Test: Creative Zen Style M300

Lyd d.  08. december. 2011, skrevet af da9els 2 Kommentarer.  Vist: 14330 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: da9els
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 399,00
Produkt udlånt af: Creative
DK distributør: n/a

Software og brugerinterface


Når man tænder for afspilleren, bliver man præsenteret for en menu, som på billedet ovenfor. Her har man så mulighed for at vælge imellem:

· Musik
· DJ
· FM-radio
· Mikrofon
· Optagelser
· Audible
· Fotos
· Klokkeslæt
· System
· Videoer
· microSD


Ved valg af Musik kommer man ind i en menu hvor man kan vælge musik efter album, genrer, osv. Altså information som bliver trukket fra musikfilernes metadata. Man kan ikke sætte afspilleren til bare at afspille alle filer i rækkefølge, mappe efter mappe uden den laver helt rod i det. Der bliver sorteret alfabetisk på kryds og tværs af mapper. Så det kræver man enten navngiver sine filer fordelagtigt eller opretter en afspilningsliste.

I DJ menuen får man mulighed for at afspille "Dagens album", "Alle sange tilfældigt" eller "Mest populære". Ingen af dem giver rigtig mening. "Dagens album" sender mig direkte til de demosange der lå på afspilleren i forvejen og "Alle sange tilfældigt" gør det samme som "Afspil alle" under "Musik" med "Bland" tilvalgt. Den med "Mest populære"er nok den der giver mest mening da den sætter afspilleren til at spille alle sangene i rækkefølge efter hvilke af dem der er blevet afspillet flest gange.

FM-radio laver en søgning og så kan man ellers bladre gennem de kanaler den nu har fundet. Ganske simpelt og meget handy.

Mikrofon fungerer som diktafon. Optageren starter med det samme og så optager den ellers bare til man stopper den igen.

Optagelser giver adgang til den mappe hvor "Mikrofon" gemmer optagelserne så kan kan afspille dem efter behag.

Audible er Amazon's lydbogsshop. Man kan købe lydbøger og gemme dem på afspilleren og lytte til dem som enhver anden musikfil. Jeg går ud fra det er et særligt DRM-beskyttet format der er skræddersyet til lydbøger. Det fylder ikke ret meget. Der følger nemlig en gratis lydbog med afspilleren. Otte timers lydbog, værsgo'!

Fotos røber næsten det hele. Men der er ikke meget sjov ved at sidde og kigge på feriebilleder på en 128x128 pixel stor skærm. Men det fungerer nu meget godt med CD covers, hvis man nu er i tvivl om hvad det nu er for en plade pågældende nummer er på. Meeeen, 128x128 pixel...

Klokkeslæt er simpelthen bare klokken og dato. Hvorfor det ikke bare står i top bar'en på første menubillede, fatter jeg ikke. 

Under System har man mulighed for at tænde og slukke for Bluetooth, ændre sprog på menuerne, skifte farve på menuerne, ændre lysstyrke i displayet og den slags.

Videoer fungerer ligesom "Fotos". Her er en enkelt demo video i SVM format?! Her er et fil-format jeg aldrig havde set før, så jeg fandt denne Wiki hvor de har forklaret hvad det drejer sig om.
På Creatives web er der et link til SMV Transcoder, som bruges til at kode videofiler om til SMV-formatet så de kan afspilles på ZEN Style M300. Det er en meget, meget simpel encoder, som det også kan ses på billedet nedenfor.

microSD giver adgang til de filer der måtte ligge på microSD-kortet.


Alt i alt fungerer menuerne meget godt. Det er ikke dem alle jeg forstår meningen med eller placeringen heraf. Men som afspiller fungerer det fint og der er adgang til de fleste ting uden det bliver alt for kompliceret.


Men kig med når jeg tester afspillerens funktioner på næste side.

 

Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2011 15:46:11
Svar/Indlæg:
2343/272
Øv, ærgerligt den har så dårlig lyd, plejer ellers at være Creative's force. Jeg har endda haft x10 mini pro, og den har i den grad også dårlig uden cm mod, så creative er da helt væk her.
Ellers fin test og godt der bliver sammenlignet med anden lydkilde. :)

Undrer mig lidt over kommentaren at "unuancerede" højttalere passer godt til formålet? Hvordan det?


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
08-12-2011 17:04:17
Svar/Indlæg:
4438/91
#1 .. Jeg var også overrasket over hvor "dødt" lydbilledet var. Jeg tror deres Zen X-Fi3 er værd at tage et kig på. http://dk.creative.com/product...
Mange tak 🙂
De højtalere jeg har brug i testen er aktive studie monitorer, som prøver at ramme så rent et lydbillede som muligt. Hvor et sæt "almindelige" højttalere ofte har lidt mere bass, diskant, mellemtone eller noget helt fjerde, som f.eks. Crystalizer eller en fake 3D / surround effekt.