraderet, og nu skal den opsættes. Navnet kan, som en sidebemærkning, kun være 1 langt ord og uret kan opdateres efter en tidsserver, som jeg dog ikke fik til at fungere (default er pool.ntp.org), den kan dog snuppe tiden fra den PC du sidder ved. 

Ved trin 5 (services), er der default sat hak ved Microsoft Networking, Web file manager og FTP Service. Du kan endvidere aktivere Multimedia Station, Web Server, Apple Networking, UPnP multimedia server, MySQL server, Unix/Linux NFS, Download Station og iTunes service. Jeg lod den være ved default (de andre kan aktiveres på et senere tidspunkt) og gik videre til formatering (trin 6) som jo skal foretages ved en NAS opsætning.

Her ses nu diskopsætningen med mulighed for RAID (Redundant Array of Independent Disks) som tillader følgende opsætning: RAID 0,1, JBOD, Single Disk og Do not set configuration. Jamen, jeg foretrækker med det samme RAID 1 da det er en NAS, og for at hurtigt opsummere mit valg forklarer jeg forskellen på disse opsætninger med udgangspunkt i mine 2x 1TB Western Digital harddiske:

RAID 0: Flere diske sættes sammen, for at give dobbelt ydelse, samt dobbel plads (2TB ved 2x hastighed). Hastigheden kommer at af filer deles ligeligt op imellem de to diske og begge arbejder sammen for at skrive og læse filer.

RAID 1: Flere diske sættes sammen for at give samme enkeldrevs ydelse, men halvt så meget plads (1TB ved normal hastighed). Tricket ved RAID 1 ligger i spejling af data, da de samme filer bliver kopieret over på begge harddiske og dermed formindsker chancen for datatab ved nedbrud.

JBOD (Just a Bunch Of Drives): Flere diske sættes sammen for at give den størst mulige plads og ved samme enkeltdrevs ydelse (2TB ved normal hastighed). JBOD giver ikke nogen spejling af data eller forbedring af ydelse som RAID gør.

Single Disk: Flere diske er seperate og opfører sig som enkelte diske uden nogen form for ændring i plads eller ydelse.

File system: EXT3/EXT4 er standard sat som EXT4 som er det nyeste filsystem og giver den bedste ydelse og de bedste funktioner.

Selvom RAID 1 er foretrukkent i en NAS, da data helst skal være så sikret som muligt, vælger jeg også at opsætte NAS'en i RAID 0 for at teste ydelsen på diskene i begge RAID konfiguationer.

 

Det sidste punkt: "Finish", giver dig et overblik over dine valg, så du altid kan gå tilbage og rette i dem, før opsætningen fuldføres.

 

Nu er QNAP TS-219P II sat op og vi er klar til at tilgå webinterfacet, som du kan læse mere om på næste side...

tvixen
 
Overclocker
Tilføjet:
02-12-2011 12:37:39
Svar/Indlæg:
33/0
God anmeldelse

Ingen tvivl om at QNAP laver fede produkter, men at undlade at smide USB3 på en ny model er en stor fejl.

Jeg har selv deres 239 hvor der sidder USB2 på, og der er så langsomt at man ikke gider bruge det, men i stedet bruger netværksdelen til at få filerne ind i NAS'en.

En enkelt mere, og det er strømmen i standby. Den er ALT for høj.
Her burde forbruget ligge omkring 1W. Men igen, det viser bare at de ikke har puttet den nyeste hardware i dette produkt.

Udover det, er det et lækkert produkt at arbejde med, og der kommer hele tiden opdateringer :yes:

Tak for testen.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tvixen d. 02-12-2011 12:38:56.


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-12-2011 16:23:52
Svar/Indlæg:
1029/82
Ja USB forbindelsen er ikke særlig anvendelig, men formålet med porten, som jeg ser det, er til at få nogle hurtige feriebilleder over eller andet som lige skal have en backup.

Med henblik på strømforbrug i idle, mener jeg at det er et meget fair forbrug. Begge diske er jo i idle og er derved stadigvæk "aktive". En NAS + 2x1TB harddiske der stadig spinner rundt, giver da et højere forbrug end 1w.


Thums
 
Newbie
Tilføjet:
05-12-2011 13:44:25
Svar/Indlæg:
1/0
Nu kan det godt være jeg har sovet lidt i timen, men er det eneste nye ikke at de har sænket strømforbruget i forhold til TS-219P+?


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-12-2011 21:59:51
Svar/Indlæg:
1029/82
#3 Ikke helt. CPU'en er steget med 400 MHz fra TS-219P+, se evt. her: http://www.qnap.com/images/pro...


apprenti
 
Superbruger
Tilføjet:
16-12-2011 14:21:40
Svar/Indlæg:
196/10
jeg har lillebroderen med kun én hdd-bay da jeg ikke har brug for ret meget plads (jeg kan nøjes med 1tb, freak, jeg ved det :P)

Eneste minus, for mig, er klart usb 3.0. Prisen synes jeg er lidt dyr, men ellers så er alt det andet helt i top.

Angående diske så fraråder QNAP i øvrigt selv at man undgår WD og Samsungs green serie(som i benytter i testen) pga deres ringe ydelse - jeg ved ikke om det er pga de 5400rpm...

Du må i øvrigt også gerne lave opdatering af testen med henblik på streaming af film til tv (evt bare gennem bærbar hvis det er)
Tak for en fin anmeldelse - personligt ville jog nok have givet den højere karaktere, men jeg fik den også "gratis" (bonus fra arbejdet)


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2011 14:49:55
Svar/Indlæg:
7765/230
#5

Angående diske så fraråder QNAP i øvrigt selv at man undgår WD og Samsungs green serie(som i benytter i testen) pga deres ringe ydelse - jeg ved ikke om det er pga de 5400rpm...


Ovenstående giver absolut ingen mening. :no:
Du mener vel at QNAP anbefaler man undgår.. 😛 😳


apprenti
 
Superbruger
Tilføjet:
16-12-2011 15:35:51
Svar/Indlæg:
196/10
jep, det er lidt af en oxymoron, men jeg kunne ikke redigere i teksten...

Ikke desto mindre synes jeg stadig det kunne være interessant at så på streamingdelen... (også selvom det er med en disk QNAP fraråder man bruger ;) )


morra19
 
Moderator
Tilføjet:
17-12-2011 08:19:55
Svar/Indlæg:
2672/468
Streamingdelen spiller fuldstændig. Dog streamer jeg kun til et apparat, men den æder 1080P uden at kny. Det er så første generation jeg har, altså 219 P

Men vil give ret i at man godt kunne have fortalt lidt om det. Dog er der så mange funktioner i de her NAS, at man aldrig kommer omkring dem alle.

God test ellers.


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-12-2011 09:11:32
Svar/Indlæg:
1029/82
Jeg har skrevet det i artiklen: "Derudover er NAS'en blevet brugt til at streame 720p og 1080p, hvilket den klarer uden delay eller hakken - dog kræves der en smule af computeren som afspiller filen."

Der er blevet afspillet en 1080p film via kabel.

Med henblik på diskene, ved jeg godt at der er en "note 5" hos QNAP, og de skriver: "reported unstable experience", fra flere brugere. Jeg har dog ikke oplevet nogen ustabilitet.

WD10EADS-00P8B0 skulle give dårlig ydelse men de testede diske er WD10EADS-00L5B1.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af rehan09 d. 17-12-2011 09:12:02.